fredag den 1. november 2013

Det kreative hjørne og nostalgi.

I en travl hverdag får jeg ikke altid lavet det vilde, hvad angår håndarbejde og andet kreativt. Til gengæld blev flere af puderne i Det kreative Værksted færdige i går ;-)
Der bliver heller ikke meget tid bag symaskinen i weekenden. I eftermiddag skal jeg nemlig mødes med 3.b! Det er min klasse fra gymnasiet. Vi skal spille Meyer lige som i de gode gamle dage på Annexet (nedlagt værtshus i Skive) snakke til kæberne går af led, spise italiensk mad (vi var i Rom på studietur) og lur mig, om vi ikke skal have et bette møde i Æ Kawa-klub. Ja man skal jo nok have gået i 3.b for at vide, hvad Æ Kawa-klub er, men det var hyle morsomt. Vores klubsang var "Må man tá cyklen med ind i himlen?" på melodi af Perleporten. Den skrånende vi, så tit vi kunne komme til det, iført Kawazaki-sko, Lewi's og gerne en polotrøje. Se det var dengang i 80'erne;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar