lørdag den 31. december 2011

Nannas cowboybukser.

Jeg fik blod på tanden og syede endnu en taske - denne gang også af et par gamle cowbukser, bånd og et gammelt broderi. Bukserne var arvegods og bånd og broderi var at finde i skuffer og æsker. Nu var det bare sådan, at bukserne ca var en str. 10 år, så alt blev brugt - måtte endda bruge stoffet inde bag lommerne, derfor er der også noget lidt mørkere stof i hanken. Til sidst var der kun lynlås og linning tilbage. Hanken blev syet sammen af mange små stykker cowboystof.
Sådan ser det ud inden, tasken bliver syet sammen og pyntet med bånd. Jeg har haft mønsteret på tasket til at ligge på bordet og så har jeg klippet stykkerne i den længde, der passede. Og til sidst har man så fået sammensat for- og bagstykket.
Alt blev taget i brug for at kunne lave en hank.
Så er den perfekte grønne knap fundet ;-)
Synes egentlig, at den er blevet ret flot. Så er der vist kun tilbage og sige

GODT NYTÅR OG PÅ GENSYN I 2012.

fredag den 30. december 2011

Tasker til inspiration.

Som lovet kommer her et par billeder af de tasker, jeg har syet i de sidste par dage. De skal sammen med nogle andre tasker jeg har i "gemmerne" være inspiration på valgholdet "Det kreative værksted". Modellen har jeg fundet i denne bog: Følg tråden - sy, quilt og appliker ag Anne-Pia Godste Rasmussen.
Jeg har lavet to tasker og den sorte begyndte jeg på omkring efterårsferien. Men det er først nu, jeg fandt en model, jeg synes, passede til tasken.
Broderiet har engang været en del af en klokkestreng, selve tasken er syet af rest sort hørstof. Den blå taske er syet af Sarahs gamle cowboybukser, et broderi ("serveringsbakkeholder") samt masser af bånd.
Marie mener, hun kan bruge dem begge - hun har et eller andet med tasker! "De passer lige til svømmetøjet, mor."

Jeg har fået en ny last....

Jeg plejer ikke at kunne lide mandler, meeen
i denne udgave fra Aalborg Chokoladen glider de ned uden problemer...


Årets sidste ugler - I promise.

Her på falderebet til 2012 skal I lige have årets sidste ugler.
De var også under juletræet - næste år komme nogle af dem på juletræet.
Næste år kommer der også brune ugler på juletræet.
Det er også blevet til en lille samling sneugler.
De sidste par dage er blevet brugt til at sy tasker. Jeg har fået færdigsyet to tasker, som skal være inspirationsmodeller til mit valgfagshold. Jeg har blandt andet brugt aflagte cowboybukser, bånd og gamle broderier. Nu skal jeg bare have taget billeder af taskerne, så de kan komme med på næste indlæg.....
Jeg har brugt disse serveringbakke-bånd til tasken lavet af comboybukser.



tirsdag den 27. december 2011

Zpagetti - part III

Efter at have hæklet fire sæt grydelapper,
var der stadig masser af den tyrkise zpagetti tilbage.
Inspirationen kom herfra: Designer style handbags (Sherri Haab)
Så slap zpagettien op. Tasken ville blive ret stor,
før jeg synes den havde de rigtige proportioner,
og så er der jo kun en ting at gøre: nemlig at trevle op.
Så blev tasken lidt mindre og er blevet monteret
med fin lille blomst magen til foret og bambushåndtag.
Blomsten er selvfølgelig syet fast med en knap i matchende farve ;-)

mandag den 26. december 2011

Lenes glasugler.

Lene, veninden min, har foræret mig tre glasugler.
Hun har selv lavet dem.
Så nu skal de op at hænge hos mig -
oppe på mit "syværelse", tror jeg.

søndag den 25. december 2011

Aftenens sjoveste gave.

Aftenens sjoveste gave var uden tvivl: en gammel afdanket biblioteksbog med titlen "Elefanten, der fik en lang næse. Bogen er sådan en rigtig 70´er-bog med en historie kombineret med hækleopskrifter, så man selv kan hækle de dyr, der er i bogen.
Jeg fik den af min veninde Lene, og jeg har fundet et par favoritter, som jeg bare må hækle!! Godt fund!!
Torkild Abe med dyrepasserens nøgle. Dyrepasseren hedder iøvrigt Mumleberg og han har sovet over sig.
Skildpadden Skjold er det ældste og dermed også det klogeste dyr i ZOO. Ham bliver jeg vist nødt til at hækle. Måske som en gave - jeg kender i hvert fald en 10-årig pige, som er vild med skildpadder.
Bjørnen Brumme er ved at rengøre sin grotte. Han er klart en af farvoritterne.
Pygmæ-elefanten kommer helt fra Mambasa og har lært at trylle af en medicinmand. Han kan trylle snabler korte og lange og trylle børn i søvn. Er han ikke bare sød?
Nogle af dyrene er ret store, så måske er det ikke nok at dykke med i posen med restegarn. Min mor har heldigvis mange flere garnrester end mig, så hun har lovet at jeg godt må dykke ned i den.....