Op og ned.

I morges blev jeg af en venlig sjæl gjort opmærksom op, at jeg havde vendt kastaniebroderiet forkert, så her kommer det i den rigtige retning ;-)

Sådan! Det er jo lys og ikke klaser! Selvfølgelig ;-) Jeg vidste det egentlig også godt, og især er det  vigtigt, når jeg engang skal have det brugt. Tak Moster Pippi.

Et lille intermezzo.

Så blev der lige lidt tid til at lave et par hæklede armbånd. Det er desværre kun det sorte, jeg selv kan passe, så jeg håber på at kunne finde et par piger/tøser/damer med tyndere håndled end undertegnede.

Jeg håber, jeg kan komme af med det lyse armbånd med liberty-stoffet til Rikke og et af de lyse med blomsterne til Helle. Så må vi se, hvem jeg kan lokke til at aftage de resterende. Men dejligt er det i hvert fald, at jeg bare kan gå i krukkerne med knapper og finde en, der passer..... 

36 år undervejs...

Så blev Moster Pippi færdig med kastaniebladene..... Hun begyndte på broderiet, da hun ventede fætter Søren, som nu er blevet 36 år - sådan cirka. Af en eller anden grund (arbejde, børn, hus og have, strik af norske trøjer, børnebørn, knipling mm) blev broderiet lagt på hylden. Men da jeg fortalte, at jeg var på jagt efter store broderier, lovede hun at brodere det færdigt. Så Moster Pippi satte slutspurten ind og nu er det så op til mig at få noget ud af dette fine broderi med kastanieblade og lys.



Oprindeligt har det sansynligvis været tænkt som et vægstykke, da det måler 60 x 50 cm. At det er så forholdsvis stort giver mange muligheder, men jeg har lige noget, jeg skal have lavet færdig først... I mellemtiden kan jeg jo så gå og tænke over, hvad det skal munde ud i.

Fyraften.

Jeg nåede det inden aftensmaden ;-). Her kommer en række fotos fra eftermiddagens arbejde ved symaskinen.



Idas mobil.



Nu mangler der kun hank og foer.



Idas mobil - tæt på.





Stinnes - også kaldet mormor - mobilpung.



Tre styk mobilpunge klar til Ida, Stinne og Nanna,





Ugler i stakkevis.

Så er jeg på banen igen efter en lille og hyggelig ferietur til København, hvor vi var turister med stort T. Pigerne blev bl. a "slæbt" med på Nationalmuseet, Christiansborg kanalrundfart, Bakken og Christiania.

Før vi tog til staden, fik jeg jo noget meget fint skind foræret og lovede som tak at sy mobiltelefon-punge. Dem er jeg nu gået i gang med.


Idas mobilpung med yndlingsfarverne
 lilla, pink, rød og sølv.



Mobilpunge på vej til Vestervang.

Jeg har ændret på vingernes form, de er nemlig blevet buet. På de "gamle" punge var de trekantede. På trods af, at jeg har monteret skindtrykfoden på symaskinen, er de svære at sy, der er nemlig stadig lidt modstand, men skindet føles også næsten som ruskind, og så er det utrolig blødt og lækkert. Med lidt held bliver jeg færdig i løbet af i dag - det vil i hvert fald være rart at få dem færdige - det roder nemlig sådan i stuen, når jeg har gang i "ugleriet".

Der er ladet op til den helt store omgang. Jeg har nemlig ryddet op i resterne og det resulterede i denne dynge ugler.

Dyngen af usyede små ugler voksede sig hurtig stor! Men i det meste af næste uge, er jeg er alene hjemme...... Selvom det måske ligner en serieproduktion, er der endnu ikke lavet to ugler, der er ens.

Nordkraft - De grimme dyrs zoo.

Hvor bor de grimme dyr egentlig? I går var de i hvert fald at se på Nordkraft. Der var nemlig workshop, hvor man kunne sy et grimt dyr til "De grimme dyrs ZOO". Workshoppen var for børn i alle aldre - så vi kom to piger på hver 10 år og nå ja - en mor i sin bedste alder. 


"Det en-øjede løbedyr" er på vej til at få ørerne syet på.



 Grimt dyr - kaldet Henrik Øjgil - undervejs. 

 Workshoppens undervisere var Line Dyrholm, se evt. mere på http://www.linedyr.dk/ samt en pige mere, som jeg desværre ikke helt har styr på, men de supplerede hinanden super godt ;-).



Hygge og koncentration på workshoppen "De grimme dyrs ZOO"

Det er bestemt ikke sidste gang vi er på workshop i Nordkraft! Vi prøvede det også i vinterferien med stor succes.
Forresten, nu ved jeg hvor de grimme dyr bor, i hvert fald to af dem. Og hvis de kommer frem fra deres skjul og jeg kan nå at få et billede af dem, kan I også komme til at se dem.....

En lille bunke genbrug og endnu en foræring.

Turen gik til Skive i går, så jeg var på rundtur i genbrugsforretningerne. Jeg var på udkig efter broderier og knapper. Jeg nåede fire genbrugsbutikker og i de tre af dem, kom jeg for sent. Der havde været en knappeentusiast før mig....

Perlen i gårsdagens fangst er broderiet med folkedansere fra Salling.

Broderiet med folkedanserne er endda blevet rammet fint ind hos en glarmester i Skive. Og læg så lige mærke til telefonnummeret: det er kun på tre tal. Det må vist være fra dengang, der var telefoncentraler til..



Se, det er da vist minder fra en svunden tid.

Lidt knapper blev det til og et broderi, som jeg tror, bliver lavet til armbånd. Jeg har nemlig stof i skuffen, som vil passe fint sammen med det.

I dag fik jeg tre stykker meget blødt skind foræret. Tak til Bodils mor ;-). Der var også en kasse med skind, men den kunne jeg ikke have på bagagebæreren, men det er jo altid rart at gå at vente på noget godt. Som tak for skindet har jeg lovet at sy nye mobilpunge til giverens børnebørn, og så skal hun  også selv have en, men det er en hemmelighed, så tys tys....


3 stykker blødt skind - lige til at lave fine mobilpunge af.

To af de mange mobilpunge jeg har syet. Nu går jeg i gang med en til Nanna, en til Ida og så en til deres mormor. De skal selvfølgelig syes af det skind, jeg har fået i dag. Jeg har fået deres yndlingsfarver at vide, så det er vist bare frem med symaskinen!