Viser opslag med etiketten Jeans. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jeans. Vis alle opslag

søndag den 6. december 2015

Flere juletræer.

Her er en dynge af de juletræer, jeg har syet af gamle cowboybukser.
De kunne godt gå hen og blive et hit.....selv er jeg ret pjattet med dem ;-)


søndag den 20. september 2015

Lidt bliver det da til.....

I dag er det indtil videre blevet til en gammel kending: grydelapper og to kurve lavet af det nederste af et bukseben. Skulle lige tjekke ud, om kurvene kunne være et egnet skoleprojekt......det tror jeg det er, især hvis der laves en DIY og hvis det er alternative dekorationsmuligheder.....



lørdag den 20. juni 2015

Masser af grydelapper.

Jeg har tyndet uf i de aflagte cowboybukser. Det har resulteret i 13 par grydelapper.....
Det er nærmest samlebåndsarbejde.....
Blå, lyseblå, grå, mørkegrå - alle med skråbånd.
Jeg laver det meste af skråbåndet selv. Jeg synes, det er for smalt, det der kan købes i Aalborgs stofbutikker.....
Hele stakken ;-)





søndag den 29. marts 2015

Endnu en taske af cowboybukser - en bestilling.

Jeg har syet en cowboytaske til min strikkeklubveninde, Rikke. Hun ønskede, at den skulle matche en jakke fra Heartmade. Jeg synes, det er lykkedes ret godt ;-)
Her er et billede af jakken, fundet på www.heartmade.dk
Og her er tasken.
Jeg har, som I kan se,, brugt aflagte cowboybukser. Og dem jeg en kæmpe dynge af.....cowboystykkerne var 12 cm brede (incl. sømrum) og i forskellige længder. Tasken er foret med en rest gråt stof. Mon ikke Rikke snart hopper på cykler og henter tasken? Det plejer hun nemlig at gøre, når jeg har syet noget til hende......


lørdag den 18. oktober 2014

Fææærdig ;-)

Genbrugsjulehjerterne med de røde knapper er nu færdige!
Egentlig troede jeg, at jeg bedst kunne lide dem med de hvide knapper.....men synes nu også, at disse er "faldet heldigt ud." Hvad synes du?

Genbrugsjuleehjerter, volume III

Er nu næsten færdig med hjerterne med de røde knapper.....


søndag den 7. september 2014

Broderi jeans.

Da mine "kreative" cowboybukser er ret mørke, synes jeg, at nogle af stoftrykkene havde brug for at blive "tegnet" op. Det har jeg gjort ved at brodere. Jeg har brugt bagsting, franske knuder og en lille smule fladsting. 
Kan godt mærke, at det kan gå hen at blive et evighedsprojekt.....men det er jo det sjove - at bukserne kan bruges, som de er, men at der kan viderudvikles. Skønt.

lørdag den 6. september 2014

Detaljer på de kreative bukser.

Lidt detaljer på de kreative cowboybukser: knapper og labels.

Nu har jeg sat min mor i sving med at finde nogle aflagte cowboybukser, som børnene i 4. klasse kan passe. De er heldigvis med på ideen.


søndag den 24. august 2014

Hvor bliver tiden af?

Så blev det søndag igen, og endnu engang kan jeg konstatere, at jeg ikke har fået lavet noget kreativt i ugens løb.....
Jeg er dog kommet et lille stykke videre med den sorte taske af Sarahs aflagte jeans, mangler kun lige den sidste hank.
Men nu står den på fodbold - altså jeg skal bare heppe ;-) og senere skal Marie hentes i Fårup Sommerland - så kører mors taxa igen. Måske kan jeg lige nå et loppemarked, inden jeg skal stå på sidelinjen i Gistrup.....

torsdag den 24. juli 2014

Forberedelse til kursus, part IV

Gad vide, hvor mange overskrifter, der får titlen "Forberedelse til kursus, part X"? Under alle omstændigheder er er den fjerde overskrift med ovenstående titel. 
Dagens upcyclingsprojekt, var at sy hagesmække. Jeg har lavet to forskellige udgaver:
Den ene kantes med skråbånd, som også skal bruges til at binde den om halsen med. Den lyse smæk syes sammen ret mod ret, vendes, kantstikkes og lukkes med en knap.
De dekoreres også lidt forskelligt. Begge har en bagbeklædning, som matcher dekorationen.
Lige noget for en dreng - masser af traktorer på skråbåndet. Dog ville min mindste niece, Ida, også elske den. Hun kan nemlig godt lide at køre traktor sammen med sin far. Nu er hun bare blevet lidt for gammel til det med hagesmækkene.
Dette er kun to af uendelige muligheder for at gøre en hagesmæk unik. Hvis man ikke vil applikere, kan man jo lege lidt med, hvordan stikningerne i bukserne kan ændre på smækkens udseende.
Skønt med endnu et flueben på min liste over ting, jeg vil prøve at lave af aflagte cowboybukser ;-)















søndag den 20. juli 2014

Forberedelse til kursus, part III.

Flagranke lavet af - selvfølgelig - aflagte cowboybukser :-) bogstaverne er først strøget på med vlisofix, dernæst syet fast med en dobbelt syning.
Her kan du se syningen på nært hold:

Let the party begin!

lørdag den 19. juli 2014

Forberedelse til kursus, part II

Fik lige lidt tid til at sy. Fik syet noget af mit kursusmateriale færdigt ;-)
Så nu skal der laves DIY's med billeder og forklaringer, men det, tror jeg næsten, må vente til vejret bliver dårligere, for lige nu er det da klart at foretrække at være udenfor og byde solskinnet og varmen :-)


onsdag den 16. juli 2014

Forberedelse til kursus.

