torsdag den 3. juli 2014

Sommerferielæsning.

Indtil videre har jeg tre bøger på programmet, den ene er allerede læst:
Denne bog er en smuk kærlighedshistorie mellem en sort mand og en hvid kvinde i tiden lige før 2. Verdenskrig. Samtidig er den også en historie om et venskab mellem den samme hvide kvinde og en sort kvinde i nutidens USA. 
På listen listen er desuden denne bog:
Jacobs bøger plejer at være fulde af ironi og sarkasme - på den fede måde, og et kig på bagsiden giver mig håb om mere af samme skuffe. At jeg også har mødt ham i det virkelige liv (han har nemlig været Maries dansklærer) gør det jo også interessant at læse hans bøger ;-) Desuden skriver han om Aalborg, politik, det at være lærer, om at vokse op på Mors (hvilket jeg anser som næsten det samme, som at vokse op i Salling) unge kvinder og nu også unge mænd - gad vide, om det er for at genoprette balancen mellem de to køn? 
Lige nu er jeg i gang med denne:
Egentlig tænker jeg, at jeg læser meget forskellige bøger. Tit går jeg på biblioteket uden at vide, hvad jeg går efter. Så låner jeg 3 - 4 stykker og bliver ofte overrasket og på den måde finder jeg bøger, som giver mig masser af afslapning og fornøjelse. Og lur mig, om jeg ikke får læst endnu flere bøger, end de tre, der ligger på natbordet pt?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar