onsdag den 22. januar 2014

Udfordringen modtaget.

Vi er begyndt på en ny omgang sykursus på FOF - samme lærer, samme kursister og samme fremgangsmåde.
Jeg blev udfordret - eller måske var det mig selv, der lagde op til det: "Hvis du syr en kjole, syr jeg en habitjakke." Det skulle ikke siges to gange til Gurli! Heller ikke selvom hun sjældent går i kjoler..... Jeg går aldrig i habitjakke. Til gengæld er jeg ret pjattet med de kjoler, jeg har fået syet på sykurset. Men nu skal det være! Jeg har googlet og googlet og endelig fundet en habitjakke, som ikke ville blive for fin! For det med at blive for fin, har været min store undskyldning for ikke at sy en.
Jeg har fundet det fineste sildebensvævet mørkeblå uld, som passer perfekt til min heldragt! Det bliver SÅ godt. Forude venter mange timers arbejde, men jeg har lovet en af mine skoleelever, at jeg ville tage den på på arbejde, så snart, jeg er færdig! Hans kommentar var nemlig: "Habitjakke, Anette - det vil jeg sgu se, før jeg tror på det!"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar