Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag

onsdag den 13. juli 2016

Fødselsdagsoverraskelser ;-)

I tirsdags drog Nanna, Ida, Bodil, Marie og jeg afsted på vores årlige cykeltur. Det var femte gang, så man kan vel nærmest sige, at det var en jubilæumstur. Vi cyklede til Hammer Bakker, hvor der er en fin shelterplads - det var også der, vi cyklede til på vores allerførste tur for fem år siden.
At få sat dato på vores tøsetur var en lidt sværere udfordring, end det plejer at være: der var både en ferie til Korfu og en til London, pigerne skulle til fest med overnatning, en spejdertur mm at tage hensyn til. Af alle disse grunde blev turen datosat til d. 12. - 13. juli med en enkelt overnatning. Sagt i sjov forlangte jeg morgenmad på sengen d. 13. da det er min fødselsdag.....
Vi laver altid mad på trangiakøkkenet, når vi er på tur. I år fik vi en to-retters menu: whiskygryde med ris og svampesaute samt frugttærte med friskplukkede blåbær og flødeskum. Bodil og jeg fandt kantareller, mens pigerne blev sendt afsted efter blåbær. Så vi kunne krybe mætte i soveposerne.
Faktisk kan man godt få rundstykker på sengen, selvom man befinder sig midt ude i skoven. For helt uden at jeg havde fattet mistanke, havde Bodil allieret sig med sin mand, Hans. Han kom nemlig med rundstykker, kaffe, the, ost og marmelade og fødselsdagsflag og så var festen jo ligesom i gang ;-)
Det kan man da kun blive glad i låget af. Og se, solen skinner fra en skyfri himmel.
De ser godt nok lidt trætte ud.....men det er jo også først på dagen. Så tak til min skønne veninde Bodil (og Hans) for den dejlige overraskelse!

Vel hjemme igen på egen matrikkel finder jeg denne buket:
Endnu en skøn veninde.....hun har nu kaffe (eller noget stærkere til gode).....med sådan en herlig start på dagen er det jo ingen sag at blive et år ældre!








søndag den 26. juni 2016

Møgunger.......

Så fik eleverne sommerferie, og for mig betød det også farvel til min 6. kl., som jeg har været klasselærer for, siden de kom i 3. kl. Vi har lavet mange skønne og selvfølgelig også faglige ting sammen.
Vi har haft en helt fantastisk sidste uge med tur til Fårup Sommerland med overnatning på hotellet (klassekassen gav;-)), festtaler og sange i fredags og sidst men ikke mindst den obligatoriske vandkamp iblandet lidt karameller.
Først fik jeg disse skønne krus/opbevaringskrukker:
De findes i 10 varianter og jeg fik dorthealiljer, lavendler og anemoner. Jeg synes, det er skønt at få gaver, som er varige. Så nu kan jeg tænke tilbage på mine dejlige møgunger, når jeg drikker kaffe. Jeg har heller ikke godt af alt det chokolade og vin, som en spiselig gave evt. kunne indeholde.......
Bagefter fik jeg så vand i lange fede stråler:
Men heldigvis, som I kan se, var jeg beredt og udstyret med vandpistol, 1/2 liters flasker i patrolbæltet og badehætte var jeg klar til kamp! Alle gik våde hjem! 


onsdag den 26. december 2012

Vigtig rettelse - eller se, hvad min mor har lavet ;-)

Jeg har lige fået en meget vigtig SMS fra min kære mor: hun har selv lavet kageopsatsen fra i går! Og det skal hun selvfølgelig krediteres for ;-) (men måske er hun blevet inspireret af noget, hun har set i Forglem mig ej?)
Måske kan jeg få lokket ud af hende, hvilken lim hun har brugt? Jeg tror nemlig, jeg vil overbevise tøserne på mit valgfag om, at en kageopsats kan transformeres til en smykkeopsats!

lørdag den 22. december 2012

Pakkespil i strikkeklubben.

I torsdags var der julefrokost i strikkeklubben -
altså den med seminarietøserne.
Vi har altid pakkespil og det går ikke stille for sig!
Vi medbringer hver to gaver og jeg var heldig i år og havde tre med retur ;-)
I år fik jeg den ultimative strikkeklubs-pakkespils-gave, se bare:
Ud over garnnøgle-stearinlyset var der også en pose vinter-the
og en kogebog med italienske retter med hjem i tasken ;-)


lørdag den 18. august 2012

Gavekort indløst - tjek.

Jeg fik - lidt forsinket pga. ferie i udlandet - et gavekort til min fødselsdag ;-)
Gavekortet fik jeg af min kreative veninde Lene.
Det er nu blevet indløst.
Et armbånd med keramik"knapper"
- præget med en fingerbøl og en lilje.
Er den ikke bare fin?

søndag den 1. april 2012

Den glade modtager.

