lørdag den 29. november 2014
Årets jule-ugle-kugle
Ny glaskugle - ja man kan vel knap kalde det en kugle! - til juletræet. Det er selvfølgelig en ugle :-))
fredag den 21. november 2014
Tørklæde valket med knapper.
Så blev tørklædet klar til valkning. Det er noget af et forsøg, for jeg ved ikke, hvor meget garnet (twinni fra Marianne Isager) krymper....tørklæder var ca 3 m langt, inden jeg bandt knapperne fast.
Jeg har lavet "bomber" i enderne ved at binde en snor om en knap. Knapperne er i forskellige størrelser. Jeg tror, jeg vil brodere på "bomberne" samt hækle en kant rundt om hele tørklædet.... Lige nu kører det i vaskemaskinen på 40 gr.
Bagsiden af tørklædet inden valkning.
Og forsiden.
For en god ordens skyld kan jeg fortælle, at min inspirationskilde er min tidligere kollega Hanne Rimmen, som også blogger om sit kreative univers. Hun er på min blogliste, hvis I vil tjekke hende ud ;-)
lørdag den 15. november 2014
Langt og langsomt strik.....
Jeg strikker stadig på det beigefarvede halstørklæde, som skal valkes med knapper, så der kommer "bomber".
søndag den 9. november 2014
Knapper og en lille ny.
Er netop kommet hjem fra loppemarked i Gigantium. Jeg mødtes med Bodil ved broen kl 10 og så cyklede vi derud. Det der med at cykle sætter jo en begrænsning på indkøbenes størrelse ;-) og det er meget sund fornuft, når man bor så småt, som vi gør.....
Men knapper og ugler er der næsten altid plads til. Men hjem i rygsækken var disse goodies:
Den mindste ugle er ny. De er begge til fyrfadslys - egentlig kan de også begge hænge, men som I kan se, kan de jo også bare stå på en hylde.
Da vi næsten havde været igennem hele hallen, kom vi forbi en stand med fine og grønne knapper. Som sædvanlig ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge dem til, men er de ikke bare fine?
lørdag den 1. november 2014
Var det noget?
Jeg ved lige, hvor de her rener (eller hvad, det nu er for en slags vildt) skal gå - nemlig i Mariehaven hjemme hos min mor!
tirsdag den 21. oktober 2014
Graffiti på Hou Skole, volume II
Også i dag er der blevet malet på væggene på Hou Skole. Eleverne glæder sig til i morgen, da skal de nemlig hjælpe hende med at spraye......
mandag den 20. oktober 2014
Graffiti på Hou Skole.
4. kl. arbejder med graffiti i H&D. Til at hjælpe os har vi en af Sarahs veninder, Frida, fra folkeskolen. Hun er smadder dygtig. Sammen med børnene har hun udarbejdet skitser til udsmykningen.
Abonner på:
Opslag (Atom)









