torsdag den 27. februar 2014
Oskars ugle
I mandags spurgte en af mine skoledrenge, Oskar, om han lige måtte løbe hjem i frikvarteret, han skulle lige hente noget, sagde han. Det måtte han godt, han bor nemlig kun 150 m fra skolen. Han var hurtigt tilbage og med sig havde han opskriften på denne ugle:
fredag den 21. februar 2014
En bog efter min smag ;-)
Jeg blev lige gjort opmærksom på denne bog:
Det er Jane, min søde nabo, som har lånt den på biblioteket, og så lige har lånt den ud til mig - i hvert fald for en dag eller to. Der er mange små ideer, også nogle jeg kan bruge i håndarbejdstimerne eller i Det kreative Værksted. Så nu går jeg i krig med knapperne, altså sådan på helt fredelig vis.
Nu med knapper.....
Se, Ipad-coverets knapper blev nogle helt andre, end dem jeg viste på bloggen i går. Sådan kan det gå.....
Men nu er den færdig. Og ret fin. Tror, der er til endnu et cover.
Dette var de knapper, der var på spil i går.
Men de lyseblå knapper vandt i kapløbet.....
Sådan ser coveret fra bagsiden. Coveret har en helt anden struktur, end coveret jeg lavede til Maries PC. Det skyldes, at jeg er lavet af en hæklet sweater.
Maries cover til skole-PC'en. Selvom de er forskellige, minder de jo på mange måder også om hinanden.
torsdag den 20. februar 2014
Ipad-cover
Jeg har fået et tastatur til Ipad'en. Dermed har jeg fået brug for et cover, hvor både Ipad og tastatur kan være. For længe siden valkede jeg en hæklet sweater i vaskemaskinen, og det er den, jeg nu har brugt til coveret.
søndag den 16. februar 2014
Skoleboderier.
Så er der 4 puder, som er færdige, og resten er stadig undervejs. De bliver super flotte!
Puf - nu med fjernbetjening.
I går aftes blev puffen færdig. Jeg er selv ganske godt tilfreds, og synes den har været sjov at lave. Jeg har brugt linninger fra 22 par cowboybukser og det er selvsagt en af grundene til, at den har været længe undervejs. (Heldigvis har jeg haft en god "brugt-jeans-pusher" så endnu engang tak til AV)
Jeg har mest "bare" syet, målt efter og rettet vinkler af efterhånden, som arbejdet skred frem. Meget ulig fremgangsmåden på mit sykursus ;-) måske skulle jeg have målt lidt bedre af, da stedet, hvor de to lynlåse rammer hinanden, er et hjørne. Jeg må lige se, hvad jeg kan gøre for at skjule samlingen lidt....
Jeg er slet ikke færdig med at upcycle gamle cowboybukser; det er masser af ideer på nettet og nogle få i mit hovedet. Så smid IKKE dine aflagte cowboybukser ud! Jeg er den glade modtager ;-)
lørdag den 15. februar 2014
Puf - der syes på livet løs.
Vinterferien har gjort sit indtog, hvilket betyder ekstra tid til alt det sjove. Derfor er jeg gået i gang med puffen. Her er det stoffet, som skal beklæde siderne. Jeg har 2 x 60 cm lynlås, hvilket jeg håber giver en stor nok åbning, når den skal endelig monteres.....
Abonner på:
Opslag (Atom)













