Noget om gode naboer.

Det er dejligt med gode naboer; de kan "bruges": 

• når man troede, man havde en dåse flåede tomater i skabet, og så ikke har det.....
• når jeg synes, vi trænger til at komme på genbrugspladsen med alt det, der har hobet sig op i skuret.....
• til at drikke kaffe sammen med.....
• til at grille sammen med.....
• til at gå i byen med.....
• og en masse andre hyggelig ting.....

Men en af mine naboer, Jane, har også flettet og syet min taske  færdig. Sammen med nogle andre "piger" har vi en strikkeklub, hvor vi skulle prøve at lave flettede tasker. Jeg lagde hårdt ud, og begyndte på en mellemstor taske i mønsterpapir, selvfølgelig! Jeg samlede ellers genbrugsmaterialer -især kaffeposer  - ind i stor stil, for det kunne da kun blive noget, jeg ville give mig i kast med!! Men nej!! Papirslapperne blev klippet/skåret ud, nogle blev tapet ind og jeg fik flettet et par ringe, men så skete der heller ikke mere.
I mellemtiden var Jane blevet ret bidt af at flette og hun kom endda til at undervise i fletningens kunst på aftensskole. Så i lørdags fik jeg den færdige taske retur - endda med lynlås! Jeg overvejer at sy foer til den og lave skulderremme, da den næsten er for stor til at bruge som clutch.

Jane fik også alle kaffeposerne, jeg havde fået skrabt til mig.....
Hun må selvfølgelig bruge tasken som demonstrationsmodel, når hun også til næste år skal undervise på aftensskole....



Om at tage tilløb.

Den stadionære computer har fået nyt opholdssted - nemlig på Maries værelse. Det betyder, at jeg kan få "syværelse" på reposen. Jubii.....
Det bliver SÅ godt, men det kræver lidt rengøring, lidt oprydning - evt. sortering med efterfølgende udsmidning. Og så skal der jo også være lidt hyggeligt og ose af kreativitet. Jeg tror, det bedste bliver, at jeg ikke behøver at rydde op/pakke sammen, når vi skal spise, lave lektier, spille spil eller andre aktiviteter ved spisebordet.....

Jeg brugte noget af søndagen med at få et overblik over, hvad jeg har liggende i mine små træreoler.

Her er det skuffen med de blå knapper, der får tre blå knapper limet på i bedste Shane Brox stil. 

 Så nu behøver jeg ikke kigge i alle skufferne, inden jeg finder de rigtige.... smart, ikke?



Her er det skuffen med knapperne af ubestemmelig farve.

Skuffen med lædersnor.

Skuffen med de store knapper.

Skuffen med metalknapper.





Stilheden efter stormen.

Alt var jo kørt i stilling i går, der var bare det ved det, at USB-nøglen var i Hou.

Men i dag har vi både USB-nøgle og tid.

Stormen var mandag morgen det store samtaleemne.

Vi havde læst på DMI, at vandstanden i Limfjorden var 1 - 1,5 meter

over det normale og  først forventes at være normal i løbet af tirsdag.

Derfor måtte vi en tur til stranden, for at se på vandstanden der.

(Til orientering ligger Hou helt ude ved Kattegat ca. 8 km nord for

Limfjordens udmunding og Hals).

Her plejer man at kunne gå, men sådan var det ikke i går.

Her plejer at være en 20 meter bred sandstrand.

I går var der knap plads til, at vi kunne gå gåsegang på stranden.

Vender man blikket mod syd, kan man se indsejlingen til Hou.

Der plejer at være meget mere at se af molen.

Det kan være svært at forestille sig en rasende storm,

når man en stille mandag, står og kigger ud over denne smukke horisont.

Glemsomhed eller almindelig forvirring???

Nu havde jeg ellers samlet billeder sammen fra den forløbne uge og lagt dem på USB-nøglen. Og hvad sker der så? Konen glemmer sin USB-nøgle i Hou, hvor den sidder i en computer......
Forhåbentlig sker der noget i morgen.....

Hva´ har du gang i?

Egentlig har jeg gang i en frygtelig masse ting; oprydning er næsten altid på programmet. Jeg har længe ønsket mig et "syværelse", men det er lidt svært i vores lille hus....
Men jeg har en plan. Vi rykker om på tingene, så jeg kan få et lille domaine oppe på reposen. Så kan de andre også bedre høre, hvad de siger i fjernsynet. Jeg får nemlig nogen gange forbud mod at sy i stuen især om aftenen. Så det er planen; jeg får syværelse og de andre får ørenlyd. En win win situation;-)

Når ældstedatteren spørger moderen, om hun ikke vil strikke en trøje til hende, smider moderen næsten alt, hvad hun har i hænderne. En helt almindelig trøje i rustrød uden dikkedarer i glatstrik med bred rib. Udgangspunktet er trøjen fra "Forbrydelsen", som jeg strikkede fire af, bl.a. en til en tidligere kollega, som skulle  bruge den i et nummer i Hals-revyen, som det år havde titlen "Fortrydelsen".

Nyt strikketøj.

Jeg går aldrig tør for strikketøj....

I skuffen ligger garn til nye trøjer....

Så jeg gik i gang med en trøje fra Annette Danielsens bog

STRIK NATURLIGVIS.

Annette arbejder sammen med strikkeguruen over dem alle,

nemlig Marianne Isager.

Dette garn er købt i Mariannes butik i Blokhus.

Egentlig var det tænkt til en anden model,

men jeg kan bedre lide denne

Jeg har garn i skuffen til denne model -

bare i koksgrå.

Den første trøje, jeg strikkede fra bogen af AD var

til Helle. Hun kom til at vente på den i lidt lang tid ;-)

Tit køber jeg garnet på

Henrichsens Uldspinderi i Skive.

Det er der Marianne får farvet og spundet sit garn.

Hvis du giver dig i kast med at strikke fra STRIK NATURLIGVIS

er det en godt ide, at tjekke den tilhørende hjemmeside,

 da der kan være rettelser til opskrifterne.

PS. Jeg har hørt, at strikning skulle være sundt! Når man sidder og strikker, har man ikke tid til at stikke fingerne i slikskålen eller kagedåsen. De andre tømmer nemlig fadet, inden du får set dig om.

Et eksperiment.

For et godt stykke tid siden, havde jeg set - sikkert på en blog - at man kunne lave skåle af lp´er. Det så ud som en sjov ide, så jagten gik ind på gamle lp´er. For dem i reolen kunne/ville/måtte jeg jo ikke bruge.
Da jeg sidst var på turne rundt i genbrugsbutikkerne, fandt jeg to lp´er. De var godt nok tykke, det tror jeg, siger lidt om alderen på dem? I dag skulle det så afprøves, om det kunne lade sig gøre.
De skulle smeltes over en skål, så jeg fandt en glasskål og smurte et tyndt lag madolie på, tændte ovnen på 150 gr og satte glasskål med lp ind i ovnen. Lp´en smeltede hurtigt, og rillerne på pladen var forsvundet/boblet op allerede efter 10 minutter - ergo er 150 gr for meget. Desuden havde jeg ikke været præcis nok, så den var smeltet skævt. Så første forsøg må betragtes som en "ommer".

Jeg skruede varmen ned til 100 gr og forsøgte igen. Det blev straks bedre. Det tager ca. 10 min at smelte lp´en, men det er en god ide, at holde øje med, hvornår det sker. Hermed har vi fået en ny frugtskål, skål til nødder og juleguf, eller??



Netop kommet ud af ovnen og til afkøling på terrassen.



Synes den er blevet ganske flot.