Til efteråret skal jeg forsøge mig som voksenunderviser på FOF, Aalborg.....
Hvis ellers kurset bliver oprettet, skal jeg undervise i upcycling af aflagte jeans - derfor er jeg i gang med forberedelserne. Lige nu er det julepynt og fisk.....
Heldigvis har jeg ret mange ting, jeg kan tage med. Det udfordrende er, at lave syvejledninger, som er til at forstå.....jeg ved jo ikke, hvor garvede kursisterne er.....ej heller ved jeg, hvad de er interesseret i at upcycle.....


lørdag den 12. juli 2014

"Efterskolesurvivalkit"

Jeg har syet et "efterskolesurvivalkit" til min niece, Cecilie, som skal på efterskole efter ferien. Så har hun lidt at stå imod med.....
Dette var mit udgangspunkt - en knap, en lomme, aflagte cowboybukser og noget stof, jeg kunne bruge til foerstof.
Normalt vil jeg sy med zig sag sting, når jeg applikerer, men denne gang har jeg syet med en dobbeltstikning rundt langs bogstaverne.
Kurvens indhold - både noget til den personlige pleje og hygiejne, men også noget til at hygge sig med.


I lommen er en rulle mentos og en mascara. Håber kurven kan hjælpe hende med at holde styr på tingene, når hun flytter ind på efterskolen. Og så ønsker jeg for hende, at hun får venner og minder for livet - ligesom Sarah har fået.










lørdag den 21. juni 2014

Grydelapper i stakkevis.

Jeg sad ved symaskinen det meste af dagen i går. Det kom der denne stak grydelapper ud af: 
Jeg tror, jeg har fået ny nye yndlingsgrydelapper; grydelapper i en af mine yndlingsfarver lavet af mine yndlingsbukser (snøft) med ugler ;-))
Egentlig synes jeg jo, at de alle er unikke og dermed også lidt yndlingsgrydelapper hver især. Nogle pga en fed lomme med gode detaljer, nogle pga skråbåndet lige rammer plet og nogle fordi jeg kan huske hvem, jeg har fået bukserne af.

Hvilket sæt grydelapper kan du godt lide?








lørdag den 17. maj 2014

Sommergrydelapper.

Jeg har syet grydelapper med et sommerligt islæt. Jeg har lavet skråbånd af stof, jeg har købt hos www.malika-rosa.dk. De er lige til grill og hygge på terrassen.
Så nu kan sommeren bare komme an!




lørdag den 10. maj 2014

Fødseldagsgave til faster

Så fyldte faster rundt - det samme gjorde Henrik - så nu kan gaven afsløres: forklæde, grydelapper og æggebægere.

På denne udgave af forklædet, er der regulerbar strop. Måske skal den nederste knap flyttes, så det bliver den øverste? Men det må finjusteres, når hun tager det i brug.....
Jeg synes, jeg har været lidt uheldig med billedkvaliteten, men håber dog, at det er til at få en fornemmelse af, hvordan det ser ud i sin helhed.






tirsdag den 15. april 2014

Cowboyuglen" part II

Må jeg præsentere? Cowboyuglen - tror, den kommer til at hedde Oskar. (Opkaldt efter en af mine elever i 4. kl - det er nemlig ham, der har skaffet mig mønsteret fra sin bedste)
Han er lidt skæv, men mon ikke jeg kan få skubbet fyldet lidt bedre på plads? Jeg har en tyk flamingoplade i bunden, så kan han bedre stå på gulvet.
Han er en eksklusiv ugle: der er minkpels omkring øjnene og til næbbet har jeg brugt en rest guldskind.
Bag på den ene vinge er en lynlås, så man kan putte hemmelige ting i vingen ;-) Han har været super sjov at lave, men han fylder jo "lidt" i vores lille hus, så han udfordrer mig lidt. Men en ting er sikkert.....Han skal udstilles på FOF inden sæsonopstart. (Hvis jeg er heldig, og der bliver oprettet hold, skal jeg nemlig undervise i genbrug af cowboybukser ;-))



mandag den 14. april 2014

Som lovet, så gjort....

Jeg lovede jo i går, at I ville få hele tæppet at se, når det var blevet lyst, og jeg igen kunne tage billeder.....
Herunder kan I se, hvordan kanterne kom til at se ud.
Jeg er i gang med en lidt større oprydning.....nogle vil sige, at det er jeg altid, men jeg synes, der tegner sig et billede af et "genbrugshjørne". Tæppe, puder og puf er lavet af aflagte cowboybukser. Det runde bord er lavet af en kabelrulle, lysestagerne er gamle garntrisser, ligesom jeg også har (genbrugs)knapper i kagedåsen på hylden.

Nu står den på oprydning i den anden ende af stuen, for der hersker kaos....




søndag den 13. april 2014

Jubii - tæppet er færdigt.

Så  er tæppet færdigmonteret og lagt på plads ;-) Jeg har brugt en hel uge på at tage mig sammen....
Jeg har kravlet rundt på gulvet for at sy tæppet fast på bagbeklædningen, som er et anti-glid-tæppe fra Ikea til 49 kr. Det passede meget fint i størrelsen. Jeg besluttede mig for at kante med  cowboystof.
Det krævede mønsterpapir under tæppet for at få det til at glide i symaskinen, men jeg er ganske tilfreds med resultatet. Jeg burde sy et mere.....til den anden ende af stuen, men jeg er nærmest gået tør for aflagte coyboybukser, så nu må jeg på jagt efter flere.....mange flere.
I morgen, når det er blevet lyst, kan I få det færdige resultat at se - det er alt for mørkt til at tage billeder, så glæd Jer!