Pude, strik og vinterferie.

"Den brølende kronhjort" skal have selskab af en fasan! Og bagefter skal de begge sendes til Sønderjylland. Der bor nemlig en forhenværende ( jeg tør ikke skrive gammel - hun er nemlig yngre end mig) klassekammerat, som har lagt billet ind på begge puder.

 Jeg har haft lidt problemer med, hvordan puden skulle se ud, da jeg ikke havde så meget af det grønne stof tilbage og slet ikke noget af det brune fløjl. Jeg havde ellers købt noget brunt fløjl i "Stof og stil" i sidste uge, men det passede slet ikke sammen med det brune fløjl på kronhjortepuden. Og efter et smut i "Stof 2000" har jeg fundet ud af, at brunt ikke  bare er brunt - overhovedet ikke. Så nu tjekker jeg lige et par udenbys stofbutikker, når jeg nu alligevel skal afsted ;-) 

For mig er der meget historie i de to puder; jeg syr puderne og de kommer til at stå i sofaen hos Lillian, jeg kender fra min barndom/ungdom. I mange år gik vi på hver vores skole, men kendte hinanden, fordi vore fædre var medlem af den samme jagtforening, hvor vi nogle gange var med - nemlig om sommeren, når der var lerdueskydning. Der blev skudt ud over fjorden, og når mændene - senere kom en enkelt kvindelig jæger til - var færdige med at skyde, blev vi unger sendt afsted for at finde lerduer, der ikke var blevet ramt eller gået i stykker, når de ramte jorden. Om aftenen spiste de voksne smørrebrød fra kroen og vi fik pølser og brød. Først i 10. klasse kom vi til at gå i skole sammen. 
Jeg ved ikke, hvem der har broderet kronhjorten, men fasanerne er broderet af min mor. Jeg kan da også huske, at broderiet har hængt i mit barndomshjem, men for rigtig længe siden. Heldigvis var broderiet ikke blevet smidt ud, men gemt, så det nu får nyt liv og forhåbentlig bliver til glæde i Sønderjylland.
Ud over at puden med fasanerne skal syes færdig, er jeg også ved at strikke modeller til 4. kl. Der kommer fotos senere på ugen. Og så har vi jo vinterferie!! Ingen madpakke og vækkeur, der ringer 05.45 - det skal nydes!!