Viser opslag med etiketten Loppefund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Loppefund. Vis alle opslag

mandag den 10. juli 2017

søndag den 9. juli 2017

Jeg lopper den.

Min mor har fundet lopper: et fad fra Royal Copenhagen i serien Domino. Jeg fik min første kop i konfirmationsgave.....og planen var da også (der var nogen, som havde en plan ;-)), at jeg skulle have både kaffestel og spisestel. Men serien gik hurtig ud af produktion, så jeg endte med kun at have kaffestellet. Jeg bruger det ikke så tit, for jeg synes, kopperne er meget små.
Så er der krukkerne......de hedder Relief og er sådan et rigtigt 60'er/70'er stel. Min mor har kaffestellet, og jeg har set flade og dybe tallerkner til rimelige penge.....
Jeg har også selv loppet den på #lopperpåhavnen, et loppemarked, som er et udendørs marked, der løber af stablen 5 gange hen over sommeren (vistnok den første søndag i måneden - tænker at det er rykket til i dag, da der jo var landsstævne sidste weekend.....) Jeg kigger stadig efter en større bordlampe fra Søholm i blå keramik. Men når den så ikke kan findes, ja så kan man jo blive fristet af andre ting......
Denne gang var det en grøn ugle i glas og en stor kiksespand. 







søndag den 19. marts 2017

Hold da op....

For et loppemarked, jeg blev lokket ud til i går.....jeg kunne desværre ikke følges med Bodil, som lokkede mig, men så kunne jeg jo lokke en anden med, nemlig Lene ;-)
Der blev købt knapper, selvfølgelig! Måske var de endda oven i handlen sammen med en lille tindåse.
De findes jo for det meste i poser, æsker og cigarkasser. Det gjorde de også i går. Skidt og kanel blev sorteret fra og efter en omgang i opvaskebaljen, så dyngen således ud.....
Det er ret sjældent, jeg køber møbler eller andre store ting på loppemarkeder. Dels mangler vi ikke noget og dels bor vi i et lille hus, men denne her kunne jeg ikke stå for.....
Den er blevet vasket, men jeg tror også, den skal have en anden farve. Det gode er, at den kan hænge på væggen og så er det som om, den ikke fylder helt så meget, som hvis, den ikke kunne hænges op. Eller er det bare en god undskyldning?
Jeg tror, de ekstra rum, er nogle, der er kommet til senere. Det ser nemlig lidt "hjemmegjort" ud på ikke en ikke helt så professionel måde.
Det sidst jeg blev fristet af, var en lille tindåse med låg.
Den har fået plads sammen med de små tinlysestager.
Se, så gik lørdagen med fejringen af ældstebarnet, som dog hellere ville være sammen med sine efterskoleveninder, loppemarked og besøg hos gode venner.






søndag den 13. november 2016

Der går tit alt for lang tid....

mellem indlæggene på bloggen, men her lidt om, hvad jeg har gang i......
Der er ofte et loppemarked involveret i min fritid......det var der også i går, hvor turen gik til Horne Efterskole - både for at besøge Marie, men også for at støtte en god sag. Den gode sag er i år hjemløse i Danmark i samarbejde med Hus Forbi. Deres mål er at samle 200 000 kr ind. Jeg tror, det lykkes.....
I går var det lækker Horne-fiskebuffet på menuen, skuespil/musical og loppemarked. Jeg kunne ikke modstå disse retrobordlamper, som engang har stået på elevværelserne.
Jeg er kommet godt i gang med mine denim-syprojekter på FOF, nemlig en skjortebluse og en kjole.

Desuden går det fremad med strikketøjet, men dog ikke så hurtig som i efterårsferien......
Snart er det den traditionelle juleklippedag på skolen, årets tema er juletræer og stjerne. Lige om lidt går min skønne kollega Anne Mette og jeg i gang med at lave demomodeller, og så bliver i "spammet" med julepynt. I promise!




søndag den 5. juni 2016

Se, hvad jeg har købt!

Jeg har gjort et scoop! Ja, det sagde sælgeren i hvert fald........jeg vil nu lige tjekke op på det, men uanset hvad, så føler jeg mig ikke snydt, som i overhovedet ikke snydt.
På en vej i nabolaget, var hele vejen gået sammen om at holde loppemarked (smart ide!) - og hvad står så der ved en af de første boder? Noget blåt keramik fra Søholm! Den snupper jeg! Gad vide, hvad dens oprindelige formål har været? Suppeterrin? Kiksedåse? Tror lige, jeg skal google lidt......


fredag den 26. februar 2016

Noget om knapper (endnu en gang.....)

