Med efteråret lige om hjørnet, er der ikke mange blomster og farver tilbage i haven, men der er dog to af mine yndlingsblomster, der stadig blomstre. Den blå skabiose er på det sidste med kun et par enkelte blomster tilbage, mens den rosa høstanemone med de krøllede blade stadig står og ser ud som om, det vil blomstre et godt stykke tid endnu. Det håber jeg i hvert fald ;-)
Og så går jeg iøvrigt og glæder mig til weekenden. Dok#1 holder nemlig kunsthåndværkermarked på Toldbodplads i Aalborg. Det plejer - kan man sige plejer om noget, der kun har været to gange før? - at være helt fantastisk. Det er jeg sikker på, at det også bliver i år.
tirsdag den 30. august 2011
søndag den 28. august 2011
Effektiv skrump.
Kedsomhed kan føre til mange ting. Efter at have "dalret" rundt næsten hele dagen, kunne man = Marie da lige lave en ugle i krympeplast.
Den blev lidt bulet, men min gode veninde Lene, som er pædagog, siger at det måske kan ordnes med en lille svedetur i ovnen. Tænk om en tur i ovnen kunne fjerne mærkelige buler og andre overflædigheder?
lørdag den 27. august 2011
En dynge mindre.
Så blev jeg endelig færdig med dyngen med mobilpunge, de har ligget næsten heler sommerferien, så det er rart at få "det af vejen". De har alle fået ""nye" vinger. Hvis jeg skal sy flere, bliver de også med de "nye" vinger, for de er meget pænere end de "gamle" trekantede.
Sølvmobilpungene er foreløbig de sidste, da jeg er løbet tør for sølvskind. En tur til marked på Portobello Road har vist lange udsigter...... og jeg har endnu ikke fundet sølvjakker i genbrugsbutikkerne. Til gengæld har jeg stadig et guldskind tilbage fra Portobello Road, så måske skulle jeg begynde at angribe det.
onsdag den 24. august 2011
Det hober sig op.
Montering og færdiggørelse af tunika, ufærdige mobilpunge og hæklede armbånd ligger bare og venter på, at det bliver weekend. Jeg har også lidt ideer på venteliste, især kilder det i fingrene for at komme i gang med at lave noget af alle de broderier, jeg har fået.
Iøvrigt ligger der 5 broderier hjemme hos min mor, som hun har støvet op i genbrugsbutikker, vistnok i det nordlige Salling.
Iøvrigt ligger der 5 broderier hjemme hos min mor, som hun har støvet op i genbrugsbutikker, vistnok i det nordlige Salling.
En ting har jeg dog fået skudt igang, nemlig bloggen fra det ene valgfagshold på Hou Skole. I kan følge med i, hvad vi går og laver på http://www.detkreativehjoerne.blogspot.com/. Det er meningen, at eleverne selv skal skrive indlæggene, og at der skal være noget fra hver gang, vi har time. Vi er så heldige, at vores billedkunstkollega, Birgitte, gerne vil være "gæsteblogger". Det bliver så godt ;-)
Nedenuden kan I se, hvordan vores lokale så ud, inden vi fik styr på alle de genbrugsting, vi skal redesigne - vi skal dog også lave noget af nye materialer og nogle af de temaer, vi skal beskæftige os med er: Andy Warhol, tasker, gummi, mosaik og scrapbooking. Et kig i posen med sytråd, gør mig overbevidst om, at det ikke er det, vi kommer til at bruge penge på i maeget lang tid.... Broderiet med hestene tror jeg tilgengæld godt vi kan bruge flere af, da der er nogle hesteglade piger på holdet. Heldigvis fandt jeg jo et, da jeg var på genbrugsturne med Marie og min mor. Et af de fem broderier, som min mor har til mig, er også med heste, så måske har vi heste nok.
Iøvrigt fik vi to store sække med garn og stof foræret af en farmor til en af eleverne, så det hober sig også op på skolen. Men indholdet i sækkene var godt og lige til at putte i skabet.
tirsdag den 23. august 2011
En lille ny.
Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har så meget tid til at sidde ved symaskinen, nu da skoleåret er begyndt efter sommerferien. Det kan også ses på bloggen, at indlægshyppigheden er faldet. Alligevel er der blevet tid til at sy en mobilpung med sort skind og gult stof.
Indrømmet, jeg havde ikke så meget gult stof i skuffen, da jeg ikke bryder mig om den gule farve. Men dette er en bestilling, og egentlig synes jeg, den er flot på trods af farven.
Jeg har heller ingen gule blomster i haven, altså udover mælkebøtter....
Indrømmet, jeg havde ikke så meget gult stof i skuffen, da jeg ikke bryder mig om den gule farve. Men dette er en bestilling, og egentlig synes jeg, den er flot på trods af farven.
Jeg har heller ingen gule blomster i haven, altså udover mælkebøtter....
lørdag den 20. august 2011
Strikket ugle
Forresten har jeg endnu en ugle, som ikke er vist frem, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for.... Opskriften var at finde i Hendes Verden for efterhånden nogle måneder siden, hvor jeg strikkede den af garnrester fra en Marianne Isager-trøje. Dovenskaben vandt sit indpas og jeg brugte knapper som pupiller i stedet for at hækle dem ;-)
fredag den 19. august 2011
Liebhaveri.
Jeg ejer vist ikke meget, man kan kalde liebhaveri, meen..... engang læste jeg i en havebog, at en akantus er liebhaveri for haveejere. Sådan en har jeg og lige nu står den med masser af blomster og ser flot ud. Jeg har fået den som en aflægger af min mor, men tilsyneladende er mulden bedre her i det nordjyske end på Salling... for den har faktisk vokset sig noget større end "moderplanten".
Abonner på:
Opslag (Atom)