Viser opslag med etiketten Engle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Engle. Vis alle opslag

torsdag den 8. november 2012

Englebasser i Sæby.

Var i strikkeklub hos Sanne i Sæby. Hun er en "gammel" seminarieveninde, og sammen med Bettina og Rikke har vi holdt strikkeklub ca. 1 gang om måneden siden første år på seminariet.
Nå men...... Sanne har - udover Mikkel - to meget kreative og dygtige tvillingepiger; Nanna og Signe. De skulle selvfølgelig havde sig en engel - altså en til hver, så det vil jo sige to. Jeg tror, de blev glade for dem. Måske inspirerer de endda pigerne til selv at gå igang ;-)
To englebasser til Sæby , så nu er der mindst fem englebasser på Søndergade i Sæby!

søndag den 4. november 2012

Englebasser.

På vores tur til "Den gamle Købmandsgård" blev jeg fristet af mere end knapper. Jeg købte nemlig også denne sjove og søde engel.
Hun er lavet af en mundspatel, grydesvamp, lysmanchetter, go-cards, knapper, perler og en tynd ståltråd. I mine gemmer og køkkenskabe havde jeg alle tingene på nær mundspatlerne, men dem kan man købe på apoteket til rimelige penge (100 stk for 44 kr). Til gengæld kan man ikke købe mindre end 100 ;-)
Jeg skal da have lavet et par stykker til juletræet, nogle til at pynte andre steder og nogle til at give væk af - måske som værtindegave i december. Jeg har lavet denne engel, "trunten" på kjolen var da ikke til at stå for!
Med alle tingene linet op, er det bare om at komme igang!! Et lille tips er at borre hul i mundspat-lerne med en 0,5 mm bor. Jeg prøvede først med en spids synål, men så flækkede spatlen bare.