fredag den 18. november 2011

Nyt strikketøj.

Jeg går aldrig tør for strikketøj....
I skuffen ligger garn til nye trøjer....
Så jeg gik i gang med en trøje fra Annette Danielsens bog
STRIK NATURLIGVIS.
Annette arbejder sammen med strikkeguruen over dem alle,
nemlig Marianne Isager.
Dette garn er købt i Mariannes butik i Blokhus.
Egentlig var det tænkt til en anden model,
men jeg kan bedre lide denne
Jeg har garn i skuffen til denne model -
bare i koksgrå.
Den første trøje, jeg strikkede fra bogen af AD var
til Helle. Hun kom til at vente på den i lidt lang tid ;-)
Tit køber jeg garnet på
Henrichsens Uldspinderi i Skive.
Det er der Marianne får farvet og spundet sit garn.

Hvis du giver dig i kast med at strikke fra STRIK NATURLIGVIS
er det en godt ide, at tjekke den tilhørende hjemmeside,
 da der kan være rettelser til opskrifterne.

PS. Jeg har hørt, at strikning skulle være sundt! Når man sidder og strikker, har man ikke tid til at stikke fingerne i slikskålen eller kagedåsen. De andre tømmer nemlig fadet, inden du får set dig om.

1 kommentar:

  1. Kære Anette
    Jeg kender det godt. Sjovt nok ryddede jeg op i den kurv, der stod i stuen i dag. Hvad tænker jeg dog på.... nå jo, garn, garn, garn og endnu mere garn.
    God fornøjelse med dit nye projekt. Det bliver en sikker vinder!
    Kh. Hanne

    SvarSlet