lørdag den 26. januar 2013

Fra cowboybukser til grydelapper.

Sidste år fik jeg skrabet en kæmpe dynge aflagte cowboybukser sammen, da jeg var inde i en "taskeperiode". Jeg har dog stadig en del cowboybukser liggende, og jeg var begyndt at synes, at de fyldte lidt for meget. Men pludselig var der hjælp at hente fra disse to: www.tinadalboge.dk og www.aarnnilintu.com.
Her så jeg en sjov ide, som straks måtte afprøves: grydelapper. Jeg har foreløbig klippet til tre sæt.
Aflagte cowboybukser og skråbånd. Der er et isolerende lag vliseline imellem lagene, så man ikke brænder fingrene. Det rød- og hvidternet skråbånd er købt, men jeg har købt en "skråbåndsmaskine",  så jeg nu kan lave lige præcis de skråbånd, jeg synes, kunne være sjove ;-)
Her er et sæt lavet af Sarahs bukser. De skal dog også syes med købt skråbånd. Grydelapperne med det røde- og hvidternet skråbånd er tænk som en gave til hende, jeg har fået bukserne af. Men de pynter nu også fint i mit eget køkken, synes jeg ;-) Se bare.....




Ingen kommentarer:

Send en kommentar