søndag den 25. december 2011

Aftenens sjoveste gave.

Aftenens sjoveste gave var uden tvivl: en gammel afdanket biblioteksbog med titlen "Elefanten, der fik en lang næse. Bogen er sådan en rigtig 70´er-bog med en historie kombineret med hækleopskrifter, så man selv kan hækle de dyr, der er i bogen.
Jeg fik den af min veninde Lene, og jeg har fundet et par favoritter, som jeg bare må hækle!! Godt fund!!
Torkild Abe med dyrepasserens nøgle. Dyrepasseren hedder iøvrigt Mumleberg og han har sovet over sig.
Skildpadden Skjold er det ældste og dermed også det klogeste dyr i ZOO. Ham bliver jeg vist nødt til at hækle. Måske som en gave - jeg kender i hvert fald en 10-årig pige, som er vild med skildpadder.
Bjørnen Brumme er ved at rengøre sin grotte. Han er klart en af farvoritterne.
Pygmæ-elefanten kommer helt fra Mambasa og har lært at trylle af en medicinmand. Han kan trylle snabler korte og lange og trylle børn i søvn. Er han ikke bare sød?
Nogle af dyrene er ret store, så måske er det ikke nok at dykke med i posen med restegarn. Min mor har heldigvis mange flere garnrester end mig, så hun har lovet at jeg godt må dykke ned i den.....

lørdag den 24. december 2011

Aftenens værtindegave.

Værtindegaven til i aften blev færdig i aftes.
Nu er den presset og pænt pakket ind.
To sorte bordskånere - en stor og en lidt mindre.

fredag den 23. december 2011

Gaver før tid.

Jeg er bare så heldig.....
Jeg har fået gaver før tid.....
Jeg er bare ikke heldig med billederne af dem.....
måske er det kameraet? det manglende dagslys? fotografen?
Ugler er altid velkomne.....
Uglen til venstre har jeg fået af Eva.....
Og hvor var det heldigt, at hun lige synes, det var den, jeg skulle have.....
For nu har min glimmerugle fra sidste år fået en mage.....
Endnu en ugle, denne har jeg fået af Lykke -
 en elev, jeg har i min klasse.
 Denne kop var jeg så heldig at erhverve mig i klassens pakkekalender.....
Det gode var, at det fulgte betjening med.....
Det var bare at ringe med klokken, så kom der kaffe.....
Det spændende er så, om det også virker herhjemme?????

Jeg fik også en fingerring med en ugle og et par
ugleøreringe af Anne Mette, men desværre er
billederne suverænt dårlige, så dem snydes I for.

Vil bare lige sige 1000 tak for gaverne ;-)

torsdag den 22. december 2011

Zpagetti - hvad er nu det for noget?

Lidt hækling, lidt strik, julgaveindkøb, bolchefremstilling, julefest. Det er noget af det, tiden er gået med de sidste par dage. Men nu er der dømt juleferie og jeg vil ikke lave ret meget, der har med mit arbejde at gøre. Så nu er der tid til at få noget af alt det påbegyndte "projekter" færdiggjort.
For år tilbage hæklede jeg både hjemme og på arbejde tæpper og  grydelapper/bordskånere af gamle dynebetræk - men hold da op, hvor det støvede, når de skulle rives i stykker. Men her kommer så løsningen på det: brug Zpagetti. Det er jerseyrester/affald fra tekstilindustrien og det støver ikke. Jeg havde set det hos HH-garn i Nørresundby allerede i sommers, men jeg skulle jo lige have en ide til, hvad det skulle bruges til. Ideen kom så i sidste uge: hæklede bordskåner med en lille "køkken-ugle". Jeg havde nemlig lovet, at donere et par gaver til amerikansk lotteri til julefesten på Hou Skole. 
Man kan få Zpagetti´en i alle mulige farver og også i flerfarvede udgaver. Jeg købte en tyrkis og en sort. Jeg hæklede først en sort bordskåner - den var jeg ikke helt tilfreds med. Heldigvis er der inspiration at hente på biblioteket.
2 stk gaver klar til aflevering på kontoret. Håber de gjorde lykke, der hvor de havnede. Inden de blev pakket, blev de presset, så de kunne ligge helt fladt på bordet. Jeg har stadig Zpagetti i overskud og har allerede en ide til, hvad de skal bruges til.

 








søndag den 18. december 2011

Halstørklæde nr 2.

Vil bare lige fortælle, at jeg er gået i gang med Sarahs halstørklæde.
Jeg bliver dog ikke færdig med det i løbet af weekenden - der kom
 lige noget spændende i vejen. Men det hører I mere om senere.
GLÆD JER ;-)

lørdag den 17. december 2011

Shane Brox og veninderne Katrine og Marie.

For to år siden fik Marie "Shane Brox-kasser" i julegave. Det var kasser fyldt med bånd, perler, partyparaplyer, papir, lim, vatkugler, bamseøjne, knapper, pensler, sugerør, piberensere og en masse andre gode sager. Det var den bedste julegave det år. Det bedste er, at det stadig kommer frem og bliver brugt til mange timers kreativitet.
I dag skulle den stå på julepynt, så alle kasserne blev hevet ud af skabet og kom på spisebordet. Katrine, som også er en stor Shane Brox-fan og kreativ veninde, var på besøg, så det var hygge i højeste gear ;-)




Kasserne bliver jævnligt suppleret op, de fylder et helt skab i køkkenet, men pyt.... Her er til mange timers leg med limpistolen. 


Gamle elpærer forvandles til glaskugler med perler i alle afskygninger. De er pakket ind som julegave, så lige nu er der nogen, som kan glæde sig til at få en hjemmelavet og smuk julegave!

fredag den 16. december 2011

Lykken er.....

Lykken er at se julekalender med sit nye tørklæde
 og så få lov til at fingerstrikke af resterne.

Det er rigtig hyggeligt at sidde og putte sig med sin dyne.
 Man kan også ombestemme sig og få mor til
 at slå 20 masker op og så strikke i stedet for.

Så nu er det bare om at slå masker op til Sarahs tørklæde. Måske
bliver det færdig allerede i weekenden - jeg har lovet hende, at
det i hvert fald er færdig inden jul.