Viser opslag med etiketten Dåser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dåser. Vis alle opslag

søndag den 9. juli 2017

Jeg lopper den.

Min mor har fundet lopper: et fad fra Royal Copenhagen i serien Domino. Jeg fik min første kop i konfirmationsgave.....og planen var da også (der var nogen, som havde en plan ;-)), at jeg skulle have både kaffestel og spisestel. Men serien gik hurtig ud af produktion, så jeg endte med kun at have kaffestellet. Jeg bruger det ikke så tit, for jeg synes, kopperne er meget små.
Så er der krukkerne......de hedder Relief og er sådan et rigtigt 60'er/70'er stel. Min mor har kaffestellet, og jeg har set flade og dybe tallerkner til rimelige penge.....
Jeg har også selv loppet den på #lopperpåhavnen, et loppemarked, som er et udendørs marked, der løber af stablen 5 gange hen over sommeren (vistnok den første søndag i måneden - tænker at det er rykket til i dag, da der jo var landsstævne sidste weekend.....) Jeg kigger stadig efter en større bordlampe fra Søholm i blå keramik. Men når den så ikke kan findes, ja så kan man jo blive fristet af andre ting......
Denne gang var det en grøn ugle i glas og en stor kiksespand. 







lørdag den 16. maj 2015

En for stor fristelse!

I dag var jeg knap! så dygtig som i sidste uge. Jeg kom nemlig til at købe flere knapper (men jeg har en plan, som I kommer til at høre mere om.....) 
Jeg var hjemme og besøge min mor og i Krejbjerg - ikke så langt fra Rødding - ligger Tingfinderiet - et ret stort loppe- og antikmarked. Hvis der åbent, når jeg er på besøg hos min mor, tager vi tit lige et smut forbi.
Egentlig fik jeg først øje på blikdåsen, fordi mit andet efternavn - Schmidt - står skrevet derpå. Det var jo lidt fristende at eje sådan en dåse.....
Da jeg så åbnede dåsen, var det en sand skattekiste.....den var nemlig fyldt med knapper og andre håndarbejdsting. Jeg tyndede ud i indholdet og fik lavet en god handel!
Eftermiddagen stod efterfølgende på vask af knapper. Jeg fik også pillet tråde ud af hullerne i knapperne. Hvad kaldes de iøvrigt? For knaphuller er det jo ikke.....
Der var en masse blå porcelænsknapper. Eller måske er det glas?
Knapper i poser.
Rene knapper.
Flere rene knapper. Jeg er selv ret pjattet med de grønne knapper i venstre side af billedet. Ligeledes var der perlemorsknapper og porcelæn/glasknapper, som er ret flotte ;-) Således blev en blæsende og kold lørdag til en god dag.







søndag den 7. august 2011

Kagedåse og den danske fuglefauna.

Et af lørdagens scoop er denne kagedåse. Jeg synes, den er et scoop, fordi jeg har to kaffedåser med samme motiv, og fordi den kun kostede en rund femmer!

Den stod helt for sig selv og i første omgang, havde jeg slet ikke set den. Så nu har jeg lært, at man skal huske både at kigge op og ned. De to kaffedåser har jeg haft i mange år. Jeg kan ikke huske, om jeg fik dem, da mine bedsteforældre flyttede fra landet og ind til byen i først i 80´erne eller om jeg arvede dem, da min bedstefar som den sidste af de to døde i 1991.

Når man løfter låget af kagedåsen, kan man endda se, hvilke fugle, der er afbilledet på dåsen. Så sig ikke, at man ikke kan lære noget af af spise småkager.

Jeg tror dog ikke, den komme til at fungere som kagedåse, men til opbevaring af knapper.