søndag den 1. december 2013

Hjerter af gamle cowboybukser.

Jeg har set en ide hos den finske blogger www.aarnilintu.blogspot.com, som jeg bare måtte prøve: nemlig upcyclede hjerter af cowboybukser. Se bare her:
Jeg har ikke tager hensyn til trådretningen, men bare klippet i nærheden af en stikning, der så kunne bruges som en effekt. Langs stikningen har jeg maskinbroderet hjerter - der er to forskellige udgaver.
Her er en uden navneetiket, den skal bruges til en hemmelig gave i Maries klasse. Og så dur det jo ikke at afsløre sig selv.
Der kom også en i kassen med Sarahs pakkekalender. Så kan den pynte på værelse 47 på efterskolen. Neden under er et par fotos af de indledende øvelser:

Jeg synes, det er en fin og hurtig ide, som kan bruges til eksempelvis værtindegave eller lidt ekstra pynt på en gave. Der er også uanede muligheder med hensyn til dekoration: perler, pailletter, bånd, knapper, broderi  - maskine eller i hånden - og stoftryk mm. Prøv selv!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar