søndag den 13. november 2011

Demonstrationsmodeller

4. klasse skal sy nøglesnore og det kræver et par demonstrationsmodeller. Ideen så jeg i Patchwork-foreningens medlemsblad hjemme hos min mor i efterårsferien.

4 nøglesnore til inspiration.
Der er masser af lærdom/udfordring:
- at klippe lige og præcist.
- at stryge.
- at sy på maskine.
- at lave knaphul.
Marie vil gerne have den
stribede, når de er færdige med
at være demonstrationsmodeller.








Der var selvfølgelig også 
en med ugler ;-)

Endelig...

Nogle gange er det ret imponerende,
hvor lang tid det kan tage at montere et strikketøj!
Især hvis der er noget, der ikke er helt som det skal være eller ikke helt passer!
Men i går skulle det være!
Det der drillede var, at overdelen ikke passede til underdelen.
Der var stor forskel på str. S/M og L/XL - nemlig 32 cm.
Overdelen var uden facon, da den jo er lavet af firkanter.
Men efter at den har ligget i kurven - klar til montering i laaang tid -
tog jeg mig sammen og fik trevlet op, rettet til og syet sammen igen.
SÅDAN!

lørdag den 12. november 2011

Hvad der lå i gemmerne.

Det har været en travl uge, så symaskinen har stået og samlet støv, ligesom der heller ikke har været gang i andre kreativiter, dog blev det til et enkelt hæklet armbånd i mandags, da jeg var i strikkeklub.
Det var jo egentlig ikke det, jeg ville fortælle, men derimod vise, hvad jeg fandt i gemmerne - eller  måske snarere "glemmerne", da jeg gav mig til at tænke over, i hvor mange udgaver uglerne kan fremstå.

Uglebroche købt på Portobello Road
sammen med Anne Mette.






Uglehalskæde med forstørrelsesglas.
Den var en af de første ugler,
jeg købte. Den er lokal og købt i
Pigekammeret i Nørresundby.

Denne kæde var vist et impulskøb!
I hvert fald bliver den ikke brugt
så meget. Generelt køber jeg ikke ugler,
bare fordi det er ugler.
Jeg kan bedst lide dem, man sådan
tilfældig falder over.


Anne Mette tog sammen med sin
familie til London kort tid efter,
at vi havde været på "tøsetur" dertil.
Hun havde disse bogmærker med
hjem til mig.



Bogmærke i brug.

Jeg har fundet (fået) ham!

I går fik jeg så ham, jeg har gået og ledt efter...
Fløjlsdrengen altså...
Han er lille og jeg har set ham i en større udgave, så jeg kigger lidt endnu...
Jeg har hørt, at han også findes i en blå udgave, den kunne også være interessant...


onsdag den 9. november 2011

Et nyt univers.

I går blev mit univers udvidet. Min tidligere kollega, Hanne, har lavet en blog. Den skal jeg helt klart følge med i ;-) for hun er et af de mest kreative mennesker, jeg kender. Vi har haft mange snakke om alt det kreative, vi gik og lavede, så det er rigtig dejligt igen at kunne få lov til at følge med i, hvad hun laver af spændende ting. Hendes blog hedder http://www.hannerimmensuniversconebane.blogspot.dk/. Tjek den ud!
Det var Hanne, der gav mig ideen med moccakopperne. Kopperne var en del af bordmiljøet til Sarahs konfirmation i foråret.

søndag den 6. november 2011

Juleuglekugler, små ugler og en guldugle.

Nåede lige en hurtig bytur i fredags sammen med Sarah. En af de sjovere butikker i Aalborg, Mandrup-Poulsen Tapeter, er flyttet om på Boulevarden, så jeg måtte lige ind og kigge....

Det er nu ikke tapeterne jeg skal ind og kigge på, men alle de sjove, skægge og skæve ting de har, og så selvfølgelig, om de har nogle nye ugler....
Og det havde de....
Så jeg kom hjem med tre nye til samlingen.
Må jeg præsentere: to nye juleuglekugler.
Må jeg præsentere: en guldugle til skoletasken.
Sidste år fandt jeg disse 3 ugler.
Jeg lover, de ikke kommer op at hænge, før det bliver december.
Jeg har disse fire ugler, som jeg tror, er tænkt som smykkevedhæng.
Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg vil bruge dem, så indtil videre
har i plads i kagedåsen med små ugler og andet godt.

lørdag den 5. november 2011

Konference-guf.

Onsdag og torsdag var jeg til konference i Viborg. Temaet var "Mellemtrinnet læser" og der var foredrag, oplæg og workshops i lange baner. Med mig hjem fik jeg bl.a disse tre bøger, som er vidt forskellige; de to af dem er billedbøger og den tredje er en undervisningsbog. Det var spændende og interessant at møde de tre forfattere, og hver især havde de meget at byde på ;-)