onsdag den 17. december 2014

Mere julepynt....

I dag blev dette juletræ føjet til "udsmykningen" i forberedelseslokalet.
Jeg har brugt: korkpropper, glimmer, limpistol, karton og "diamanter".

lørdag den 13. december 2014

Fjernsynshækling

Fandt en nem opskrift på hæklede julehjerter. Det skal også være nemt - dagen derpå (julefrokost).
Håber at få hæklet nogle stykker, så de kan være med til at pynte omkring mit skrivebord på skolen.....på fredag kan I se, hvordan TM og jeg fik pyntet op til jul......


fredag den 12. december 2014

Julepynt på kontoret.

Jeg har en "lille" konkurrence kørende med en kollega. Hver dag hænger vi nyt pynt op. Vi stiler efter ar nå op på Gertrud Sands niveau......
Dette er dagens julepynt. Knapper limet på en glaskugle med limpistol. Nemt og hurtigt - og egentlig også ganske pænt.....

fredag den 5. december 2014

Julepynt af kobbersprayede valnødder.

I dag har vi julehygget i min 5. klasse. Vi har ryddet op efter vores helt fantastiske skuespil (en modernisering af Et juleeventyr skrevet af Charles Dickens). De var så dygtige!! Vi har set julekalender, hørt julemusik, lavet julepynt og spist pizzaer sammen med forældre ;-)
Vi lavede blandt andet valnødder, som vi sprayede med kobber. Nu hænger de ned fra lamperne i klasselokalet. Jeg fortsatte, da jeg kom hjem.....


Disse skal bruges til en bonus-fødselsdagsgave til min svigerinde Liselotte. Så skal jeg vist også have lavet nogle til min selv. Jeg elsker at lave pynt af ting, som man kan finde i naturen (i dette tilfælde i køkkenskabet) eller hvis jeg kan få noget genbrug sneget ind.....




søndag den 30. november 2014

Et vaskeægte forsøg....

Som skrevet i sidste weekend var jeg ude i et forsøg med at valke et tørklæde med knapper. Knapperne skulle danne "bomber" i hver ende af tørklædet. Og man må sige, at det er et forsøg, som ikke lykkedes særlig godt - for nu at sige det mildt!
Her er resultatet:
Bomberne er sådan set rigtig fine og meget tydelige, men kanterne rullede under valkningen og er filtet sammen! Øv, altså!
Jeg havde ellers presset alle kanterne, da jeg havde læst, at det gjorde, at de ikke rullede sammen. 
Jeg tror nu, at jeg alligevel vil prøve at få brugt mit "tørklæde". Lige nu tænker jeg, at jeg indfælder det i en taske eller lignende. Forslag modtages med kyshånd ;-)





lørdag den 29. november 2014

For 30 kr blandet.

Fandt lige et lille loppemarked rundt om hjørnet i Kongensgade. Lige nu leder jeg efter knapper, knivbukke og små vaser fra Søholm, når jeg går på loppemarkeder. I dag var jeg heldig og fik denne dynge knapper for 30 kr ;-)





Årets jule-ugle-kugle

Ny glaskugle - ja man kan vel knap kalde det en kugle! - til juletræet. Det er selvfølgelig en ugle :-))