Viser opslag med etiketten Zpagetti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Zpagetti. Vis alle opslag

mandag den 23. juli 2012

Ny dørmåtte.

Det er ikke de helt store kreative projekter, jeg får fra hånden! Men jeg er dog blevet færdig med dørmåtten, jeg begyndte på i starten af ferien. Det, der tog længst tid, var at cykle til Aalborg og købe et ekstra bundt.....

Den nye måtte er hæklet med fastmasker og jeg har brugt to bundter/nøgler Zpagetti.





torsdag den 5. juli 2012

Camping look alike.

Vi hygger os i teltet, Sarah, Marie og jeg. Det er næsten som at være på camping. Vi spiser is, jordbær af egen avl og vindruer, hækler, drikker hyldeblomstsaftevand, surfer på nettet, er på Skype, ser Brødrene Mortensens jul ;-), laver idemylder til næste skoleår og leger 20 spørgsmål til professoren.


Jeg bliver vist nødt til at købe lidt mere Zpagetti, ellers bliver det et meget smalt tæppe. Tæppet skal ligge indenfor terrassedøren, den gamle måtte trænger voldsomt til at blive skiftet ud!
Selvom jeg har computer mm. indenfor rækkevidde, så er jeg alligevel sådan indrettet, at jeg også ofte bruger noget så gammeldags som blok og en blyant.


tirsdag den 27. december 2011

Zpagetti - part III

Efter at have hæklet fire sæt grydelapper,
var der stadig masser af den tyrkise zpagetti tilbage.
Inspirationen kom herfra: Designer style handbags (Sherri Haab)
Så slap zpagettien op. Tasken ville blive ret stor,
før jeg synes den havde de rigtige proportioner,
og så er der jo kun en ting at gøre: nemlig at trevle op.
Så blev tasken lidt mindre og er blevet monteret
med fin lille blomst magen til foret og bambushåndtag.
Blomsten er selvfølgelig syet fast med en knap i matchende farve ;-)

lørdag den 24. december 2011

Aftenens værtindegave.

Værtindegaven til i aften blev færdig i aftes.
Nu er den presset og pænt pakket ind.
To sorte bordskånere - en stor og en lidt mindre.

torsdag den 22. december 2011

Zpagetti - hvad er nu det for noget?

Lidt hækling, lidt strik, julgaveindkøb, bolchefremstilling, julefest. Det er noget af det, tiden er gået med de sidste par dage. Men nu er der dømt juleferie og jeg vil ikke lave ret meget, der har med mit arbejde at gøre. Så nu er der tid til at få noget af alt det påbegyndte "projekter" færdiggjort.
For år tilbage hæklede jeg både hjemme og på arbejde tæpper og  grydelapper/bordskånere af gamle dynebetræk - men hold da op, hvor det støvede, når de skulle rives i stykker. Men her kommer så løsningen på det: brug Zpagetti. Det er jerseyrester/affald fra tekstilindustrien og det støver ikke. Jeg havde set det hos HH-garn i Nørresundby allerede i sommers, men jeg skulle jo lige have en ide til, hvad det skulle bruges til. Ideen kom så i sidste uge: hæklede bordskåner med en lille "køkken-ugle". Jeg havde nemlig lovet, at donere et par gaver til amerikansk lotteri til julefesten på Hou Skole. 
Man kan få Zpagetti´en i alle mulige farver og også i flerfarvede udgaver. Jeg købte en tyrkis og en sort. Jeg hæklede først en sort bordskåner - den var jeg ikke helt tilfreds med. Heldigvis er der inspiration at hente på biblioteket.
2 stk gaver klar til aflevering på kontoret. Håber de gjorde lykke, der hvor de havnede. Inden de blev pakket, blev de presset, så de kunne ligge helt fladt på bordet. Jeg har stadig Zpagetti i overskud og har allerede en ide til, hvad de skal bruges til.