søndag den 29. marts 2015

Endnu en taske af cowboybukser - en bestilling.

Jeg har syet en cowboytaske til min strikkeklubveninde, Rikke. Hun ønskede, at den skulle matche en jakke fra Heartmade. Jeg synes, det er lykkedes ret godt ;-)
Her er et billede af jakken, fundet på www.heartmade.dk
Og her er tasken.
Jeg har, som I kan se,, brugt aflagte cowboybukser. Og dem jeg en kæmpe dynge af.....cowboystykkerne var 12 cm brede (incl. sømrum) og i forskellige længder. Tasken er foret med en rest gråt stof. Mon ikke Rikke snart hopper på cykler og henter tasken? Det plejer hun nemlig at gøre, når jeg har syet noget til hende......


torsdag den 26. marts 2015

Noget om strikkepause og nyt på pindene.

Nogle gange går tingene ikke altid, som man håber......jeg har været vild i varmen for at strikke den norske trøjen fra "Kofteboken". Men nu er jeg kommet til ærmerne og mangler 45 masker! 45 masker ar altså ret mange at mangle.....så nu holder jeg pause og ser om jeg kan regne ud, hvor fejlen er sket. 
Strikketøjet, der holder pause.....
Til gengæld har jeg slået masker op til denne trøje: 
Jeg har fundet den i en gammel bog for længe siden og faldt bl.a. for den, fordi den i bogen bliver kaldt "Aalborgtrøjen". Opskriften er kun i str. 6-7 år og str 42, så nu er jeg ude i, at jeg selv må regne opskriften ud! Indtil videre går det meget godt.
Og det bedste er næsten, at jeg kan se tv eller snakke samtidig med, at jeg strikker. I hvert fald skal den med i strikkeklub i aften ;-)



onsdag den 25. marts 2015

På arbejde.

Har lige haft de skønneste timer i håndværk og design i 4. kl. Vi laver fjollede og sjove dyr af gamle fodbolde. Her er et lille udpluk af, hvad vi nåede i dag.
Udover fodboldene har vi brugt flagline, limpistol, låg fra marmeladeglas, læder, øjne, nylonsnore og hvad vi ellers kunne finde i depotet. 

lørdag den 21. marts 2015

Noget om bukser og sykursus.

Denne weekend står bl.a på sykursus og fejring af Sarah, som blev 18 i onsdags. Jeg er netop kommet hjem fra sykursus, så nu syes der bukser. De er klippet for laaaang tid siden, så nu skal det være....der er en masse overskæringer, så det er det meste af tiden gået med.
Inden vi var færdige for i dag, blev de dog rettet til, så nu har jeg fået lektier for.....heldigvis er det forholdsvis nemme rettelser. Måske vil jeg endda have dem på til Maries konfirmation i stedet for kjolen, jeg købte på udsalg. Nu skal man selvfølgelig ikke sælge bjørnen, før den er skudt, men det burde være realistisk, at de blev færdige....
Men NU står den på rengøring, pandekager, boller og andet godt til i morgen, hvor vi har inviteret den ene halvdel af familien til brunch. Den anden halvdel kommer i påsken. 
 
                                           GOD WEEKEND, DERUDE!

torsdag den 19. marts 2015

Det er gået i fisk!

Jeg arbejder jo i Hou, en lille by ved Kattegat. Lige bage ved skolen, bor Tom - også kalder "Fisketom". Og han sælger selvfølgelig fisk! Sammen med sin familie har han Toms fiskebod. Og så er det jo dejlig nemt lige at smutte forbi og købe fisk til aftensmaden. Eller købe fiskefrikadeller, hvis man har glemt madpakken. Man skal bare glemme den ons - fredag, da han har lukket ugens første to dage.....
Man kan dog også bestille ugens fiskekasse. Dette er denne uges kasse. Den indholder stenbiderrogn, fiskefrikadeller og remoulade, et stykke røget laks, fisk i fileter, lange og skærissing. Hele herligheden koster 400 kr med gratis levering i en afstand af 50 km fra Hou. Man kan selvfølgelig også bare hente selv, det gør jeg! 
Aftensmaden kom til at se sådan ud:
Vi er heldigvis ret tossede med fisk alle sammen.


tirsdag den 17. marts 2015

Lidt påskepynt.

I mandags kom pakken med disse skønne påskeæg fra www.unika-k.dk. De fåes med forskelligfarvede prikker - jeg valgte havblå og lime. Æggene er også små vaser med plads til en lille blomt.....en vintergæk, måske?
Jeg er ikke meget til påskepynt, men disse æg kan vist godt få mig på andre tanker....


søndag den 15. marts 2015

Hvad sker der for dig, Anette?

Det spørgsmål har - efterhånden et par stykker af mine trofaste læsere, som jeg også møder i real life - spurgt mig om. Jeg ved det ikke, men jeg kan jo godt se, at der efterhånden går længere og længere tid mellem indlæggene. Det er som om, der tegner sig et mønster: det sker mest på bloggen, når jeg har ferie.....jeg har tænkt og tænkt over, hvordan det kan være og spørgsmålene har bl.a været:

- Er tiden løbet fra bloggen?
  Nej, synes jo egentlig stadig jeg har lyst til at dele mine kreative aktiviteter med Jer.
- Bruges tiden på Instergram i stedet for?
   Instergram tager jo ikke tid på samme måde, som en blog, hvor man som regel skriver mere. Så 
   har I lyst, kan I altså også følge mig på Instergram ;-)
- Trækker min nye hverdag/arbejdstidsregler tænder ud?
   Måske, fakta er jo, at jeg ikke længere får sat mig ved symaskinen om aftenen. Jeg falder i søvn på  
   sofaen, når der er smurt madpakker, ordnet vasketøj (uendelige bunker!), købt ind, lavet mad, kørt 
   med børn ( er måske så meget sagt - hun fylder 18 på onsdag) til fodbold, passet strikkeklub og 
   kaffe med naboerne. Men alt det gjorde jeg jo også før.....OG der er nu også noget godt ved de 
   arbejdstidsregler. Jeg har nemlig FRI, når jeg kommer hjem!
- Måske har vinteren bare været ekstra mørk i år?
  Fakta - tror jeg nok - er, at det har regnet i litervis og dermed har det også været ekstra mørkt. I hvert 
  fald synes jeg, at solen og foråret giver energi og bedre humør. Hvis det er sandt, er der jo håb for-
  ude.....

Der er også stadig mange ideer, jeg gerne vil afprøve - både privat og arbejdsmæssigt. Jeg er slet ikke færdig med at genbruge cowboybukser, der er strikketøj på pindene og Maries konfirmation venter forude - den skal I nok høre nærmere om! 

Vores sykursus er startet op efter en længere pause, og hold nu fast!!! Jeg er færdig med min habitjakke. Var dog lige ved at opgive, da knaphullerne drillede - altså sådan for alvor! Men her er den:

Den er syet i det lækreste mørkeblå uldstof og knapperne er genbrugsknapper fra Købmandsgården på Egholm.
Tror, jeg skal have den på i morgen på arbejde. En af mine skoledrenge, Niels, har nemlig gentagne gange spurgt til, hvordan det går med at sy "den habitjakke". Nu skal han få den at se, skal han! Og på fredag skal den i hvert fald med på sykursus!

FORTSAT GOD SØNDAG.