søndag den 20. august 2017

Kage og boller.

Jeg havde lovet mine elever i 4. og 5. klasse, hvis deres danskbøger var pakket
ind.....og de var de! Og så måtte jeg jo i gang. Da der er et par af eleverne,
der lever vegansk, ja så har jeg (selvfølgelig) bagt en vegansk kage.
Snickerskage kage til alle!
Der har været gang i køkkenet i formiddags. Jeg har nemlig også forberedt 
morgendagens aftensmad: grønkålssuppe med osteboller.
Vi er nemlig blevet medlem af en madklub for forældre uden børn i hver-
dagen.....et vennepar har begge deres døtre på efterskole, mens vores jo
henholdvis er rekrut ved  Livgarden og efterskoleelev på Horne. Vi mødes
ca hver anden uge og menuen skal være hverdagsmad! Velbekomme.

lørdag den 19. august 2017

En stor dynge hækletøj

Der hækles videre på det stribede tæppe i grannystribes.
Det er heldigvis så nemt, at man godt kan se tv samtidig med eller føre en samtale......

lørdag den 12. august 2017

Forsinket fødselsdagsgave

Jeg har fået endnu en fødselsdagsgave ;-)
De sødeste maskemarkører samt batikfarvet garn. 



onsdag den 2. august 2017

Noget om efterskole-survivalkit og gaver.

I aften skal Marie og jeg på visit hos veninder, Maries veninde Asta og min strikkeklubveninde, som også er datter og mor. Asta skal nemlig også på efterskole og så følger jo et overlevelseskit.....der er afleveret kits til Emma Louise, Katrine og Ida - alle veninder fra den gamle folkeskoleklasse, ja sågar børnehaven.
Asta er ret kreativ med nål,tråd, hæklenål, strikkepinde mm, derfor har jeg været i gemmerne og fundet lidt 'guld' til hende.
Hun skal i hvert fald ikke gå ned på knapper.....
Marie skal tilbage til Horne Efterskole, så vi genbruger kurven fra sidste år og fylder den op på ny med livets nødvendigheder....i år får hun følgeskab af gode veninder hjemmefra, nemlig Asta og Emma Louise.