lørdag den 20. juni 2015

Masser af grydelapper.

Jeg har tyndet uf i de aflagte cowboybukser. Det har resulteret i 13 par grydelapper.....
Det er nærmest samlebåndsarbejde.....
Blå, lyseblå, grå, mørkegrå - alle med skråbånd.
Jeg laver det meste af skråbåndet selv. Jeg synes, det er for smalt, det der kan købes i Aalborgs stofbutikker.....
Hele stakken ;-)





søndag den 14. juni 2015

Mit heldige barn.

Så er der flere bukser på vej til Marie. Det heldige består i, at hun har lokket mor til at købe, og dermed også betale stof. Hun får ellers lommepenge, som skal dække tøj, indkøb i Matas mm. 
Nu håber jeg, jeg har fået lagt stoffet lige, så striberne passer. Det var nemlig noget af en udfordring!

søndag den 7. juni 2015

Shorts og bukser.

Så fik jeg syet shorts til Marie. Så håber vi bare, at det snart bliver shortsvejr......
For et stykke tid siden, syede jeg lange sorte bukser til hende. De er vist blevet til yndlingsbukser. Og så er det jo altid dejligt at sy til ens børn! Jeg havde fået købt for lidt stof (ikke med vilje, dog) til de sorte bukser, men ved at lave den ene lommepose i stof fra gemmerne og en alternativ oplægning (nærmest en manchet) på benene fik jeg lavet et par bukser med et par smarte detaljer. Lommerne er magen til på shortsene, som er syet i brokadestof fra Stof og Stil. 

Noget om aflagte jeans.....

Som jeg lovede i går, kommer her noget om, hvordan jeg tynder ud i de aflagte cowboybukser. Næsten alle - og det er mange - har jeg fået foræret af familie, venner, kollegaer eller forældre til skolebørn ;-). Vi har også selv selv bidraget med udtjente cowbobukser - især Henrik. 
Der må gøres noget! De fylder to affaldssække.....så forleden sorterede jeg endnu engang i bukserne. Nogle kommer til genbrug - det er især dem i de små størrelser. Et af mine krav til bukserne er, at de skal have pæne baglommer i en passende størrelse. De kan nemlig bruges til grydlapper. Andre er der lige nogle, der skal prøve.....der er rigtig mange bukser, som egentlig er for gode til at ende som grydelapper og genbrugsprojekter. Derfor skal de lige omkring en veninde. Men ellers indgår de i projekt JAKKE, nemlig denne her:
Jeg har klippet masser af baglommer ud til grydeapper, linninger til endnu en puf, mens benene er klippet i strimler i 12 cm´s bredde. De skal så syes sammen på samme måde, som jeg syede cowboytasken til Rikke og tæppet under sofabordet. Planen er, at jeg tegner mønsteret op og der udfra   laver mine stofstykker. Det kommer nok til at tage lidt tid endnu ;-) men det bliver spændende.....og prisen er mange arbejdstimer, en lynlås og foerstof. Men det er jo det fede ved at genbruge - du får noget unikt til få penge!


lørdag den 6. juni 2015

Knapper - der er altid plads til flere.....

De sidste par uger har jeg intensiveret jagten på knapper, og det har givet pote. Jeg har fundet masser af flotte og særlige knapper. De er alle købt i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Hvis I vil se dem, så kig med! Disse billeder viser ca halvdelen af mine fund......
Blå knap med "Ole Lukøje".
Sorte knapper - Made i Austria. Tror de er lavet af glas. Den oprindelige pris var 7 øre pr stk. Det vidner vist lidt om, at de har en del år på bagen. Tænk at finde et helt ark med ens knapper.....heldige mig.
De blå knapper - i en skøn forvirring.
De sorte knapper - her også både store og små.
Her er nogle af de sorte, som jeg synes er ekstra flotte.
Nogle mindre sorte knapper, som udmærker sig ved mønsteret.
Læderknapper - både ægte og "look alike".
Der er også en dynge røde knapper.
Og grønne.....
Her er nogle grønne, som jeg synes har et særlig flot mønster. Er du enig?
Jeg går tit udenom de brune, nok fordi jeg synes, farven er kedelig. MEN hvis man nu kan se bort fra farven, så har de også nogle flotte mønstre.
Så er der perlemorsknapperne - dem kigger jeg altid efter.....
Her er vi vist i den feminine afdeling.....
En dynge med næsten hvide knapper.
Jeg kigger også altid efter knapper med "fiskeøje".
Sidst men ikke mindst - fem meget små knapper samt en lidt større. De er lavet er porcelæn. Nu tror I måske, at jeg kun leder efter knapper, men jeg har dog fået syet et par sorte bukser til Marie og klippet ud til et par shorts. Ligeledes har jeg en plan med alle mine aflagte jeans. Det kommer I snart til se høre/se nærmere til - det lover jeg ;-)

















lørdag den 30. maj 2015

Ugens knapper

Så kom jeg igen til at købe flere knapper......
Disse er købt i genbrugsbutikkerne i Hals.
Og disse er fra Dan Mission i Nørresundby. De fleste bliver "hældt" på glas. I denne dynge er en del gamle læderknapper. De er nærmest et lille stykke håndarbejde.


mandag den 25. maj 2015

Knapper på glas, volume II

De sidste par dage har jeg brugt til at kigge og sortere i mine knapper. Jeg har jo fået den ide at "hælde" dem glas.
Når man nu - som jeg - har ret mange knapper, skulle man jo tro, at det var nemt at vælge ud, men det er det ikke!! Jeg har jo tænkt, at jeg måske vil sælge ud af dem, men der er bare så mange, jeg ikke kan skille mig.....enten fordi de er pæne, er lavet er noget specielt, jeg har købt dem et særligt sted,  har fået den foræret af nogle søde mennesker, de er gamle og unikke eller noget helt andet....

Indtil videre har jeg lavet 14 "glas" med knapper. Gad vide, hvad det ender med??
Smukke antikke glasknapper. De er kun kommet på glas, fordi jeg har mindst lige så mange tilbage i min store blikdåse købt hos Tingfinderiet i Krejbjerg. Ellers ville disse knapper helt sikker være knapper, som jeg ikke kan skille mig af med......
Også disse knapper jeg flere af.....
Tja, det samme gør sig gældende her - på nær de røde med guld. Dem har jeg kun disse 7 eksemplarer af. Jeg har lidt flere knapper, som skal hældes på glas, liggende. Dem får I selvfølgelig også at se.....