En tøsetur til Aarhus indeholder næsten altid også et smut forbi Brugtvareterminalen i Viby. Jeg leder stadig efter en større bordlampe med blå glasur fra Søholm, knivbukke og en champagnepisker. Det var der desværre ikke skyggen af i går - til gengæld var der denne lille trææske, som kun kostede 50 kr (med indhold).
I æsken var der rester af (ildelugtende) broderigarn, det røg straks i skraldespanden. Men der var også masse af skønne knapper ;-) en del af dem endda i porcelæn eller glas. Kig med på billederne, hvis du vil se, hvad æsken gemte......
De 10 knapper øverst til venstre er ret sjove. Jeg synes, de ligner abehoveder.....
Hvide knapper i mange forskellige afskygninger.
Så selvom jeg ikke fandt det, jeg oprindelig ledte efter, synes jeg alligevel, jeg fandt loppeguld.....








søndag den 4. oktober 2015

søndag den 23. august 2015

Der er stadig liv......

Nogle gange går der virkelig lang tid uden nyt på bloggen......bloggen begyndte jo mest som en blog, hvor jeg ville vise mine håndarbejdsprojekter og andet kreativitet frem. Nu er det som om, der er gået lopper i den.....men jeg strikker og syr stadig, det går bare lidt langsomt med at få lavet tingene færdige.....men de skal nok blive det, og så kommer de på bloggen. 
Lige nu står den på Minions - det er godt nok arbejdsrelateret, men det gør det jo ikke mindre sjovt, se bare:
Sammen med 4. klasse skal der produceres Minions i mange forskellige udgaver og materialer. Vi begynder med at lave de store - dem af bildæk. Vores tekniske servicechef, ham man i gamle dage kaldte pedel, havde en kontakt til en "dækmand". Så inden jeg havde set mig om, blev der læsset 30 dæk af i skolegården. Så var det det med malingen - det kunne jo godt gå hen og blive dyrt, men en lokal malermester og far til elever på skolen, var så flink at sponsore malingen, da jeg spurgte, om han havde nogle rester......vi går i gang i morgen. Skolen kommer til at vrimle med Minons - det bliver så godt!
Vi bliver i Hou, for I fredags var der Mamma Mia på storskærm på Sydstranden. Så sammen med min kollega Anne Mette og to af vores børn, Mia og Sarah, så vi film i den skønneste sommeraften, man kan forestille sig.
Lækker mad fra Toms Fiskebod, musik og glade mennesker udgjorde den perfekte ramme til filmen.
For at lokke folk rundt på havnen, var der arrangeret en ABBA-quiz - mere om den senere. Vi var på Batteriet ved udsigtstårnet, på besøg i det nye Havnehus, i kajakklubben og ved det nye havnebad. Alle steder kunne man få røverhistorier eller bare en sludder, en lille forfriskning og spørgsmål - 8 ialt -om ABBA. Og hvem, tror I så, vandt denne quiz? Heldige mig! Jubii!
En "købmandskurv" fra Dagli' Brugsen - fyldt med lækkerier. At vinde en quiz om ABBA (i al beskedenhed næsten uden hjælp fra Google) skyldes vist også den kendsgerning, at ikke ret mange deltog i quizen.......og så selvfølgelig, at jeg er vokset op med ABBA-plakater på pigekammeret og med ABBA i kasettebåndoptageren. 
At sidde der i solnedgangen og se film på stranden var bare så dejlig en oplevelse, at jeg håber, de gentager succesen og så slæber jeg familie, venner, naboer og hele baduljen med for, at de også kan opleve den gode stemning!!
Sidst med ikke mindst har jeg fået en masse gamle sodavandsflasker.......
Der er flasker fra Urban - Aalborg, Landkjær - Gudumholm, Mineralvandsfabrikken - Nibe, A. Bach og gamle medicinglas. Og ikke at forglemme kassen fra K.Færch i Nibe. De skal lige have en omgang med vand og sæbe, inden de kommer indenfor i stuen......








fredag den 10. juli 2015

Ups I did it again....

Var fordi en genbrugsbugsbutik i Søndergade i Aalborg. Jeg har flere ting, jeg kigger efter, når jeg er på loppejagt, f.eks knivbukke og blå Søholm. Men oftest er det knapper, der kommer med hjem. Det var det også i dag. 
Tit formår jeg at gøre en handel.....
Anette: "Hvad koster Jeres knapper?"
Damen i butikken: "Tja, hvad skal vi sige....3 for 1 kr."
Anette: "Ok, hvad koster hele skålen?"
Damen i butikken: Skal du have dem alle sammen?"
Anette: "Ja, det er sjovest."
Damen i butikken: "Ja, det kan jeg godt se. Vil du gi' 30 kr for dem alle?"
Anette: "Ja, det er vist en fin pris......" Og således købte jeg butikkens beholdning af knapper. Da jeg kom hjem, måtte jeg lige tælle dem. Der var 329 stk......
Her er et lille udpluk af nogle af knapperne - de er alle med øje bagpå.

onsdag den 8. juli 2015

"Nye" urtepotter.

