søndag den 25. maj 2014

"Prøveklud"

Jeg bliver nødt til at lave en prøveklud.....
"Mønsteret" Rikke havde med, var et par short, der var syet. Jeg fandt et mønster på et par pyjamasbukser, som måske kan bruges. Jeg har det bedst med at tjekke for størrelse, længde mm. Især fordi det er nogle ret dyre tørklæder, der skal upcycles! 
Jeg havde et gammelt tørklæde fra H&M i stofgemmerne - det bliver nu til shorts. Måske er der nogle der kan bruge dem.....selv kan jeg ikke passe dem. Rikke og jeg er ikke helt samme størrelse ;-)
Indtil videre bliver de med en snydegylp, som pyntes med knapper. Den nederste kant bliver ikke lagt op. I stedet bruges frynserne som afslutning/oplægning. Smart ;-)



lørdag den 24. maj 2014

En syopgave.

Jeg har fået en syopgave.....af Rikke fra min seminariestrikkeklub.....
Sy mine "so last year" tørklæder om til shorts!
Lige som disse - se det er en god ide! At lave noget gammelt om til noget nyt! Genbrug i bedste stil!

Karneval

Der skal et godt foder til, når man skal til karneval.....
Der blev spist i hold og næsten spist op. Så håber jeg bare, at de unge mennesker fra IE holder ud i lang tid. God fornøjelse!

torsdag den 22. maj 2014

På søndag

Skal jeg et smut forbi Huset i Hasserisgade! Tror nok, jeg jeg har lokket min kollega Anne Mette med.....
Er det også noget for dig? Så er der åbent mellem kl. 11.00 og 16.00.


tirsdag den 20. maj 2014

Blomster

Lige et lille kig på de blomster, der er i haven lige nu.....
Tror, det er første år, den hvide klematis for alvor blomstrer.

Jeg strikker.....

Jeg strikker et langt - meget langt halstørklæde - det skal nemlig valkes. Og så skal der laves "bomber" ved hjælp af knapper. Jeg har snuppet ideen hos www.hannerimmensuniversconebane.blogspot.dk. Hanne var, da vi arbejdede sammen på Hou Skole, en kreativ sparringspartner og inspiration ;-) og som I kan se, så er hun det stadig.
Heldigvis kunne jeg finde noget brugbart garn i gemmerne. Fedt, for så kan man gå i gang, når man har lyst/fået inspirationen og ikke først, når garnbutikken har åbnet ;-)


lørdag den 17. maj 2014

Sommergrydelapper.

Jeg har syet grydelapper med et sommerligt islæt. Jeg har lavet skråbånd af stof, jeg har købt hos www.malika-rosa.dk. De er lige til grill og hygge på terrassen.
Så nu kan sommeren bare komme an!