Plads til fortrydelse...

Sidst på eftermiddagen...
Skal jeg i gang, skal det vist være nu...
Måske skal jeg kigge i dyngerne...
Måske er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg vil lave...
Et dyk i dyngerne, ændrer planen...
Jeg vil alligevel ikke bruge broderiet med dråberne sammen med det brune og tyrkise fløjl...
I stedet vil jeg forsøge at lave denne taske...

Jeg har fundet tasken i en af bøgerne om gummi, tasker og genbrug af Britt Jørgensen...
Tasken skal bare laves i stof og med et af de gamle broderier...
Så jeg har nu tegnet et mønster på en taske, der ligner...
Der skal være en indvendig lomme, som lynes udenpå på bagsiden...
Tasken/klappen skal lukkes med en magnetlås...
Jeg vil bruge sort og grå hørstof, resterne af stoffet med karrygult, gråt og sort mønster...
Det passer nemlig til resterne af en broderet klokkestreng med en gul rose på...
Jeg har nu fået syet klappen...

Eksklusive armbånd.

Det er dejligt, at have strikkeklub, der kan holde en i gang. Og det er Rikke fantastisk til. Hun ville nemlig gerne have nogle armbånd, hvor jeg brugte resterne af hendes Liberty-stof. Indtil videre er det blevet til disse seks armbånd hæklet af en rest silkegarn og med marmorknapper. Jeg har silkegarn til et eller to mere. mens der er stadig masser af stofrester og flere knapper.



Hæklede armbånd med Liberty-stof og marmorknapper - forfra og bagfra.

Vi burde egentlig holde en slags jubilæumsfest i strikkeklubben, da det er i år er tyve år siden, vi mødtes første gang. Det var, mens vi gik på seminariet. Dengang som nu, mødes vi kl. 18.30 og spiser sammen. Mens vi var fattige studerende, gav vi alle et økonomisk bidrag til maden, det gør vi ikke længere. En overgang var der næsten altid en eller to af os, der havde en baby med - det er der heller ikke længere. Til at begynde med var vi seks, nu er vi kun fire, men hvor er det altså hyggeligt, at vi stadig mødes og får vendt verdenssituationen! Det med strikkeklub skal ikke tages så bogstaveligt, der er som regel en eller to af os, der har det med, men det er ikke altid det kommer op af posen.......

Bliv set i mørke!

For 10.ende år i træk uddeler Trygfonden reflekser til skoler og børnehaver. Jeg har sikret mig et eksemplar af uglen! Den har fået følgeskab af en sød abe, som egentlig også er ret uimodståelig.

Hvad skal weekenden bruges til?

Tja, ud over huslige fornøjelser som vasketøj, rengøring og forberedelse, så har jeg også tænkt mig at tage til Kreativ Messe i Aalborg Kongres og Kultur Center. Det er dejligt, at man ikke skal køre helt til Viborg, ja ikke fordi der er noget i vejen med Viborg, men det er altså nemmere bare at krydse broen og så være fremme på 5 minutter.

Ellers vil jeg jo gerne i gang med at sy tasker af nogle af de gamle broderier, jeg har fundet i løbet af sommeren.

Måske er det dette broderi og retrofløjlen, som skal være med i første forsøg på at lave en taske, som ikke bare er et indkøbsnet.

Jeg har nogle gamle taskebøger fra sidst i 80´erne og først i 90´erne. Layoutet er ikke så moderne, men man kan nu sagten inspireres alligevel, og så er der jo også gode staldtips deri.

De tyrkise.

Karens søster Helle vil gerne have en mobilpung i sort skind med tyrkis, så det skal hun få. Jeg lavede fem, hun skal jo have lidt at vælge imellem.

Selvom den tyrkise farve er i dem alle, er de jo meget forskellige. Er spændt på, hvilken en hun vælger.

De er syet i to forskellige kvaliteter af skind; de to øverste har et ruskindsligende look, mens de nederste tre, er syet i skind, som er hel sort.

Verdens kedeligste arbejde.

Næst efter montering af hæklet/strikket tunika, der skal laves om, er reparation af tøj, verdens kedeligste job! Men med terrassedøren på vid gab, er det lige til at holde til. Sikke et vejr..... Helt fantastisk!

Ja, det er jo egentlig ikke fordi, det tager så lang tid. Men nu kan bukserne i hvert fald bruges igen.

Og så var der Sarahs cardigan. Der var mange små huller i ærme- og sidesømmen, men det er der ikke mere. Dejligt ;-)

Flyttedag på arbejde.

Jeg har fået "walk-in-closet" på mit arbejde....

Lige uden for håndarbejdslokalet er der en lille mellemgang, der har pedellen lavet depotrum til alle mine håndarbejdsting. SKØØØNT, for så er jeg fri for at bære det frem og tilbage. Jeg vil gerne have væggen malet hvid. Og så bagefter "tapetsere" håndarbejdsideer på - i hvert fald på et udsnit af væggen, nærmest som et maleri.

Knapper i stakkevis.

De røde kasser er ikke helt på plads endnu, men de er egentlig heller ikke så praktiske i et skab med stor afstand mellem hylderne. Der er alt for meget ubenyttet plads, så jeg ønsker mig noget, der minder om brevbakker. Jeg må finde den optimale løsning!