tirsdag den 2. september 2014

Kreative bukser.

I sidste uge var jeg i Aarhus for at høre om fælles mål for håndværk og design (håndarbejde og sløjd slået sammen i den nye folkeskolereform). Vi (min nye kollega Vibeke og jeg) havde slået følgeskab med Marianne, billedkunstlæreren fra naboskolen. Hun havde sine "kreative bukser" på.
"Sådan nogle vil vi også have," tænkte vi. Derfor dykkede jeg ned i dyngen af cowboybukser, og fandt et par, som kunne bruges.
De har nu været i klorin, og er blevet en lille smule lysere. Arbejdet er påbegyndt i dag, men det varer længe, før de er lige så "kreative" som Mariannes......
Indtil videre har jeg brugt tekstilmaling og tekstiltusser. Der er kommet en lap bagpå, og der er broderet - på maskine ganske vist - hjerter på sidesømmen. Ingen - heller ikke jeg - ved, hvor det ender, men det er jo det, der er det sjove 😜

Ingen kommentarer:

Send en kommentar