fredag den 25. marts 2016

Om at fortryde.....

Et af mine første indlæg på bloggen handlede om disse puder:
De er syet af gamle broderier og to gamle duge, som mine forældre fik i bryllupsgave i 1967. Her på de sidste er jeg begyndt at fortryde, at jeg har brugt dem - især den mørkerøde. Puderne er skiftet ud med cowboypuder, men de 4 pudebetræk ligger dog i skuffen og venter på bedre tider - jeg kan ikke nænne at smide dem ud - nok mest fordi de er syet af nogle helt bestemte duge.....
Den mørkerøde dug er der ikke meget tilbage af, men i dag har jeg reddet den lyserøde dug med margueritterne.
Heldigvis passer den stadig til spisebordet - selv med en plade i ;-)
Jeg har endnu en dug med margueritter, den er karrygul og ikke helt så lang. Tror vist, jeg købte den i en genbrugsforretning, fordi den er "i familie med" den lyserøde.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar