fredag den 13. december 2013

Myanmar i Hou.

I denne uge har vi haft emneuge på mellemtrinnet. Vi har arbejdet med materialet fra DR omkring Myanmar, hvortil overskuddet fra Børnenes U-landskalender går. Da eleverne næsten lige har fået udleveret I-Pads, har de dokumenteret deres arbejde i book creator. Vi er ikke helt færdige, men heldigvis har vi et par dage i næste uge, hvor vi kan finpudse og justere.
Men dag sluttede vi af med at spise dejlig mad. 6. kl. var kokke, mens vi andre dækkede "bord" (vi spiste på gulvet) og pyntede op med blomster, frugter og røgelsespinde.
Samosaer i stakkevis.
Ris og kylling. Der blev stort set spist op ;-)
Vores gamle gymnastiksal var pyntet op med huse bygget af ispinde og et lille alter med masser af guld - ligesom Swedagon pagoden, også kaldet Den gyldne Pagode, i Myanmars største by Yangon.

De foregående dage havde vi lavet forsøg med saltsydning og tsumamier. Og så blev der bygget nogle fantastiske huse af ispinde. Et projekt, som udviklede sig til både at indeholde fiskerbåde, tørresnøre, trapper, senge, gryder og meget mere.


En helt igennem fantastisk uge og på onsdag bliver hele herligheden udstillet i hallen til vores julefest.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar