søndag den 28. december 2014

Fjernsynsstrik.

Jeg har gang i et større strikkeprojekt - nemlig et tæppe. Garnet er en italiensk tweed købt hos www.garnudsalg.dk for temmelig lang tid siden.....
Der har været flere forsøg på at komme i gang med noget, men jeg fandt bare aldrig det helt rigtige. Jeg havde heller ingen plan, da jer købte garnet. Jeg synes bare, det var flot....
Men nu er jeg gået i gang med et tæppe. Mønsteret er så nemt, at jeg kan se fjernsyn samtidig med....langs kanterne for neden og for oven er 8 p med ret, langs siderne er der 8 ret masker. På den måde bliver der en "ramme" hele vejen rundt om tæppet. Mønsteret fremkommer ved at strikke:
1. p: ret.
2. p: 1 ret, 1 vrang, gentag pinden ud
Gentag disse 2 pinde.
Man kan jo selv bestemme, hvor stort tæppet skal være. Jeg strikker på p nr 4 og har slået 339 masker op. Mit tæppe bliver ret stort.....og så har jeg vist strikketøj i et stykke tid ;-)



fredag den 26. december 2014

Fra plys til cowboy.

Ferietid = tid ved symaskinen. I lang tid har jeg haft denne røde plyspude fra Ikea. Det er en dejlig blød pude, men den passer ikke så ind sammen med resten af husets interiør (som om, det er noget, vi går vældig meget op i......) 
Den måler 70 x 70 cm, så den er jo ret stor. Men heldigvis har jeg en del (læs mange) aflagte cowboybukser liggende. Og en cowboypude kan godt accepteres til teenangeværelset!
Et lille hjerte er syet på - hun skal jo ikke tvivle på moderens kærlighed ;-)
Mange af de oprindelige lommer er bevaret. Det har også betydet, at en del af de oprindelige sammensyninger stadig findes.
Her er så det færdige resultat. 
Nu kan jeg jo godt lide det der med genbrug.....så nu er spørgsmålet, hvad jeg skal bruge det røde plysstof til? Måske kommer det bare med på arbejde og ender i H & D-depotet. Der er helt sikkert nogle elever, der vil synes, at det røde plysstof er helt fantastisk.....ja, det er vist allerede besluttet, at det skal i depotet! 






mandag den 22. december 2014

Mit nye juletræ.

En sød handymand fra Rødding har lavet dette juletræ til mig. Jeg synes, det er super fint!



søndag den 21. december 2014

Flere genbrugshjerter.

Fik lige syet lidt flere hjerter.....
Denne gang har jeg brugt "filt", som har fungeret som et beskyttende lag mellem træet/skufferne i en Ikeakommode.
Der blev til 6 hjerter i alt. Maries kommentar var: "Nej, hvor nice!" Ved ikke med Jer, men jeg opfatter sådan et udsagn fra en 13-årig som et kvalitetsstempel.....

onsdag den 17. december 2014

Mere julepynt....

I dag blev dette juletræ føjet til "udsmykningen" i forberedelseslokalet.
Jeg har brugt: korkpropper, glimmer, limpistol, karton og "diamanter".

lørdag den 13. december 2014

Fjernsynshækling

Fandt en nem opskrift på hæklede julehjerter. Det skal også være nemt - dagen derpå (julefrokost).
Håber at få hæklet nogle stykker, så de kan være med til at pynte omkring mit skrivebord på skolen.....på fredag kan I se, hvordan TM og jeg fik pyntet op til jul......


fredag den 12. december 2014

Julepynt på kontoret.

Jeg har en "lille" konkurrence kørende med en kollega. Hver dag hænger vi nyt pynt op. Vi stiler efter ar nå op på Gertrud Sands niveau......
Dette er dagens julepynt. Knapper limet på en glaskugle med limpistol. Nemt og hurtigt - og egentlig også ganske pænt.....

fredag den 5. december 2014

Julepynt af kobbersprayede valnødder.

I dag har vi julehygget i min 5. klasse. Vi har ryddet op efter vores helt fantastiske skuespil (en modernisering af Et juleeventyr skrevet af Charles Dickens). De var så dygtige!! Vi har set julekalender, hørt julemusik, lavet julepynt og spist pizzaer sammen med forældre ;-)
Vi lavede blandt andet valnødder, som vi sprayede med kobber. Nu hænger de ned fra lamperne i klasselokalet. Jeg fortsatte, da jeg kom hjem.....


Disse skal bruges til en bonus-fødselsdagsgave til min svigerinde Liselotte. Så skal jeg vist også have lavet nogle til min selv. Jeg elsker at lave pynt af ting, som man kan finde i naturen (i dette tilfælde i køkkenskabet) eller hvis jeg kan få noget genbrug sneget ind.....




søndag den 30. november 2014

Et vaskeægte forsøg....

