søndag den 29. januar 2012

Fra armani-jeans til taske.

Må nok indrømme, at jeg er inde i en "taskefase". Det er egentlig ikke, fordi jeg selv er voldsom storforbruger af tasker. Jeg synes, det sjove er, at se taskerne tage form og at få noget ud af "ingenting". Denne gang har jeg brugt et fint broderi med en rose og Henriks jeans. Han havde ellers smidt dem i skraldespanden, men de blev fisket op igen - jeg kunne jo bruge buksebenene - der var jo kun slidt hul på buksebagen!
Jeg har brugt en rød tråd til at fremhæve stikningerne. Den røde farve går nemlig igen i broderiet.
Foret fandt jeg i stofdyngen og den store rødbrune knap havde jeg også i gemmerne. Charmen ved at have "dynger" og "gemmer" - er jo, at man som regel kan finde noget, man kan bruge...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar