Til gengæld har jeg erhvervet mig denne skønne bog:
mandag den 26. januar 2015
Ny inspiration.
Så har jeg ikke mere garn til det karrygule tæppe. Det gør det ekstra nødvendigt at komme på garnindkøb hos garnudsalg på fredag.
torsdag den 22. januar 2015
Ikea-skamler i skolen.
I håndværk & design arbejder vi med decoupage og syning. I mandags bestod eleverne "den store Ikea-eksamen". De skulle samle en skammel - Oddvar - fra Ikea. Nogle mente, at Ikea havde lavet fejl i samlevejledningerne......men med lidt hjælp fik alle samlet skamlerne. I går kunne vi så gå i gang med at male og lave decoupage.
Ideen har jeg fåer fra Mette Jørgensen med bloggen Bæredygtigt design (den findes på min blogliste).
Mange valgte at lave decoupage med Anders And blade og de fleste faldt for den blå maling, som kan ses nederst til venstre.
Når vi er færdige med at male, og dekokrerer, skal der syes hynder til skamlen.
mandag den 12. januar 2015
Sjov med kork.
Dagen i dag har budt på lidt sjov med korkpropper. Der er brugt korkpropper - selvfølgelig - limpistol, øksner, uld, knapper, perler, knappenåle, rulleøjne, snor og masser af fantasi.
søndag den 11. januar 2015
søndag den 4. januar 2015
Ferielæsning.
Der har været masser af tid til at læse i denne juleferie. For første gang er det lykkedes mig at læse en bog færdig på e-reolen.....ja faktisk hele 4! Hva' siger I så?
Hvis I lover ikke at sige det til nogen, så vil jeg godt indrømme, at jeg i lang tid har været irriteret over, at ipad-skærmen hele tiden drejede sig, når jeg skiftede stilling. Jeg læser nemlig ofte i sengen, men så var, at mit kvikke hoved kom i tanke om, at man jo kan låse skærmen, så den ikke roterer....se, det er smart! Og så kan man forstørre teksten, så man helt kan undvære brillerne. Så var alle forhindringer ligesom ryddet af vejen.....
E-reolen findes som en app, og man låner via sit cpr.nr og bibliotekskode. I mit tilfælde den samme, som jeg bruger, når jeg går på biblioteket i Nørresundby/Aalborg. At bruge e-reolen kan især anbefales, hvis man er for doven til at gå ned på biblioteket.....
I hvert fald har jeg været godt underholdt at disse bøger, som alle har handlet om kvinder og mænds forhold til hinanden og hvad dertil hører.....og så har de alle haft et glimt i øjet, så jeg har fået motioneret lattermusklerne - benmusklerne blev jo skånet for gåturen til biblioteket.
Grydelapper igen igen.
Syr grydelapper her på den sidste feriedag ;-) en lille stak blev det til.....
søndag den 28. december 2014
Fjernsynsstrik.
Jeg har gang i et større strikkeprojekt - nemlig et tæppe. Garnet er en italiensk tweed købt hos www.garnudsalg.dk for temmelig lang tid siden.....
Der har været flere forsøg på at komme i gang med noget, men jeg fandt bare aldrig det helt rigtige. Jeg havde heller ingen plan, da jer købte garnet. Jeg synes bare, det var flot....
Men nu er jeg gået i gang med et tæppe. Mønsteret er så nemt, at jeg kan se fjernsyn samtidig med....langs kanterne for neden og for oven er 8 p med ret, langs siderne er der 8 ret masker. På den måde bliver der en "ramme" hele vejen rundt om tæppet. Mønsteret fremkommer ved at strikke:
1. p: ret.
2. p: 1 ret, 1 vrang, gentag pinden ud
Gentag disse 2 pinde.
Man kan jo selv bestemme, hvor stort tæppet skal være. Jeg strikker på p nr 4 og har slået 339 masker op. Mit tæppe bliver ret stort.....og så har jeg vist strikketøj i et stykke tid ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)








