tirsdag den 29. april 2014

Jeg laver gaver.....

Jeg har gang i symaskinen - jeg skal nemlig giver gaver til søde og skønne qvinder. Mere kan ikke afsløres nu.....og så alligevel: der indgår aflagte cowboybukser i gaverne ;-))

søndag den 27. april 2014

Opslagstavle af cykelslanger

Færdig opslagstavle - med og uden opslag.....
Jeg har brugt tøjklemmer som "tegnestifter". På ventilere kan man hænge smykker, medaljer og selvfølgelige en masse andre ting. 
Jeg/vi - min 4. kl. laver nemlig opslagstavlerne i håndarbejde - bruger en hæftepistol til at sætte slangerne fast med. De hæftes på bagsiden af rammen, så den nærmest bliver pakket ind i cykelslanger. Vi har lavet rammerne 40 x 60 cm. 
Jeg synes selv, det er en ganske fed ide og det bedste er.....det gør børnene også!

søndag den 20. april 2014

Kotavler.

Se lige, hvad jeg har fået.....6 kotavler!
Her er de stillet til tørre. De er lidt forskellige, og også slidt i forskellig grad. Det er vist det, man kalder patina.....
Jeg tjekkede nettet, for at se, hvad de er værd og jeg så priser fra 165 - 200 kr. Det, synes jeg da egentlig, er lidt vildt! Det tror jeg også Bent, landmanden jeg har fået dem af, vil synes. 

Jeg finder selvfølgelig plads til en enkelt eller to herhjemme, men ellers har jeg mindst en veninde i tankerne - jeg kan jo af gode grunde ikke sige mere lige nu.....



lørdag den 19. april 2014

Cykelslanger.

I onsdags nåede jeg lige at hente en dynge cykelslanger hos Urban Cykler på Hobrovej. De skal nu klippes op og bruges til opslagstavlerne i 4. kl.
Jeg har heldigvis fået lov til at hente flere, for rammerne til opslagstavlerne er ret store.

tirsdag den 15. april 2014

Cowboyuglen" part II

Må jeg præsentere? Cowboyuglen - tror, den kommer til at hedde Oskar. (Opkaldt efter en af mine elever i 4. kl - det er nemlig ham, der har skaffet mig mønsteret fra sin bedste)
Han er lidt skæv, men mon ikke jeg kan få skubbet fyldet lidt bedre på plads? Jeg har en tyk flamingoplade i bunden, så kan han bedre stå på gulvet.
Han er en eksklusiv ugle: der er minkpels omkring øjnene og til næbbet har jeg brugt en rest guldskind.
Bag på den ene vinge er en lynlås, så man kan putte hemmelige ting i vingen ;-) Han har været super sjov at lave, men han fylder jo "lidt" i vores lille hus, så han udfordrer mig lidt. Men en ting er sikkert.....Han skal udstilles på FOF inden sæsonopstart. (Hvis jeg er heldig, og der bliver oprettet hold, skal jeg nemlig undervise i genbrug af cowboybukser ;-))



"Cowboyuglen"

Jeg har jo længe gået og sukket for at lave denne ugle:
Nu er jeg klar!! Jeg skal selvfølgelig bare lave den af aflagte cowboybukser. Og jeg begynder nu!
Jeg håber, den bliver færdig i påsken.....


mandag den 14. april 2014

Som lovet, så gjort....

Jeg lovede jo i går, at I ville få hele tæppet at se, når det var blevet lyst, og jeg igen kunne tage billeder.....
Herunder kan I se, hvordan kanterne kom til at se ud.
Jeg er i gang med en lidt større oprydning.....nogle vil sige, at det er jeg altid, men jeg synes, der tegner sig et billede af et "genbrugshjørne". Tæppe, puder og puf er lavet af aflagte cowboybukser. Det runde bord er lavet af en kabelrulle, lysestagerne er gamle garntrisser, ligesom jeg også har (genbrugs)knapper i kagedåsen på hylden.

Nu står den på oprydning i den anden ende af stuen, for der hersker kaos....




søndag den 13. april 2014

Jubii - tæppet er færdigt.

Så  er tæppet færdigmonteret og lagt på plads ;-) Jeg har brugt en hel uge på at tage mig sammen....
Jeg har kravlet rundt på gulvet for at sy tæppet fast på bagbeklædningen, som er et anti-glid-tæppe fra Ikea til 49 kr. Det passede meget fint i størrelsen. Jeg besluttede mig for at kante med  cowboystof.
Det krævede mønsterpapir under tæppet for at få det til at glide i symaskinen, men jeg er ganske tilfreds med resultatet. Jeg burde sy et mere.....til den anden ende af stuen, men jeg er nærmest gået tør for aflagte coyboybukser, så nu må jeg på jagt efter flere.....mange flere.
I morgen, når det er blevet lyst, kan I få det færdige resultat at se - det er alt for mørkt til at tage billeder, så glæd Jer!

tirsdag den 8. april 2014

Knapper og tændstikæsker.

Efter at have klippet jeans i strimler til gulvtæppet, havde jeg en masse små stykker til at ligge. De skulle jo ikke gå til spilde.....planen var egentlig, at de skulle laves til julepynt, men man kunne da også lige lave et par tændstikæsker.....
Jeg måtte kigge i flere krukker og kasser med knapper, før jeg fandt det, jeg syntes passede til cowboystoffet. Her er resultatet:
Det er ikke så tit, jeg bruger af de stofbetrukne knapper, men det gjorde jeg altså denne gang;-)


Nye gamle ugler.

På en lille smuttur til Aalborg i dag, var jeg forbi Pilegaards Antikvariat. Jeg havde nemlig hørt rygter om, at de havde købt en stor samling ugler....og det var ikke løgn!  Jeg tror, der var over 200 ugler, så jeg synes da egentlig, at jeg beherskede mig, idet jeg kun købte 4 og den ene er påtænkt min svigermor.
En keramikugle til fyrfadslys.
En knap og en stofugle, som skal fungere som julepynt sammen med juleuglekuglerne. Jeg tror, den er temmelig gammel, i hvert fald er den ret slidt. Den bagerste ugle er købt til farmor. Marie mener, den kan være i hendes sættekasse.


Projekt opslagstavle

I 4. kl. har vi i dag lavet rammer til opslagstavler. Vi er nu gået på jagt efter cykelslanger, som skal være selve opslagstavlen. Cykelslangerne klippes op og flettes hen over rammen. Vi fik god hjælp af vores pedel, Lasse.
Alle fik lavet en ramme. Jeg er spændt på, om vi kan få slanger nok. Jeg har aftaler med en cykelsmed i Aalborg og to af mine kollegaer er også sat på arbejde. Det færdige resultat kommer selvfølgelig senere. 
Jeg har i øvrigt set ideen på www.bodilmunch.blogspot.dk ;-)

søndag den 6. april 2014

Gulvtæppe

Jeg har klippet jeans i lange baner -  i 12 cm's bredde - derefter syet dem sammen, så nu har tæppet den ønskede størrelse.
Nu skal der vinkles af og anti-glid-tæppet skal monteres. Jeg tror, jeg bliver nødt til at gøre det i hånden....det der anti-glid gør, at det heller ikke kan glide i maskinen.