"Grim som arvesynden".

"Grim som arvesynden". Det var, hvad Bettina sagde om min nyeste ugle, da vi sad i strikkeklubben i august. Hun kunne også sagtens tillade sig at sige det, da den på det tidpunkt var hendes. Tror bare pludselig hun kom i tanke om, at hun da vist havde haft en uglelampe stående, da hun boede hjemme. Og efter en hurtig opringning til mutterfit på Mors, var den sag klaret. Jo den lå godt nok i kælderen og var intakt. Så i torsdags, da vi igen var i strikkeklub, fik jeg lampen - pænt pakket ind i et beskyttende viskestykke.

Den blev så puttet i to uldne sokker, for at komme det sidste stykke vej uden at gå i stykker. Den har fået pudset fjererne - og i dag cykler jeg til Aalborg og finder en smart stofledning til den, så den kan blive opdateret. Og så får jeg også lært at skifte en ledning ;-) og hvis det ikke lykkedes, ja så har jeg heldigvis en elektrikkerven eller to...

Go´ tur, mor.

Synes jeg kan mærke efteråret komme snigende, og på fredag er det jævndøgn, har jeg set i kalenderen. Så er det godt, at jeg har mit dejlige patchworktæppe til at varme mig med.

Mange personer har været involveret i den, da mine skolebørn og børn i familien og deres venner har tegnet tegningerne. Min mor har syet tæppet - i hånden! Det gør hun altid og kun påsyningen af bagbeklædning foregår på maskine.




 De tre tegninger er tegnet af:

•  Marie, hun har tre tegninger mere på tæppet.
• Thorbjørn, en af mine skolebørn. Han gik i 1. klasse, da han tegnede den.
• Mette - en tidligere kollega. Her ligger Mette og jeg i en shelter på en lerjtur.

Tæppet er min ynglingstæppe, da den er fuld af dejlige minder.

Og lige om lidt tager min mor til USA for at se på patchwork. Hun har næsten altid en lille kasse med med lapper, så hun kan  sidde og sy.

Så god tur, mor! Men næste gang vil jeg med!!

Efterlysning

Jeg leder efter et broderi af den pæne unge mand. Broderiet skal være pænt syet og i fin stand. Jeg tror, han er ret populær, da jeg selv er stødt på ham to gange indenfor en uge. Men han levede ikke op til de høje krav, jeg har til mænd. Thi hi.
Så mor - her er en opgave lige for dig!! Hvem finder ham først?

Sort og hvidt.

Man siger jo, at tingene ikke altid er sort og hvidt. Og det er det heller ikke med hensyn til sættekasser. De skal begge to fungere som inspiration i "Det kreative Værksted", og det heldige er, at kontoret gerne vil have dem hængende, når vi er færdige med at blive inspireret....

Så er der kun tilbage at vise havens sidste blomstrende plante; en sølvlys (Cimicifuga) som står med næsten hvide blomster og helt brunsort løv. Det er første år, den blomstrer med mere end en blomst. Det er en af de få blomster, jeg har købt, og den er alle pengene værd, som den står der og lyser op!!

Fødselsdagsgave.

En af niecerne fylder år på mandag. Hun bliver 4 år og samler på grise. Hun skal selvfølgelig have en lille sættekasse til dem. Så nu har jeg lavet en lille sættekasse i tøsefarver og med Grisling i et af hullerne. Der er to mere på vej, de skal fungere som inspiration til "Det kreative Værksted" på arbejde. De dukker op på bloggen engang i næste uge...
Men først sættekassen til alle grisebasserne, nå ja... der er ikke plads til så mange, men så kan man jo få en mere, hvis der er behov...

Hæklede armbånd.

De har været længe undervejs.....
De er nemme at have med.....
Det er nemt håndarbejde, når man ikke gider finde symaskinen frem.....
De er gode som overspringshandlinger.....
Selv en stor dynge fylder ikke meget.....
Men nu er de færdigmonteret.....

Først lå de bare i en dynge.....

Så blev de monteret med stof og knapper.....
Ialt 13 armbånd....

Alle forskellige - enten pga stof eller pga knapper.....

Farveblind kamera??

Fik syet to puder med tittekant i går aftes. Så frem med kameraet i dag. Da jeg så skulle tjekke billederne på kameraet, var den karrygule farve helt orangerød. Først troede jeg, det var fordi lyset indenfor var for dårligt og gik så udenfor, men det var det samme.

Men som I kan se, så er trådte den karrygule farve alligevel i karakter, da den kom på bloggen....

Puderne er syet af resterne fra det stof, jeg brugte til de sorte uglepuder med de karrygule næb. Men men men.... de passer ikke til sofaen. Jeg har haft Jane og Per i tankerne, da de har kunst på væggene med gule nuancer. Så da jeg var nede for at låne sovsekulør, havde jeg den ene med. Det kunne vist godt gå an. Nu var det så bare, at Julie også synes, de kunne passe op til hendes værelse. Når jeg senere i aften afleverer madkuløren tilbage, tager jeg den anden pude med, og så må de slås indbyrdes, om puderne skal være i stuen eller på Julies værelse ;-)