lørdag den 27. februar 2016

Ny nederdel på vej.

Der er ny nederdel i sigte.....
Den skal bare lige lægges op, men det har jeg brug for hjælp til. Hjælpen er heldigvis lige i nærheden - mon ikke jeg kan fange Jane (god veninde og nabo) i løbet af formiddagen. Vi går bl.a til syning sammen og hjælper ofte hinanden med håndarbejdsmæssige udfordringer. Eller bare almindelige oplægninger, som jo skal måles fra gulvet og op, således at oplægningskanten er lige langt fra gulvet uanset, fra hvilken vinkel din nederdel/kjole/bukser bliver set på.
Når oplægningen er klaret, tror jeg, den skal pyntes med en  applikation, som naturligvis indeholder knapper.......


fredag den 26. februar 2016

Noget om knapper (endnu en gang.....)

En tøsetur til Aarhus indeholder næsten altid også et smut forbi Brugtvareterminalen i Viby. Jeg leder stadig efter en større bordlampe med blå glasur fra Søholm, knivbukke og en champagnepisker. Det var der desværre ikke skyggen af i går - til gengæld var der denne lille trææske, som kun kostede 50 kr (med indhold).
I æsken var der rester af (ildelugtende) broderigarn, det røg straks i skraldespanden. Men der var også masse af skønne knapper ;-) en del af dem endda i porcelæn eller glas. Kig med på billederne, hvis du vil se, hvad æsken gemte......
De 10 knapper øverst til venstre er ret sjove. Jeg synes, de ligner abehoveder.....
Hvide knapper i mange forskellige afskygninger.
Så selvom jeg ikke fandt det, jeg oprindelig ledte efter, synes jeg alligevel, jeg fandt loppeguld.....








lørdag den 6. februar 2016

Puder og kurv i pileflet.

Begge puder er nu færdige. Linningerne er samlet sammen gennem lang tid - hver gang jeg har syet et par grydelapper, har jeg klippet linningen af. Til de to puder har jeg brugt ialt 44 linninger, det vil jo sige, at jeg også har brugt 44 par cowboybukser. Det er da egentlig ret vildt at tænke på.....
I dag har jeg flettet min første kurv i pileflet og så endda på arbejde. Som afslutning på et temaarbejde om middelalderen havde 5. og 6. kl. besøg af en pilefletter. Eleverne var så dygtige, at jeg også fik mulighed for at lave en, og da formiddagen var gået, havde alle fået flettet en brødkurv/slikskål/chipsskål.
Jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg pilefletter.......




søndag den 24. januar 2016

Pude af linninger.

Så blev den første pude færdig. Jeg har brugt 22 linninger, pillet stropper og labels af. Jeg synes altså selv, den er ret sej!
Der ligger en mere på sybordet - klar til sammensyning. Men den får vente til i morgen.

Så er jeg endelig i gang igen!!!

En tiltrængt oprydning har gjort underværker på og omkring sybordet. Nu er det til at komme til symaskinen, og sidst men ikke mindst kan jeg finde det, jeg leder efter.......
Samtidig med at jeg har syet grydelapper, har jeg klippet linningerne af cowboybukserne. Jeg har nu så mange, at jeg kan flette to fronter til puder, som måler 45 x 45 cm. Puderne har længe været på "to do" listen.....
Jeg har flere flere ting på tegnebordet.......
Jeg fik også endelig hængt mine kotavler op. De stammer fra en gård i Rødding, og så gør det jo heller ikke noget, at jeg kender landmanden. Selvom kotavlerne er fra en svunden tid, er det alligevel ikke længere tid siden, end at han også har brugt dem på sin gård
Jeg har dog fået en ny udfordring - jeg har vundet et kort over Danmark i en lodtrækning ;-) den skal selvfølgelig op at hænge, men i vores lille hus er brede vægge en mangelvare - i hvert fald når det kommer til plads til store landkort.....men jeg skal nok finde plads!!
Det er ikke alle landkort, der har Rødding skrevet på, men denne har ;-)



lørdag den 16. januar 2016

Nyt år - nye stoffer.

I dag blev der købt stof til forårets sykursus. Og tænk, der er ugler på stoffet.....det er da vist også på tide, at jeg syr noget beklædning med ugler!
Jeg tror, stoffet i midten skal blive til en tunikakjole med et simpelt snit. De to andre stoffer skal kombineres, enten til en kjole eller en bluse......


fredag den 25. december 2015

Årets juleuglekugle.

Årets juleuglekugle kom i hus i går ;-) En julegave fra min svigerinde - officielt er vi ikke på gaver med hinanden, meeeen vi finder altid lige en lille sød gave til hinanden. Og i går lå der denne under træet til mig......
Er den ikke bare fin? Så rigtig lærerindeagtigt....(eller måske bibliotekaragtigt......)