Viser opslag med etiketten Gæster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gæster. Vis alle opslag

fredag den 17. juli 2015

Gæstebud.

Vi havde gæster i går til tapas. Vi legede, at vi kunne sidde på terrassen og at der var lidt mere sommer......maden var nemlig lige til terrassehygge og go' vin. Ja det var gæsterne jo osse!! 
På fadene var: serranoskinke, chorizo, spegepølser, kabersbær, tomatpesto, grøn pesto, haydariy, marinerede hvidløg, artiskokhjerter, oliven med mandler, ovnbagte cherrytomater, abrikos svøbt i bacon, asparges svøbt i bacon, pølser med champignon, 2 slags oste, sukkerærter, rød peber, agurk, ristet rugbrød, grissinier, små knækbrød og boller. Det lyder som en frygtelig masse.....det er det jo egentlig også, men meget af forberedelserne består mest af at pakke ud af emballager. Bollerne er langtidhævet i køleskabet og derfor sat på pladen med skeer, så de var også nemme! 
Min lillebror kom forbi på vejen hjem fra Norge, så de fik også lige en bid brød med. Heldigvis er der stadig lidt tilbage, så jeg ved, hvad jeg skal have til frokost.....uhmmmm.

mandag den 12. maj 2014

Mønster fra Bilbao.

Efter lidt søgen på www fandt jeg dette billede fra Bilbao. Og det matcher jo ganske fint mønsteret på Bilbao Tarte, som vi fik ag vores baskiske gæster.
Kagen så sådan ud:
Dog lidt hårdt medtaget, men mønsteret kan sagtens genkendes.




søndag den 11. maj 2014

Gæster fra Baskerlandet.

I denne weekend har vi haft gæster fra Baskerlandet. De kom i mandags, har boet på Ingstrup Efterskole mandag - fredag, og i weekenden skulle de med eleverne hjem på weekend. Det var vores tur til at gøre "gengæld", da Sarah i efteråret var med efterskolen i Bilbao og boede privat hos Andrea. De havde fine værtindegaver med:
Mønsteret i kagen er det samme som på fortovene i Bilbao. Den haft en hård medfart i kufferten. Man må i dette tilfælde nok sige, at det er tanken, der tæller, for det er ikke en kage vi bryder os voldsomt om....
En bastisk bordskåner, som også kan hænges på væggen. Mønsteret er kendetegnet for Baskerlandet.
Og så to flasker vin, hvidvin fra Baskerlandet og rødvin fra Rioja. De skal nydes på terrassen til sommer.
Deres besøg i Danmark slutter i morgen, men i dag har hele banden (baskere, ProEf10 - elever med familie) været på udflugt til Fårup Sommerland med grill, rutschebaneture, regnvejr, solskin, stort kagebord og gode grin.