Som skrevet i sidste weekend var jeg ude i et forsøg med at valke et tørklæde med knapper. Knapperne skulle danne "bomber" i hver ende af tørklædet. Og man må sige, at det er et forsøg, som ikke lykkedes særlig godt - for nu at sige det mildt!
Her er resultatet:
Bomberne er sådan set rigtig fine og meget tydelige, men kanterne rullede under valkningen og er filtet sammen! Øv, altså!
Jeg havde ellers presset alle kanterne, da jeg havde læst, at det gjorde, at de ikke rullede sammen. 
Jeg tror nu, at jeg alligevel vil prøve at få brugt mit "tørklæde". Lige nu tænker jeg, at jeg indfælder det i en taske eller lignende. Forslag modtages med kyshånd ;-)





lørdag den 29. november 2014

For 30 kr blandet.

Fandt lige et lille loppemarked rundt om hjørnet i Kongensgade. Lige nu leder jeg efter knapper, knivbukke og små vaser fra Søholm, når jeg går på loppemarkeder. I dag var jeg heldig og fik denne dynge knapper for 30 kr ;-)





Årets jule-ugle-kugle

Ny glaskugle - ja man kan vel knap kalde det en kugle! - til juletræet. Det er selvfølgelig en ugle :-))


fredag den 21. november 2014

Tørklæde valket med knapper.

Så blev tørklædet klar til valkning. Det er noget af et forsøg, for jeg ved ikke, hvor meget garnet (twinni fra Marianne Isager) krymper....tørklæder var ca 3 m langt, inden jeg bandt knapperne fast.
Jeg har lavet "bomber" i enderne ved at binde en snor om en knap. Knapperne er i forskellige størrelser. Jeg tror, jeg vil brodere på "bomberne" samt hækle en kant rundt om hele tørklædet.... Lige nu kører det i vaskemaskinen på 40 gr.
Bagsiden af tørklædet inden valkning.
Og forsiden.
For en god ordens skyld kan jeg fortælle, at min inspirationskilde er min tidligere kollega Hanne Rimmen, som også blogger om sit kreative univers. Hun er på min blogliste, hvis I vil tjekke hende ud ;-)





lørdag den 15. november 2014

Langt og langsomt strik.....

Jeg strikker stadig på det beigefarvede halstørklæde, som skal valkes med knapper, så der kommer "bomber". 
Det er heldigvis også at strikke, så der blive ofte set fjernsyn samtidig med.

søndag den 9. november 2014

Knapper og en lille ny.

Er netop kommet hjem fra loppemarked i Gigantium. Jeg mødtes med Bodil ved broen kl 10 og så cyklede vi derud. Det der med at cykle sætter jo en begrænsning på indkøbenes størrelse ;-) og det er meget sund fornuft, når man bor så småt, som vi gør.....
Men knapper og ugler er der næsten altid plads til. Men hjem i rygsækken var disse goodies:
Den mindste ugle er ny. De er begge til fyrfadslys - egentlig kan de også begge hænge, men som I kan se, kan de jo også bare stå på en hylde.
Da vi næsten havde været igennem hele hallen, kom vi forbi en stand med fine og grønne knapper. Som sædvanlig ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge dem til, men er de ikke bare fine?


lørdag den 1. november 2014

Var det noget?

Jeg ved lige, hvor de her rener (eller hvad, det nu er for en slags vildt) skal gå - nemlig i Mariehaven hjemme hos min mor!
Spørgsmålet er nu, om vi kender en handy-man? Jeg tror, de vil klæde haven godt!

tirsdag den 21. oktober 2014

Graffiti på Hou Skole, volume II

Også i dag er der blevet malet på væggene på Hou Skole. Eleverne glæder sig til i morgen, da skal de nemlig hjælpe hende med at spraye......
Der males masser af dyr: ulv, sommerfugl, papegøje og en ugle (jubii - men det er altså ikke noget, jeg har fundet på ;-)) 

mandag den 20. oktober 2014

Graffiti på Hou Skole.

4. kl. arbejder med graffiti i H&D. Til at hjælpe os har vi en af Sarahs veninder, Frida, fra folkeskolen. Hun er smadder dygtig. Sammen med børnene har hun udarbejdet skitser til udsmykningen.
Her er hun i gang med forarbejdet. Jeg tror, vi får den flotteste elevator i hele kommunen.....

lørdag den 18. oktober 2014

Fææærdig ;-)

Genbrugsjulehjerterne med de røde knapper er nu færdige!
Egentlig troede jeg, at jeg bedst kunne lide dem med de hvide knapper.....men synes nu også, at disse er "faldet heldigt ud." Hvad synes du?

Genbrugsjuleehjerter, volume III

Er nu næsten færdig med hjerterne med de røde knapper.....


fredag den 17. oktober 2014

Flere genbrugsjulehjerter

Fik syet tre sæt julehjerter af aflagte cowboybukser. Disse er pyntet med perlemorsknapper..
Der er klippet flere hjerter. De skal syes med rød tråd og pyntes med røde knapper. Så følg med senere i weekenden ;-)

onsdag den 15. oktober 2014

Genbrugsjulehjerter.

