søndag den 20. maj 2012

I stedet for en blomst.

Min mor har været på besøg fredag og lørdag, og med sig havde hun denne æske. "Det er i stedet for en blomst." sagde hun.
I æsken gemte sig 21 små kakler, disse er købt i en genbrugsbutik, men min mor har haft en æske magen til, som nu desværre er forsvundet ...... og hvorhen vides ikke. ØV ØV ØV.
Det er noget med, at man kunne samle dem ved at spise chokolade - det lyder jo som en god undskyldning, hvis man har sådan en lyst eller last, om man vil .....
Min plan er, at de skal bruges til et "nyt" sofabord, nemlig min fars svendestykke. Lige nu står det bare på loftet hjemme hos min mor og det er jo en skam. Jeg mangler bare 3 - 4 æsker med disse kakler, så nu har jeg en ny undskyldning for at tage på loppemarked, når jeg nu har denne lyst eller last, om man vil ..... jeg tror, jeg bor sammen med en, som vil sige det er en last .....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar