søndag den 24. januar 2016

Pude af linninger.

Så blev den første pude færdig. Jeg har brugt 22 linninger, pillet stropper og labels af. Jeg synes altså selv, den er ret sej!
Der ligger en mere på sybordet - klar til sammensyning. Men den får vente til i morgen.

Så er jeg endelig i gang igen!!!

En tiltrængt oprydning har gjort underværker på og omkring sybordet. Nu er det til at komme til symaskinen, og sidst men ikke mindst kan jeg finde det, jeg leder efter.......
Samtidig med at jeg har syet grydelapper, har jeg klippet linningerne af cowboybukserne. Jeg har nu så mange, at jeg kan flette to fronter til puder, som måler 45 x 45 cm. Puderne har længe været på "to do" listen.....
Jeg har flere flere ting på tegnebordet.......
Jeg fik også endelig hængt mine kotavler op. De stammer fra en gård i Rødding, og så gør det jo heller ikke noget, at jeg kender landmanden. Selvom kotavlerne er fra en svunden tid, er det alligevel ikke længere tid siden, end at han også har brugt dem på sin gård
Jeg har dog fået en ny udfordring - jeg har vundet et kort over Danmark i en lodtrækning ;-) den skal selvfølgelig op at hænge, men i vores lille hus er brede vægge en mangelvare - i hvert fald når det kommer til plads til store landkort.....men jeg skal nok finde plads!!
Det er ikke alle landkort, der har Rødding skrevet på, men denne har ;-)



lørdag den 16. januar 2016

Nyt år - nye stoffer.

I dag blev der købt stof til forårets sykursus. Og tænk, der er ugler på stoffet.....det er da vist også på tide, at jeg syr noget beklædning med ugler!
Jeg tror, stoffet i midten skal blive til en tunikakjole med et simpelt snit. De to andre stoffer skal kombineres, enten til en kjole eller en bluse......


fredag den 25. december 2015

Årets juleuglekugle.

Årets juleuglekugle kom i hus i går ;-) En julegave fra min svigerinde - officielt er vi ikke på gaver med hinanden, meeeen vi finder altid lige en lille sød gave til hinanden. Og i går lå der denne under træet til mig......
Er den ikke bare fin? Så rigtig lærerindeagtigt....(eller måske bibliotekaragtigt......)

søndag den 6. december 2015

Flere juletræer.

Her er en dynge af de juletræer, jeg har syet af gamle cowboybukser.
De kunne godt gå hen og blive et hit.....selv er jeg ret pjattet med dem ;-)


mandag den 23. november 2015

Juletræer i denim.

Et eller andet sted på www så jeg for nylig syede juletræer med en kanelstænger som stamme. Smart, tænkte jeg, så jeg ville også se, om jeg kunne sy nogle.....
De skulle selvfølgelig syes af aflagte cowboybukser......så jeg fandt mit mest julede bånd frem, købte kanelstænger, og dykkede med i dyngen af cowboyrester.
Så sådan kom de første 2 til at se ud. Jeg har snydt lidt og limet kanelstængerne fast med limpistol, da jeg ikke var sikker på, at jeg kunne sy dem fast. Skal jeg sige det selv, synes jeg, de er blevet ret gode. Der er da også flere på vej.....


søndag den 22. november 2015

Jubii, så er den første nederdel færdig.

På efterårets sykursus har den stået på syning af nederdele af stof fra gemmerne. Nu er den første færdig......endelig! Men jeg er ikke ret god til at "lave lektier", derfor syr jeg næsten udelukkende, når jeg er på kursus.
Der er altid lidt, der skal syes i hånden.
Jeg var jo meget i tvivl, om de grønne tittekanter skulle være i alle sammensyninger, men nu er jeg ikke i tvivl om, at jeg valgte rigtigt! Egentlig ser oplægningen jo helt tosset ud, men målt nedefra gulvet og op til kanten af nederdelen er der 35 cm hele vejen rundt.....
Nu er udfordringen at finde en bluse i den rigtige grønne nuance.