Så blev hjerterne syet sammen. De er pyntet med en knapper. Nu skulle man jo tro, at jeg bare kunne dykke med i æsken med de hvide knapper og så finde fire ens......godt nok har jeg mange knapper, men de ligner tilsyneladende kun hinanden. At finde fire ens knapper viste sig nemlig at være udfordringen i projekt julehjerter.
Det blev til 13 sæt i alt. Skønt, for så blev der også tyndet en smule ud i dyngen af cowboybukser, som der tidligere var lavet grydelapper af.

tirsdag den 14. oktober 2014

Så er vi i gang...

Der er klippet julehjerter i stor stil. Måtte stoppe pga af en vabel....av av.
Mon ikke der kan klippes videre i morgen?


Efterårsferien har indtil videre....

budt på 
Pandekager på Trangia ved Nymølle Strand.
Stenkast og løb på badebro sammen med Liv.
Nostalgi - her det eneste overlevende, nemlig skorstenen - fra teglværket ved Nymølle.
Efterårsstemning i min mors have.
Frø til næste år, kastanier, søpindsvin og en enkelt guldfisk.
Og så denne fantastiske røde busk. Er den ikke bare flot?
Og sidst men ikke mindst: nye forsyninger. Mon ikke jeg får tid til at sætte mig ved symaskinen? Det er i hvert fald ikke kasserede cowboybukser, der mangler.....





mandag den 6. oktober 2014

Hindbærmarmelade med tyrkisk peber.

I weekenden har jeg været på sykursus. Jeg syr stadig på habitjakken.....vi kan andet end at sy! Kirsten havde lavet hindbærmarmelade med tyrkisk peber. Det smagte så godt, at det måtte jeg prøve selv. Så nu har jeg har min debut som marmeladekogerske.....
Opskriften kan findes på www.dansukker.dk men I kan også få den her:
12 tyrkiske pebre
1 dl vand
250 g hindbær
300 g syltesukker - jeg brugte almindelig sukker og geleteringsmiddel til marmelade
Kog de tyrkiske pebre sammen med vandet, indtil de er opløste. Tilsæt derefter hindbærene, som koges ganske let. Tilsæt til sidst sukkeret efter anvisningen. Og vupti har du en marmelade, som overrasker i smagen - altså på den gode måde.


søndag den 5. oktober 2014

Gjorde det sørme igen.....

Sørme om jeg ikke kom til at købe flere knapper.....hos Kinnerup Antik i Dronninglund. Den første søndag i måneden holder de loppemarked. 
Men når du nu ikke havde det, jeg går og leder efter.....

tirsdag den 30. september 2014

Ny toilettaske.

Jeg har købt en ny toilettaske. Mest fordi den havde det helt rigtige motiv ;-)
Jeg synes, den er så fin! Broderiet er flot syet, men det er selve pungen også.


tirsdag den 16. september 2014

Fornemt besøg.

I dag havde Hou Skole besøg af Sebastian Klein. Han lavede sunde madder med 1. - 3. klasse. Det var super godt, og han var enormt god til at fange børnene.
Da han til sidst gav autografer, sneg jeg mig ind i rækken: 
Sagen er nemlig den, at Doktor Pjuskebusk og Naturpatruljen var Maries foretrukne fjernsynsprogram, da hun var lille. Jeg tror nok, hun synes, jeg er mega pinlig. Tænk, at jeg kunne få mig til det? Men se nu her.....med nautpatruljecykelhjelm og det hele.

PS. Jeg har før været mere pinlig.....hvis jeg skal sige det selv.

lørdag den 13. september 2014

Sykursus og udstilling på FOF.

Travlt weekend.....
Arbejde og møder indtil 15.45 i fredags.....
Start på sykursus fredag kl. 17.00 - hjem og pakke alt sygrejet......
Ungerne må klare sig selv, da Henrik er i Flensburg med Kæmpehjernerne: Sarah tager til fest, Marie hidkalder en veninde.....
Klargøre til Åbent Hus på FOF lørdag....bare der kommer nogen, så vi kan lokke kunder i butikken.....
Nå, men heldigvis udstiller jeg sammen med Jane, min nabo og gode veninde. Vi møblerer rundt på bordene, så vi samtidig kan være en arbejdende udstilling.....
Jane fletter tasker og bruger kun genbrugsmaterialer;-) jeg er ret imponeret over variationen! Vi smider derfor aldrig chipsposer, kaffeposer, thebreve, silkepapir mm ud. Det afleveres hos Jane og så giver hun en omgang kaffe. Lige nu tages også pullrings fra. Jane gør "gengæld" - jeg kan nemlig ofte hente toiletruller, køkkenruller, skotøjsæsker og dåser - det gør jeg især, når, det jeg laver, er skolerelateret.
I min ende så det således ud:
Ideer er det nok af.....og leder man på eksempelvis på Pinterest eller andre steder på www, kan man hurtig få flere.....
Tror jeg vil nyde søndagen - der er en del "to do" men jeg tror, dagen er nemmest at nyde, når de er væk.....