Feriedage hos Bedste.

En af de bedste ting ved at komme hjem til Bedste er:

en frisk gåtur ved Vadum Strand sammen med Bedste,

faster Helle og Bjarne. Selvom vi burde være rutineret,

glemte vi at få en pose med alle hulstenene.

 Så vi slæbte kun hjem, hvad vi kunne have i lommerne ;-)

Pude, strik og vinterferie.

"Den brølende kronhjort" skal have selskab af en fasan! Og bagefter skal de begge sendes til Sønderjylland. Der bor nemlig en forhenværende ( jeg tør ikke skrive gammel - hun er nemlig yngre end mig) klassekammerat, som har lagt billet ind på begge puder.

 Jeg har haft lidt problemer med, hvordan puden skulle se ud, da jeg ikke havde så meget af det grønne stof tilbage og slet ikke noget af det brune fløjl. Jeg havde ellers købt noget brunt fløjl i "Stof og stil" i sidste uge, men det passede slet ikke sammen med det brune fløjl på kronhjortepuden. Og efter et smut i "Stof 2000" har jeg fundet ud af, at brunt ikke  bare er brunt - overhovedet ikke. Så nu tjekker jeg lige et par udenbys stofbutikker, når jeg nu alligevel skal afsted ;-) 

For mig er der meget historie i de to puder; jeg syr puderne og de kommer til at stå i sofaen hos Lillian, jeg kender fra min barndom/ungdom. I mange år gik vi på hver vores skole, men kendte hinanden, fordi vore fædre var medlem af den samme jagtforening, hvor vi nogle gange var med - nemlig om sommeren, når der var lerdueskydning. Der blev skudt ud over fjorden, og når mændene - senere kom en enkelt kvindelig jæger til - var færdige med at skyde, blev vi unger sendt afsted for at finde lerduer, der ikke var blevet ramt eller gået i stykker, når de ramte jorden. Om aftenen spiste de voksne smørrebrød fra kroen og vi fik pølser og brød. Først i 10. klasse kom vi til at gå i skole sammen. 
Jeg ved ikke, hvem der har broderet kronhjorten, men fasanerne er broderet af min mor. Jeg kan da også huske, at broderiet har hængt i mit barndomshjem, men for rigtig længe siden. Heldigvis var broderiet ikke blevet smidt ud, men gemt, så det nu får nyt liv og forhåbentlig bliver til glæde i Sønderjylland.
Ud over at puden med fasanerne skal syes færdig, er jeg også ved at strikke modeller til 4. kl. Der kommer fotos senere på ugen. Og så har vi jo vinterferie!! Ingen madpakke og vækkeur, der ringer 05.45 - det skal nydes!!



Buttede ugler.

Var forbi "Stof og stil" og faldt for denne ugle, selvfølgelig ;-)

Jeg fik lavet en håndfuld.

Jeg har ændret lidt på designet. Jeg har brugt knapper til pupiller, ligesom jeg har applikeret øjnene på, da jeg var bange for, at det ikke var nok at stryge dem på med vlixofix. Derfor blev jeg også nødt til at lukke/afslutte den i bunden. De brune ugler er syet af stof, jeg har fået foræret - da jeg viste uglerne frem på arbejde, var der sågar en af mine kollegaer, der havde haft gardiner i stof magen til det brune.... dengang tilbage i 70´erne.

Flere skoleugler - part III.

Så er næsten alle færdige. Her er fotos af de puder, som blev færdige i fredags ;-)

To pragteksemplarer - Oliver og Nikolaj.

 Viktor R - vist en gave til en, som elsker ugler og karrygult - perfekt match.

 Mikkels flotte blå ugle.

Efter ferien skal 4. klasse i gang med at strikke - endda på opfordring! Og ifølge aftale med en af drengene. Det glæder jeg mig meget til.

Det er ikke kun i 4. klasse, de bliver færdige med deres ting - også på "Det kreative værksted" bliver eleverne færdige. De har arbejdet med tasker og er nu begyndt på at sy puder i alle mulige faconer, størrelser og farver. Nogle har selv ideer til hvordan, deres pude skal se ud, mens andre er ude at finde inspiration, bl. a. på internettet.

To færdige, flotte og farverige mobilpunge.

To elever igang med at designe deres runde patchworkpude.



Aben Torkild.

Jeg har tidligere skrevet om "Elefanten der fik en l-a-n-g næse". Jeg har nu mødt et par stykker, som selv har haft nogle af de hæklede dyr. Og i dag var aben Torkild at finde på Hou Skole, han er nemlig sovebamse hjemme hos Mia, min kollega Anne Mettes datter.

Det er mormor, der har hæklet. Han er ikke helt magen til aben i bogen, men der er vist ingen tvivl om, hvorfra hun har fået inspirationen. Udover at han er hæklet i en anden farve, har han en fin hat på. Jeg siger mange tak for lån af Torkild til Mia og Anne Mette ;-)



Nogen har været på spil.

Der har været nogen på spil.....

Jeg ved ikke, hvem det er.....

Men på mit skab sidder nu denne fine ugle ;-)

Skildpadden Skjold - nu fuld monteret.

Som lovet i går, kommer her billeder af Skjold.

Han er samlet med en hæklet blonde.

Jeg er næsten lidt ked af, at jeg skal af med ham.

På lørdag flytter Skjold hjemmefra.

Han skal bo hos Katrine, så jeg kan heldigvis se ham,

når jeg drikker kaffe med Katrines mor ;-)

Så kære Katrine -

lov mig, at du passer godt på ham,

så han ikke ender sådan her:

Jeg er nu ret sikker på, at Skjold får det godt hos Katrine, så billedet var mest
for at vise, hvordan han ser ud fra neden ;-)

Det gode ved Skjold er, at han er hæklet af garnrester fra min mors "garnlager". Jeg har lovet mine niecer at hækle pygmæelefanten fra Mombasa og aben Torkild fra samme bog (Elefanten der fik en

l-a-n-g næse), som Skjold stammer fra. Men jeg har vist noget jeg skal have gjort færdig først..... Har I det også nogle gange sådan?