torsdag den 24. juli 2014

Forberedelse til kursus, part IV

Gad vide, hvor mange overskrifter, der får titlen "Forberedelse til kursus, part X"? Under alle omstændigheder er er den fjerde overskrift med ovenstående titel. 
Dagens upcyclingsprojekt, var at sy hagesmække. Jeg har lavet to forskellige udgaver:
Den ene kantes med skråbånd, som også skal bruges til at binde den om halsen med. Den lyse smæk syes sammen ret mod ret, vendes, kantstikkes og lukkes med en knap.
De dekoreres også lidt forskelligt. Begge har en bagbeklædning, som matcher dekorationen.
Lige noget for en dreng - masser af traktorer på skråbåndet. Dog ville min mindste niece, Ida, også elske den. Hun kan nemlig godt lide at køre traktor sammen med sin far. Nu er hun bare blevet lidt for gammel til det med hagesmækkene.
Dette er kun to af uendelige muligheder for at gøre en hagesmæk unik. Hvis man ikke vil applikere, kan man jo lege lidt med, hvordan stikningerne i bukserne kan ændre på smækkens udseende.
Skønt med endnu et flueben på min liste over ting, jeg vil prøve at lave af aflagte cowboybukser ;-)















Ingen kommentarer:

Send en kommentar