søndag den 24. juni 2012

En rigtig tøsepige-taske.

Så er gaven til Christinna færdig - hun er den ene af to piger, som vi skal sige farvel til på fredag. Hun skal selvfølgelig have en taske med et foto af en meget koncentreret pige, der optræder til forårskoncerten i maj. Da jeg spurgte hende, hvad yndlingsfarven var, svarede hun hurtigt og uden tøven: "Blå."
Så var det jo heldigt, at tasken skulle syes i demin, og blåt foerstof var heller ikke svært at finde;-) Jeg har pyntet tasken med pinke og lyserøde knapper, for hun er også en lille "prinsesse", som tit går i kjoler og lyserøde strømpebukser.
Tasken er knap så stor, som de andre jeg har syet - den skal jo helst passe til modtageren og hun er ikke så stor, men temmelig sød! Derfor er der også masser af hjerter på tasken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar