onsdag den 14. maj 2014

Vendsyssel rundt....

Sarah var hjemme fra efterskolen for at blive vaccineret. Det betød jo, at jeg skulle en tur til Ingstrup i formiddags. Heldigvis har jeg nogle undervisningsfrie onsdage - så det er nemt at få til at hænge sammen med arbejdet. Det med undervisningsfrie dage skal altså ikke undervurderes - det er bare helt fantastisk at have en pause midt på ugen, ikke at jeg ikke arbejder, men jeg kan helt selv bestemme hvad og hvornår.....jeg benyttede samtidig lejligheden til at besøge en skøn kollega, som desværre er sygemeldt. Men inden besøget hos min kollega, kunne jeg lige nå en blomsterbustik for at købe "kattetunger"  samt en blomst til stuen.
Der med kattetunger er en stående joke i vores familie, når man er på sygebesøg. Der er da heller ingen grænse for, hvor mange kattetunger jeg har spist på Skive Sygehus, da jeg som barn besøgte min bedstemor. I dag var kattetungerne dog skiftet ud med lakrids dækket med chokolade og lakridspulver. Det tror jeg, faldt i god jord ;-)
Jeg skulle selvfølgelig også i genbrugsen, og gæt hvad jeg købte! Knapper, selvfølgelig!
Til den nette sum af 8 kr!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar