søndag den 9. april 2017

Rød buket af genbrugsknapper.

På bagagerumsmarkedet i Skalborg købte jeg lidt knapper - bare til at supplere op med ;-)
Forleden aften fik jeg brugt røde, hvide, gule og metalknapper til endnu en buket af genbrugsknapper. I samlet flok ser de således ud.....


lørdag den 8. april 2017

Sæsonafslutning.

I dag var vi til den sidste omgang syning. Jeg nåede heldigvis at få syet stolpelukning og rettet ærmer til på min denimskjorte.
Hjemme fik jeg overlocket alle sømme, så nu er der kun oplægning, syning af 5 knaphuller samt isyning af knapper tilbage ;-) det burde være en overkommelig opgave.......
Jeg har kigget i krukken med perlemorsknapper og har fundet nogle fine med mønstre. Sæt igang!

søndag den 2. april 2017

Buket af genbrugsknapper.

I går kiggede jeg dybt i æskerne med de blå, lilla, hvide og sølvfarvede knapper. Det kom der denne buket ud af.
Buketten er en fødselsdagsgave til en veninde, hvis yndlingsfarver er blå og lilla.

lørdag den 1. april 2017

tirsdag den 28. marts 2017

Tag med mig på arbejde II.

Dagen i dag har været noget ud over det sædvanlige. Sammen med 4. kl. har jeg nemlig været ude at se med DSB - turen gik til Den gamle By i Århus, hvor vi nærstuderede 70'erne, som vi har arbejdet med i historietimerne.
Sådan en tur bringer mange minder frem om egen barndom - tænk, at man er blevet så gammel, at man er kommet på museum ;-).
Det blev også til et besøg på Plakatmuseet. Også her er der gensyn med mange af de plakater/reklamer, som jeg kan huske fra min barndom og ungdom.


søndag den 26. marts 2017

Tag med mig på arbejde.

At være lærer er jo mange ting.....der forberedes, evalueres, testes, læses, elever bliver trøstet, opmuntret og guidet. Vi skriver nyhedsbreve, remindere, underretninger og tilbagemeldinger. Og helt sikkert også mange andre ting.
Jeg vil dog skrive om nogle af de praktiske forløb, der er blevet tid til i år er:
1. Sofa i 6. kl. - bygget af paller.
Pallerne er blevet malet sorte, betræk til madrasser er syet, der er skruet hjul på og syet puder, så nu har de den fedeste sofa. Eleverne har selvsagt deltaget i arbejdet.

2. Tapning af birkesaft.
6. kl. er også ude at tappe birkesaft. I en af vore dansktimer læste vi en fagtekst om at tappe birkesaft, det måtte vi jo prøve "in real life". Vi tapper på livet løs og skåler for en godt helbred i frisktappet birkesaft. Noget af det skal bruges til bagværk i madkundskab. Vi har også læst skønlitteratur om emnet, nemlig et uddrag af Det lille hus i den store skov af Laura Ingalls Wilders. ( De tappede selvfølgelig ahornsirup, men alligevel.....)
3. Sæbekassebiler. 
Lige nu har jeg en drengehold i håndværk og design. Der laves sæbekassebiler med en del genbrugsmaterialer. Jeg har god hjælp af vores serviceleder, som er en rigtig handymand. 
Der er brugt hjul fra en trækvogn og en klapvogn. Da vi ikke kunne skaffe nok genbrugshjul, har vi også brugt nye hjul.
Mine gamle spisebordstole er også blevet genbrugt.
Nu med lækkert læderbetræk, som vi har fået foræret af en forældre, der har arbejdet hos en møbelpolstrer.
Der snakkes om forskellige løsningsmuligheder.....
Forrige gang kom der hjul på den første bil, og den skulle selvfølgelig prøvekøres......vi har vilde planer, bl.a en event på parkeringspladsen ved Brugsen i Hou, ligesom vi også vil bringe varer ud en torsdag eftermiddag. Der er planer om gps-løb.....men hører I alt sammen nærmere om.










søndag den 19. marts 2017

Undrer I jer?

Jeg tror, at familie og venner nogle gange undrer sig over, hvad i alverden konen skal med alle de knapper.....
Jeg synes jo, de er smukke. En del af den har jeg til at stå i henkogningsglas og er derfor ret dekorative. Men i dag har jeg faktisk brugt nogle af knapperne til at lave påskeæg af.
Dette er bare et lille udpluk af min knappesamling.....
Æggene er hængt på grene i mine Søholmvaser. Indrømmet....jeg har mange knapper, men når man er ude i sådan et knappeprojekt som at lave påskeæg, så har man brug for mange. De skal passe sammen i farve og facon. De skulle jo gerne ligne æg ;-)!