søndag den 14. august 2011

Sidste omgang ugler i denne omgang.

Dyngen bare vokser
og vokser,
så nu er de sidste færdige. Den eneste dynge, der ligger tilbage på bordet nu, er syv mobilpunge. De bliver alle med de nye vinger, men de skal nok komme på bloggen, når de er færdige.

De søvninge.
 
De vågne.

Dagens samlede flok.



lørdag den 13. august 2011

Flere loppefund.

Så er det blevet tid til at vise sidste weekends loppefund frem. Vi var lidt omkring; loppemarked i "Bussens venner", genbrugsbutik på genbrugspladsen i Kåstrup, kræmmermarked i Hindborg og genbrugsbutik i Balling - alt sammen på en lørdag formiddag.




Disse broderier blev alle erhvervet hos "Bussens venner" til meget billige penge. Nu er de vasket og ligger i dyngen, der stadig er overskuelig, og venter på at blive brugt til tasker. Det er i hvert fald planen pt.

Så var der disse tre skønne kagedåser, også købt hos "Bussens venner". Kagedåsen med cirkusmotiverne er produceret af Glud og Marstrand, hvor min svigerinde engang har arbejdet. Hun har lovet at forsøge at finde ud af, hvor gammel den er. Jeg har også selv forsøgt mig på nettet men indtil videre uden held. Man kan jo så spørge sig selv om, hvorfor køber du dem? Joh, dåsen med cirkusmotivet er ikke til at stå for! Dåsen med fuglene passer sammen med to kaffedåser, jeg har fra mine bedsteforældre og retrodåsen skulle bruges til fødselsdagsgave. Alle acceptable forklaringer, ikke?

Jeg købte også denne dunk, vist mest fordi den er sjov. Jeg ved ikke, hvad den har været brugt til, eller hvad jeg vil bruge den til. Men den var billig...
På den videre færd rundt i Salling købte jeg følgende: En karrygul dug med marguritter, den har jeg også en anden udgave af, nemlig en rosa. Et broderi med heste og to med sorte silhuetter og så selvfølgelig den lille træugle, som kan fungere som både proptrækker og oplukker.







fredag den 12. august 2011

En butik fuld af ugler.....

Som nævnt tidligere, havde min skoleleder fundet - lidt tilfældig, tror jeg - en uglebutik i London. Men i hvert fald skulle der tages billeder, som hun kunne vise mig ;-) De kommer her.

Det er da lige til at blive inspireret og glad af!! Måske bliver jeg også nødt til at spare op til en ny tur til London....

Fødselsdag og gave.

Hip hip hurra. I går var det Frederikkes fødselsdag. Frederikke er en af mine faste læsere og desuden en kær kollega. Hun skulle selvfølgelig have en gave - en rigtig retro-en af slagsen. På lørdagens loppemarked havde jeg fundet denne 70´er dåse, der var endda småkagekrummer i den og den duftede stadig af vanilje.
Jeg forsøgte at finde ud af, præcis hvor gammel den er på blogs/hjemmesider med genbrug og antikviteter - det lykkedes dog ikke, men jeg fandt ud af, at der også findes "låg"/beskyttere, der matcher kagedåsen, til kogeplader. Kogeplader fra dengang der ikke fandtes keramiske komfurer. Hos mine forældre havde vi gas, indtil det keramiske komfur gjorde sit indtog, men jeg kan sagtens huske, at jeg har set disse "låg"/beskyttere.

Kagedåsen blev suppleret med et par blå hæklede armbånd med stof i retromønster. Stoffet er dog af ret ny dato, men jeg synes nu godt, at man kan kalde mønsteret for retro - måske også lidt på grund af farverne.



onsdag den 10. august 2011

Den magre og natugler.

Symaskinen tilbage på matriklen, vlisofix og fiberfyld er købt ind, så nu er jeg i gang igen. I dag blev den magre til den fede og desuden blev ni små ugler med vinger færdige. De fire af dem er søvninge natugler, mens resten er vågne med øjne lavet af knapper.





Jeg kan rigtig godt lide de søvninge natugler og begge mine piger har en i nøglering på skoletasken. Nu håber jeg så bare, at de ikke sover i skolen, men er vågne og friske ligesom uglerne med knappeøjnene. 

mandag den 8. august 2011

Heldige mig.

Man kommer glad på arbejde og går endnu gladere derfra :-) Jeg fik nemlig en  lille gave; 5 keramikknapper formet som ugler. 1000 tak Laila! Min skoleleder har været i London i ferien og der fandt hun en butik, som kun solgte ting relateret til ugler!! Tror hun sendte mig et par tanker - kærlige forhåbentlig - og tog nogle billeder. Dem har hun nu lovet at maile til mig. Det er da dejligt at blive tænkt på på den måde af sine kollegaer.

søndag den 7. august 2011

Kagedåse og den danske fuglefauna.

Et af lørdagens scoop er denne kagedåse. Jeg synes, den er et scoop, fordi jeg har to kaffedåser med samme motiv, og fordi den kun kostede en rund femmer!

Den stod helt for sig selv og i første omgang, havde jeg slet ikke set den. Så nu har jeg lært, at man skal huske både at kigge op og ned. De to kaffedåser har jeg haft i mange år. Jeg kan ikke huske, om jeg fik dem, da mine bedsteforældre flyttede fra landet og ind til byen i først i 80´erne eller om jeg arvede dem, da min bedstefar som den sidste af de to døde i 1991.

Når man løfter låget af kagedåsen, kan man endda se, hvilke fugle, der er afbilledet på dåsen. Så sig ikke, at man ikke kan lære noget af af spise småkager.

Jeg tror dog ikke, den komme til at fungere som kagedåse, men til opbevaring af knapper.