Ugler - nu også som kager

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at ugler har fået en lille plads i mit liv. En dag, hvor jeg sad og googlede billeder af ugler, fandt jeg et billede af muffins forklædt som ugler. Dem måtte jeg jo også prøve at bage.....
Så i dag har jeg sammen med Marie bagt mine første ugler. Der er brugt oreo-kiks som øjne og horn/ører. Se her, hvordan de kom til at se ud.

De sørgelige rester.

Sådan ser en læderjakke, en taske og en par læderbukser ud efter, at det er blevet "afmonteret". Det viste sig, at tasken ikke var i ægte læder. Øv! Til gengæld er der masser af regulære stykker hvidt skind fra bukserne. Jubi!

Ja og så var der jo også lige en lille dynge sorte knapper fra jakken. Så på trods af den falske "lædertaske" er der gode skindstykker, som kan bruges til mine projekter. Men først er det skeuglen til Kirsten ;-)

Nu kan Kirsten få sin sneugle.

Kirsten har samlet på ugler i mange år og jeg kender hende, fordi hun er en meget kreativ sjæl og så fordi, hun har passet mine børn i Dussen. For en par måneder siden spurgte hun, om jeg ikke kunne sy en sneugle til hende? Joh.... problemet har bare været at finde det hvide skind til billige penge og så pludselig dukker det op - endda både i form af en taske og et par bukser. Jeg er dog lidt i tvivl om, tasken er i ægte skind, men det finder jeg ud af, når jeg "afmonterer" den.

Her er hvad en runde i genbrugserne kastede af sig. En sort læderjakke, som også skal "afmonteres", hvide læderbukser og en hvid lædertaske. En bog med super flotte broderier, og en med mosaik. Mosaikbogen skal bruges i det kreative værksted (valgfag på mit arbejde), og så er der to meget tykke lp´er.

Lækker detalje med rynket linning og forskudt lukning. Jeg synes, bukserne er meget 80´er agtige og i formen minder de lidt om gulerodsbukser.

Jeg har set, at man kan lave skåle af lp´er. Det vil jeg prøve, om jeg også kan. Så jeg skal i gang med at eksperimente.... Jeg ved ikke noget om smeltetemperaturen for lp´er, hvor lang tid, de skal have, så det bliver spændende.... Måske kommer der røg i køkkenet.... vi får se.

Den store håndarbejdsbog

Jeg har en gammel "håndarbejdsbibel" i min bogreol. Det er "Den store håndarbejdsbog" udgivet i 1954 fra Nordens Forlag. Forleden ville jeg lige se, om jeg kunne finde et par fiduser til en taskelomme, så jeg gik på jagt i mine håndarbejdsbøger. Jeg fandt nu ikke, det jeg ledte efter, for jeg faldt i et nostalgihul, da jeg kom til "Den store håndarbejdsbog". Jeg er dog noget yngre end bogen, men jeg kan huske, at min Bedste og andre på hendes alder, har lavet noget tilsvarende. Og så er det ret morsomt at læse i den, fordi man virkelig kan fornemme tidens ånd deri.



Hvis man nu ikke har så meget plads, er der i bogen et forslag på, hvordan man kan indrette sin "systue". Her er hvad der bl.a. står i bogen:: "Studer engang fig. 2 grundigt. Jeg har tænkt mig dette opbevaringsmøbel indrettet i et af de gammeldags klædeskabe. Der er jo en stor skuffe forneden , og der kunne stoppe- og lappetøj passende anbringes." ..... " Så er der det store spejl. Er det ikke muligt at finde en vægplads, hvor det kan hænge, skrues det fast indvendig på døren til klædeskabet. Der kan eventuelle småbørn heller ikke komme til at slå det i stykker."

Bør vi ikke alle have sådan et broderi hængende på væggen?

Enhver god husmor kan selvfølgelig også strikke. I bogen er der også kapitler om syning af tøj, broderi, linnedsyning, peddigrørfletning, stoftryk og vævning. Selvom bogen er gammel, kan jeg stadig bruge den som inspiration, så gælder det jo bare om, at tilføre tingene et nutidigt design.

