Fik en ugle foræret.

Forleden dag fik jeg denne lille ugle foræret. Uglen er lavet af filtre, som er beregnet til at rense spildevand, og er lavet af en god kollega - kun til mig ;-)


Den er da sød, er den ikke?



Små ting kan også gøre glad...

På Egholm - en lille ø mellem Aalborg og Nørresundby - findes en gammel købmandsbutik, som kun har åbent om søndagen eller efter aftale. Der er både nostalgi og nye ting, men sidst jeg var der, var der også knapper. Jeg fandt denne flotte knap, som bare måtte med hjem til samlingen.

Flere knapper...



Da jeg først var kommet i gang med at lede efter knapper, var det svært at stoppe.


Dette er "rodekassen"

Jeg blev jo ret fascineret af "knappedamen" - så jeg måtte bare købe et af hendes armbånd. Så lurede jeg hende af og lavede en selv, så jeg havde to!! Se iøvrigt noget af det, hun laver på http://www.knapart.dk/

En købt og en hjemmelavet





Selvom jeg har ret mange knapper, ja så leder jeg stadig efter       flotte, gamle, sjældne, anderledes, sjove og farverige knapper. 

Knapper

Af og til falder man over det mest utrolige, som da jeg så en kunsthåndværker lave smykker af genbrugsknapper. Straks måtte jeg en tur i "genbrugserne" - og det er jo aldrig kedeligt.

Her er de grønne og de lilla.





Al begyndelse er svær....

Jeg øver mig stadig... men her en ugletaske, I bare må se.

Ja, egentlig kan det jo slet ikke ses, at det er en taske, men det interessante er jo også knapperne ;-)

Bettinas ugler

I løbet af vinteren og foråret syede jeg en række uglepuder - jeg ramte vist en dille - helt uden at vide det.

Disse to hygger sig nu lidt uden for Aalborg hos Bettina, som også er en af pigerne fra strikkeklubben. Måske er det også de 2 ugler jeg er mest stolt af, da de fik lynlås i ryggen.

Ugler, sådan fortsatte det.

Strikkeklubben var på besøg og efter maden var vi ude at gå langs den nye havnepromenade. Solen skinnede og vejret var godt. Rikke havde i forvejen spurgt, om jeg ville sy bukser til hende af det Liberty-stof, hun havde købt i London. Joh.... jeg kunne da prøve. Så ville jeg måske også sy en vest til hende af noget skind købt på Portobello Road. Det var jeg lidt mere betænkelig ved, for jeg havde aldrig syet i skind, havde lige fået ny symaskine og var egentlig lidt i tvivl om, hvor tykt et materiale, den kunne sy igennem, men joh.... jeg kunne da prøve. "Vil du have en ugle på ryggen" spurgt sådan lidt for sjov, men det blev den første af mange veste med ugler på ryggen, jeg syede til Rikke. Kort tid efter syede jeg nemlig en sølv vest, som var vendbar - dvs. med en ugle af sølvskind på indersiden og en ugle af stof på skindsiden.