Jeg glæder mig til fredag....

Jeg glæder mig til fredag, for da får vi efterårsferie. Jeg glæder mig fordi, jeg håber, jeg får tid til 

• at sy en barselsgave.
• strikke Sarahs halstørklæde færdigt.
• sy en taske til Carl Eriks yngste barnebarn.
• købe stof til en ny kjole, jeg har i hovedet. 
• sy den lilla kjole færdig.
• besøge min mor og niecerne og nevø, som er hos Bedste.
• komme i gang med et lille broderi fra Fru Zippe.

Men først skal jeg jo på arbejde tre dage endnu, i strikkeklub og sammen med Anne Mette i genbrugsbutikken i Storvorde. Den har jeg nemlig hørt meget godt om, og jeg har endnu ikke været der. Og det kan vi jo ikke have, vel?

Maries hule.

Søndag og nattøjsdag hænger uløseligt sammen sådan en søndag, hvor man bare er hjemme og skal ingenting. Når man så render rundt i nattøj, kan man jo lige lave en hule. "Husk nu bare at rydde op efter dig", siger vi til hende. "Ja ja", svarer hun og kravler ind i hulen, som er bygget af fire spisebordsstole og alle Bedstes patchworktæpper. Bedste siger, vi bare skal lade hende bygge huler og rode lidt.........for det varer sikkert ikke længe, inden hun ikke længere gider at bygge huler.

Ledningen afslører, at der en en computer i hulen. Der er helt stille, og vi har kun set hende, når hun har været ude for at spise og gå på toilet. Hyggeligt ;-) 

Det første halstørklæde.

Så er efterårets første halstørklæde færdigt.

Det er strikket i "havskumsmønster" og kan nå tre gange rundt om halsen.

Efterårets andet halstørklæde er allerede på pindene.

Det er til Sarah og bliver strikket i den blødeste merinould -

i yndlingsfarven sort i dobbelt perlestrik.



Hvad er det nu lige med de knapper?

I går i håndarbejde sket der noget forunderligt.....

Der var helt stille - i meget lang tid.....

Kassen med knapper stod på bordet og pludselig var drengene i gang med en leg.

Det var jo egentlig ikke det, de skulle.....

men de havde gang i en leg, hvor knapperne var juveler.

Knapperne var derfor delt op i flere forskellige slags juveler.....

Der var stor forskel på juvelernes værdi,

så gik de rundt og stjal dem fra hinanden,

nogle havde vagter til at passe på knapperne,

mens de selv gik på jagt efter nye i kasssen.

Selvom jeg også roder rundt i mine knapper for at finde den helt rigtige knap, undrer jeg mig alligevel over, hvad det er man/vi/jeg finder så fascinerende ved knapper. Jeg har hørt flere fortælle, at de - især da de var børn - synes, det var sjovt at komme hjem til bedste/farmor/mormor og lege med hendes knapper. Engang sad en af mine elever (en pige med ADHD) og talte de lyserøde knapper. I 1 1/2 time sad hun helt stille og talte, lavede 10´er bunker, så hun til sidst havde fundet ud af, at der i kassen med knapper var 326 af de lyserøde knapper. Sjældent havde vi set hende så koncentreret og stille i så lang tid.....

Så pyt med, at drengene ikke fik lavet det, de de skulle. De havde en god håndarbejdstime, og det er jo også et af succeskriterierne.....

Retro-strik.

Min veninde Jane har været på biblioteket.

Der har hun lånt en strikkebog fra 60´erne.

Og se lige her - det er da fantastisk, så moderne den er!!

Modellen er en "Aalborgtrøje" og er en rekonstruktion

af en mandstrøje fra Nationalmuseet.

I bogen er den strikket op i mørkeblå og råhvidt.

Jeg er sikker på, at den også vil være smart i mange andre farvekombinationer.

Jeg synes, den burde pryde vinduerne i byens strikkebutikker!!

Herhjemme tror jeg, at det bliver et af vinterens strikketøjer ;-)

(Hedder det nu også strikketøjer i flertal?

Ja det gør det, selvom jeg synes, det lyder underligt.)

Sommerens sidste?

Er det mon sommerens sidste sommerfugl?



Hæklet LP.

I går gik min musiktossede, rummelige, hjertevarme og fantastiske kollega Carl Erik på efterløn. I gennem mine år på skolen, er han den person, jeg har arbejdet sammen med i længst tid - og jeg har aldrig kedet mig i hans selskab ;-) Derfor skulle dagen i går også være festlig og det blev den! Med masser af sang, musik, taler, gaver og en lille smule tårer. Vigtigst af alt, tror jeg, at hovedpersonen havde en uforglemmelig dag ;-)
Mit lille ydmyge bidrag til gavebordet var en hæklet pude forestillende en LP.

Med hjælp fra Kirsten - en af pigerne fra sykursus - var det muligt at få LP´en "udgivet" i Carl Eriks navn. For at få det hvide til at forsvinde, var det nødvendigt med lidt vand.

LP´ens bagside er dog ikke hæklet men syet i sort hørstof og rød lynlås. For at få LP´en til at fremstå med riller, har jeg hæklet fastmasker ovenpå de fastmasker, jeg hæklede for at lave selve LP´en.

Indpakket i cellofan og et kort med noder formet som hjerter ....... så er puden klar til aflevering.