søndag den 30. december 2012

Kjole endnu en gang...

Ja, den blev altså færdig inden jul og har da også været flittig brugt allerede......
Den - en af de kjoler jeg har syet på sykursus - kan ses lige nedenunder:
Jeg er rigtig glad for kjolens snit, så jeg har været udenbys (Hammerum) for at købe stof til en mere, men i en lysere udgave; nemlig grå.

onsdag den 26. december 2012

Vigtig rettelse - eller se, hvad min mor har lavet ;-)

Jeg har lige fået en meget vigtig SMS fra min kære mor: hun har selv lavet kageopsatsen fra i går! Og det skal hun selvfølgelig krediteres for ;-) (men måske er hun blevet inspireret af noget, hun har set i Forglem mig ej?)
Måske kan jeg få lokket ud af hende, hvilken lim hun har brugt? Jeg tror nemlig, jeg vil overbevise tøserne på mit valgfag om, at en kageopsats kan transformeres til en smykkeopsats!

tirsdag den 25. december 2012

Et lille udplug.

Hvor er det herligt med sådan en stille juledag, hvor man absolut ingenting skal. Kun slappe af, se tv, spille spil, gå en lang tur, måske have gang i strikkepindene eller symaskinen og spise rester af julemiddagen til aftensmad.
Gaverne er pakket ud og vi skal kun have bytte en gave, så der er dømt total "no stress". Mine gaver var en blanding af nyt og gammelt, tøj og brugskunst, praktisk og for sjov og lige noget for mig ;-) I får her et lille udplug af gaverne - ikke fordi de andre ikke var gode, men fordi disse er de sjoveste.
En lille ugle-urtepotte fyldt til randen med knapper:
Et viskestykke med ugler:
Og en kageopsats lavet af gamle tallerkner og vinglas:
Jeg er ret sikker på, at kageopsatsen er købt i Forglem mig ej
på Kærgårdsvej i Rødding/Spøttrup. Her ligger nemlig en genbrugsbutik, hvor
omsætningen udelukkende går til velgørende formål.
 (Så vidt jeg husker er det til rumænske børn.)
Der er åbent den første weekend i måneden og der er mange skønne ting.

mandag den 24. december 2012

Glædelig jul.

Vil bare lige sige glædelig jul til Jer alle.
Og tak for inspiration og søde kommentarer fra I andre ;-)

I får lige et par glimt af juletræet, som mest er pyntet
med hjemmelavet pynt, genbrugslyseholdere samt ugler.


søndag den 23. december 2012

Poncho/trøje til Sarah.

Jeg har strikket et poncho til Sarah. Den er strikket på tværs og designet af Lene Holme Samsøe. Dog er den strikket i noget helt andet garn, end det der oprindeligt var tænkt. Jeg har strikket den i incawool, så nu er jeg spændt på, hvordan der ter sig, når den kommer på.
Den har en lidt sjov facon, som den ligger der på gulvet.
Men på en bøjle ser den helt "normal" ud.

lørdag den 22. december 2012

Pakkespil i strikkeklubben.

I torsdags var der julefrokost i strikkeklubben -
altså den med seminarietøserne.
Vi har altid pakkespil og det går ikke stille for sig!
Vi medbringer hver to gaver og jeg var heldig i år og havde tre med retur ;-)
I år fik jeg den ultimative strikkeklubs-pakkespils-gave, se bare:
Ud over garnnøgle-stearinlyset var der også en pose vinter-the
og en kogebog med italienske retter med hjem i tasken ;-)


onsdag den 19. december 2012

Tilpas grim....

I går vandt jeg dette lille "arrangement"  til julefesten på Hou Skole:
Sådan et lille springvand, som kan stå indenfor på bordet.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det.
Men måske er det så grimt, at det får lov til at blive.....