Sidst men ikke mindst var der også en række ugler på siddende på hegntråd ;-)

Disse ugler er håndapplikeret på en pude, som er vist i bogen.

"Cirkelinebanden".

"Cirkelinebanden" er Maries bedste veninder. De mødtes som tre-årige i børnehaven Cirkeline. Nu går de i skole sammen, dog fordelt på to klasser, men de holder altså stadig sammen. I morgen skal de til sove-fødselsdag hos Asta, og Marie glæder sig vildt.
Ligesom Katrine er Asta vild med Barbapapa, så jeg måtte i gang med at lave en Barbapjuske-pude. Barbapjuske er nemlig yndlingsbarbapapaen.

Barbapapapjuske er syet af teddybear, det var det mest pjuskede stof, jeg kunne finde på en hurtig tirsdag.

Barbapjuske er udstyret med arme, så han - jeg tror, Barbapapapjuske er en dreng, men jeg er sikker på at jeg nok skal blive belært, hvis det er forkert ;-) - kan give yndlingsbamsen et kram.

Jeg har syet øjenbryn, som man kun kan ane svagt, næseborerne er selvfølgelig knapper. Jeg har brugt vlisofix, for at få øjnene til at sidde pænt fast. Jeg var lidt spændt på, om man kunne gøre det, da teddybearen jo er kunststof og var derfor ikke sikker på, at jeg kunne få det til at sidde fast pga lav strygetemperatur. Men med et gammelt pudebetræk over under strygningen gik det. Nu håber jeg bare, at fødselsdagsbarnet bliver glad for gaven, den kan jo ikke så nemt byttes.....

PS. Det er hemmeligt indtil i morgen kl. 16.00

Plads til fortrydelse...

Sidst på eftermiddagen...
Skal jeg i gang, skal det vist være nu...
Måske skal jeg kigge i dyngerne...
Måske er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg vil lave...
Et dyk i dyngerne, ændrer planen...
Jeg vil alligevel ikke bruge broderiet med dråberne sammen med det brune og tyrkise fløjl...
I stedet vil jeg forsøge at lave denne taske...

Jeg har fundet tasken i en af bøgerne om gummi, tasker og genbrug af Britt Jørgensen...
Tasken skal bare laves i stof og med et af de gamle broderier...
Så jeg har nu tegnet et mønster på en taske, der ligner...
Der skal være en indvendig lomme, som lynes udenpå på bagsiden...
Tasken/klappen skal lukkes med en magnetlås...
Jeg vil bruge sort og grå hørstof, resterne af stoffet med karrygult, gråt og sort mønster...
Det passer nemlig til resterne af en broderet klokkestreng med en gul rose på...
Jeg har nu fået syet klappen...

Eksklusive armbånd.

Det er dejligt, at have strikkeklub, der kan holde en i gang. Og det er Rikke fantastisk til. Hun ville nemlig gerne have nogle armbånd, hvor jeg brugte resterne af hendes Liberty-stof. Indtil videre er det blevet til disse seks armbånd hæklet af en rest silkegarn og med marmorknapper. Jeg har silkegarn til et eller to mere. mens der er stadig masser af stofrester og flere knapper.



Hæklede armbånd med Liberty-stof og marmorknapper - forfra og bagfra.

Vi burde egentlig holde en slags jubilæumsfest i strikkeklubben, da det er i år er tyve år siden, vi mødtes første gang. Det var, mens vi gik på seminariet. Dengang som nu, mødes vi kl. 18.30 og spiser sammen. Mens vi var fattige studerende, gav vi alle et økonomisk bidrag til maden, det gør vi ikke længere. En overgang var der næsten altid en eller to af os, der havde en baby med - det er der heller ikke længere. Til at begynde med var vi seks, nu er vi kun fire, men hvor er det altså hyggeligt, at vi stadig mødes og får vendt verdenssituationen! Det med strikkeklub skal ikke tages så bogstaveligt, der er som regel en eller to af os, der har det med, men det er ikke altid det kommer op af posen.......