Så fik pygmæ-elefanten fra Mombasa en ny ejer. Sarah havde nemlig fødselsdagsgæster og Liv var i blandt dem. Det er altid dejligt at forære Liv en gave, for det er altid "lige det jeg har ønsket mig". Og når modtageren er glad, ja så er giveren også glad ;-)

Med sådan en modtagelse er jeg sikker på, at den lille elefant får et godt sted at sove, nemlig ved siden af Liv. Jeg tror også, den kommer en tur med i børnehaven.

lørdag den 22. oktober 2011

Arvesynden har fået en følgesvend.

I dagene hjemme hos min mor, var vi også på besøg hos min onkel Hans. Han samler nemlig på ugler med lys i. Dem var jeg jo lidt nysgerrig på at se, så afsted mod Nordsalling det gik!! På vej derhen spurgte jeg min mor, om hvor mange, hun troede, han havde? Ikke så mange, tror jeg, måske 20 - 30 stykker. Det skulle så vise sig, at det slet ikke var nok! Han har nemlig omkring 75, alle de såkaldte ozonlamper.
Hans har dem stående på hylder overalt i stuen, men denne ugle havde han tre af, så jeg måtte få den ene, hvis jeg ville? Om jeg ville? Selvfølglig ;-) 1000 tak for uglen, Hans. Den står allerede på hylden sammen med "arvesynden", som jeg fik af Bettina.

Jeg har undersøgt det med ozonlamperne lidt. De blev brugt til at fjerne tobakslugt med. Man kan nemlig hælde en væske, som blev kaldt ozon, ned i et lille hul på lampen. Varmen fra pæren gør så, at denne væske fordammer og dermed fjerner tobakslugten. Ozonlamperne findes i mange afskygninger; huse, heste, fugle, skildpadder, katte, aber mm. Uglerne er ret almindelige, og derfor er de også til at komme i nærheden af. Jeg har set dem til salg i antikvitetsbutikker til omkring 200 kr. De mere sjældne, eksempelvis aberne er noget dyrere.
Egentlig er det jo mærkeligt, at man i en tid, hvor rygning var legalt alle steder, alligevel har brugt duftende væsker til at fjerne/sløre røglugten. Jeg har læst mig frem til, at ozonlamperne var almindelige frem til omkring 1970´erne.
Hjemme hos mig har ozonuglerne da også bare en dekorativ funktion som hyggebelysning.

mandag den 17. oktober 2011

Sneugler.

Nu kan Kirsten få en sneugle. Spændt på, hvilken en hun vælger...


3 sneugler på vej.
Jeg har jo stort set kun brugt det hvide skind til uglerne. For at de ikke skulle se alt for ferske ud, har jeg ved hjælp af stingvalget alligevel fået gjort det tydeligt, hvor mave, vinger og øjne adskilles fra hinanden.

onsdag den 27. juli 2011

Forsinket fødselsdagsgave.

Marie er tilbage på  Vendelbo Jamboretten i Mosbjerg, så hun kunne deltage i Disney dagen og resten af lejren. Hun var bare helt klar igen og var rigtig glad, da hun blev hentet i går eftermiddags. Hun var nemlig heldig og havde fået kørelejlighed af bedstevenindens far.

Jeg fik til gengæld besøg af Jane og Per - mine to første faste læsere - og med sig havde de en kæmpe papirspose fra "Venini". Aalborgensere og andet godtfolk vil sandsynligvis vide, at "Venini" er er skobutik, men der var andre godter i posen. Se bare her.


Tre puder fra "genbrugsen" - alle med blomster/træer og læg lige mærke til, at puden med rønnebærrene vender rigtig. Lidt tilfældig kunne jeg endda tjekke det i går aftes, da jeg sammen med Jane var en tur i Urtehaven i Nørresundby. Urtehaven er en del af Nørresundby Samlingerne og i går var der ekstra ordinært åbent. Pt. er der i Pibemagerhuset i udstilling af brudekjoler fra 1800-tallet og frem til 1961. Tilbage til posens indhold.




Der var også en bordløber, som nu kommer i bunken med broderier, som skal syes til puder eller tasker.



Men lige om lidt går turen til Aarhus sammen med Jane, hvor vi skal i Læderiet, Stofshop og ind til byen og ose. Glæder mig ;-)

søndag den 26. juni 2011

Hvor heldig kan man være?

Skovhornugle/Asie otus

Altså nogen gange er man bare heldig. Se lige, hvad der faldt ned i turbanen i fredags!! Og så var det endda ikke det eneste; en lille smart højtaler, som bl. a. kan tilkobles pc´en - Sarah mente også, hun kunne bruge den til sin Ipod, men nej....det er mors! Der var også en flot buket blomster - bare fordi jeg er den eneste pige. 1000 tak ;-)