Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag

lørdag den 20. august 2016

Skildpadder og marmelade.

Jeg skulle jo lige prøve at lave mine egne skildpadder.
Læderet er min svigerindes gamle skindjakke og knapperne er jo bare fra lageret. Egentlig har jeg også mange gamle læderknapper, men jeg (som jeg har skrevet før) kan altså ikke det der med knapper og limpistol......og så synes jeg, det er en skam at bruge gamle og flotte læderknapper, hvoraf nogle af dem endda er med læderstrop, til "for-sjov-ting". 
Så jeg fandt nogle look alike læderknapper.....
Der er også blevet lavet "moster-marmelade" opkaldt efter Anne på Æ Bak - min mors moster. Marmeladen er lavet af jordbær og rabarber. Jeg mindes, at vi - mine brødre og en masse andre unger - har spist masser af franskbrødsmadder med mostermarmelade hos Moster og Arne. Vi blev bænket i køkkenet, mens hun stod i køkkenet og lavede mad eller bagte. Det gik nogle år, inden vi syntes at min mors marmelade var lige så god som Mosters....
Det ligner Mosters marmelade, så lad os håbe, at det smager lige så godt som hendes......






torsdag den 28. juli 2016

Sommerferie.

Vores fælles sommerferie lakker mod enden, idet jeg skal begynde på arbejde på tirsdag, Marie skal begynde på Horne Efterskole d. 7. august og i ugen efter følger Sarah og Henrik trop. Sarah har dog arbejdet en del; som sædvanlig har hun været træner på DBU's fodboldskole i en uge og så har hun haft en del timer på Baresso, hvor hun har fritidsjob.
For første gang i en del år har vi været af sted på ferie sammen alle sammen ;-). Vi har været i London, hvor den stod på lange gåture, hop på og hop af bustur, solskin i Hyde Park, kaffe på Starbuck's - der var nemlig gratis WiFi.......vi har set vagtskifte på Buckingham Palace, været på marked på Portobello Road, kigget på dyre tasker og tøj i Harrods, shoppet på Oxford Street, Regent Street og Carneby Street, spillet 'røvhul, spist fish and chips, været på pub, kigget på kort - her var Sarah helt klart eksperten!
Regent Street var lukket for trafik i søndags, hvilket gav en ret hyggelig stemning. Og så var der gratis Frisko is! 'Release the beast' - en magnum med dobbelt chokolade med karamel imellem.
Inden vi for alvor kom i gang med at være turister, var vi lige en tur på Den danske  Ambassade, politistationen på Paddington og på hittegodskontoret på Victoria Street Station, idet Henrik glemte sin taske med bl.a pas i transfer-bussen fra Stansted til City. Det var lidt stressende i situationen, men nu betragter vi det, som en oplevelse de færreste oplever.....det er jo ikke alle, der oplever ambassaden og politistationen fra indersiden på deres ferie, vel?
Vagtskiftet på Buckingham Palace trak tonsvis af mennesker til, men jeg fik da et kig ind mellem tremmerne.
Sulten meldte sig jo med jævne mellemrum, og man kan vel ikke tage til London/England uden at få en omgang fish and chips? Vi fik vores ved Serpentinersøen i Hyde Park.
Med to teenagere var shopping jo et uundgåligt punkt på programmet og der blev købt MAC, en Marc Jacobs taske (kurs og udsalg gjorde det til et godt køb), bukser, sweatshirts, sportsbh'er og bluser. Moderen havde en fødselsdagsgave til gode, og den blev købt i Liberty - bånd og en skjortebluse.
Og så var der også lige en Desigualbutik med udsalg......og en Pulones-butik med sjove og helt nødvendige ting.....
Ja, uglerne er der skam endnu. Især på tasker og smykker.

På en smuttur til Aalborg var jeg forbi en (for mig) ny genbrugsbutik på Vesterbro. Jeg kan jo ikke dy mig. Skal lige kigge efter knapper og fandt da også en lille dynge.
Jeg fandt også denne træspand, som jeg ikke kunne stå for. Tror den bliver brugt til gavepapir, mønsterpapir og andre ruller.
Jeg anser den for lidt af et scoop! Synes den er mega sej og så kostede den kun 45 kr......








fredag den 11. juli 2014

Cykelturen i billeder.

Nørresundby - Lyngsaa - Hou - Nørresundby - 116 km.
Vi har haft en fantastisk tur: masser af solskin, en lille bitte regnbyge, medvind på cykelstierne, tropenætter, pauser og chokoladekiks, vilde hindbær, mad på Trangia, pizza, is og svømmeture i Kattegat.

Ispause i Voersaa - både is og pause er velfortjent. Vi mangler kun ca 10 km, inden vi rammer Professorens Plantage lidt nord for Lyngsaa.
Så er vi fremme ;-) og kan nyde udsigten, som er helt fantastisk.
Vi fik fine gæster: Hans og Bella, Henrik og Sarah. Senere kom Lene og Katrine. Vi led ingen nød, for begge hold gæster havde kaffe og kage med, men med ca 55 km i benene syntes vi nu også, at vi kunne spise kager med god samvittighed.....
Tøserne vasker op.

Smuk solopgang i Lyngsaa. Klokken er ca 04 - to timer senere blev vi vækket af skovarbejdere...
Ida, Nanna og Marie har dog ikke problemer med at sove til kl. 8.00. Vi var heldige og var inviteret til morgenmad hos Asta og Edith (børnehaveveninder med forældre) som har sommerhus i Lyngsaa. 
Næste shelterplads var i Hou - her kigger vi udover Sønderstrand fra udkigstårnet.

En rundtur tidlig torsdag morgen:




Endnu en solopgang - denne gang i Hou. Jeg gik hjem i "fisposen" og faldt da også i søvn igen. Kl. 11 havde vi spist pandekager og boller med nutella og bananer, pakket sammen og fyldt drikkedunkene op og kl. 15 ramte vi Kronprinsens Alle igen.

Denne tur var vores 3. tur, og vi er klar til en ny tur næste år....når man har gjort noget 3 år i træk, er det vel også gået hen og blevet en tradition....




















mandag den 7. juli 2014

Tøsetur.

I morgen tager vi - Bodil, Ida, Nanna, Marie og jeg - på cykeltur ud i det blå. Første stop er Professorens Plantager ved Lyngså, hvor vi skal overnatte i shelter. 
Vi er næsten klar .....
Det er tredje år, vi tager afsted og for hvert år er turen blevet en lille smule længere. Vi er vist ved at have skabt os en tradition. Der er afgang i morgen kl. 9, hvor vi mødes ved Nørre Uttrup skole.