Jeg har bestemt mig for at mine trelle-møbler skal bruges til dekoration. Derfor har jeg været på jagt efter urtepotter. Dette bragte mig til Vadum Genbrugscenter - hvor jeg købte tre urtepotter, en skål og en thepotte. 
Der var sørme også en pose knapper......det var vel nok heldigt!
Så i morgen bliver det haven, der står for tur, hvis ellers vejret tillader det......




lørdag den 6. juni 2015

Knapper - der er altid plads til flere.....

De sidste par uger har jeg intensiveret jagten på knapper, og det har givet pote. Jeg har fundet masser af flotte og særlige knapper. De er alle købt i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Hvis I vil se dem, så kig med! Disse billeder viser ca halvdelen af mine fund......
Blå knap med "Ole Lukøje".
Sorte knapper - Made i Austria. Tror de er lavet af glas. Den oprindelige pris var 7 øre pr stk. Det vidner vist lidt om, at de har en del år på bagen. Tænk at finde et helt ark med ens knapper.....heldige mig.
De blå knapper - i en skøn forvirring.
De sorte knapper - her også både store og små.
Her er nogle af de sorte, som jeg synes er ekstra flotte.
Nogle mindre sorte knapper, som udmærker sig ved mønsteret.
Læderknapper - både ægte og "look alike".
Der er også en dynge røde knapper.
Og grønne.....
Her er nogle grønne, som jeg synes har et særlig flot mønster. Er du enig?
Jeg går tit udenom de brune, nok fordi jeg synes, farven er kedelig. MEN hvis man nu kan se bort fra farven, så har de også nogle flotte mønstre.
Så er der perlemorsknapperne - dem kigger jeg altid efter.....
Her er vi vist i den feminine afdeling.....
En dynge med næsten hvide knapper.
Jeg kigger også altid efter knapper med "fiskeøje".
Sidst men ikke mindst - fem meget små knapper samt en lidt større. De er lavet er porcelæn. Nu tror I måske, at jeg kun leder efter knapper, men jeg har dog fået syet et par sorte bukser til Marie og klippet ud til et par shorts. Ligeledes har jeg en plan med alle mine aflagte jeans. Det kommer I snart til se høre/se nærmere til - det lover jeg ;-)

















lørdag den 16. maj 2015

En for stor fristelse!

I dag var jeg knap! så dygtig som i sidste uge. Jeg kom nemlig til at købe flere knapper (men jeg har en plan, som I kommer til at høre mere om.....) 
Jeg var hjemme og besøge min mor og i Krejbjerg - ikke så langt fra Rødding - ligger Tingfinderiet - et ret stort loppe- og antikmarked. Hvis der åbent, når jeg er på besøg hos min mor, tager vi tit lige et smut forbi.
Egentlig fik jeg først øje på blikdåsen, fordi mit andet efternavn - Schmidt - står skrevet derpå. Det var jo lidt fristende at eje sådan en dåse.....
Da jeg så åbnede dåsen, var det en sand skattekiste.....den var nemlig fyldt med knapper og andre håndarbejdsting. Jeg tyndede ud i indholdet og fik lavet en god handel!
Eftermiddagen stod efterfølgende på vask af knapper. Jeg fik også pillet tråde ud af hullerne i knapperne. Hvad kaldes de iøvrigt? For knaphuller er det jo ikke.....
Der var en masse blå porcelænsknapper. Eller måske er det glas?
Knapper i poser.
Rene knapper.
Flere rene knapper. Jeg er selv ret pjattet med de grønne knapper i venstre side af billedet. Ligeledes var der perlemorsknapper og porcelæn/glasknapper, som er ret flotte ;-) Således blev en blæsende og kold lørdag til en god dag.







søndag den 4. august 2013

Skønne ting.

Fandt et loppemarked uden for lands lov og ret i søndags, men hvilket! Det har kun åbent 2 weekender om om året og man kan virkelig gøre en god handel! Jeg kommer igen til næste år ;-)
Jeg erhvervede mig dette lyserøde (af alle farver) franske toiletsæt:
Planerne pt. er, at det skal hænge på muren sammen med pallen, som jeg har fået malet færdig. Måske skal den endda hænge på pallen. Jeg tænker lige lidt endnu ;-)
Så har jeg forresten fået denne dunk, som passer fint sammen med en kulspand og balje af zink.